Grøn energi skal da ikke ødelægge naturen

En gennemgang af materialet vedrørende de to kystnære vindmølleprojekter Vesterhav Syd og Vesterhav Nord viser med al tydelighed, at resultatet er stik modsat det, som er grundlaget for at opføre de to vindmølleparker.

Formålet med de to vindmølleparker er at skabe billig grøn strøm. Men allerede nu står det helt klart, at resultatet bliver dyr grøn strøm, både økonomisk og i forhold til skader på naturen. Tilhængere fremfører gang på gang påstanden om, at det er en billig løsning. Det var det for fem år siden, men i dag er det en markant dyrere og dårligere løsning. Teknologien har udviklet sig rigtig meget, siden beslutningen blev taget. Det vil være rettidig omhu at revidere projekternes berettigelse. Ellers begås samme fejl som med IC4-togene. For sent opdages det, at projektet vil kuldsejle.

Der spildes ufattelig mange velfærdspenge på dårlige og kuldsejlede projekter. Der er intet til hinder for at stoppe projekterne nu. Nogle vil påstå noget andet, men det skyldes kun, at de har personlig eller økonomisk gevinst af projekterne. Den oplagte pragmatiske løsning er at stoppe Vesterhav Syd og Nord og samtidig fremrykke udskiftning af møller på Horns Rev 1 med et år eller to. I det private erhvervsliv ville det være en fuldstændig naturlig beslutning, men er det desværre ikke i det offentlige eller i vindmøllebranchen. Vindmøllebranchen vil fremstå langt mere seriøs ved at bakke op om løsningen med at stoppe Vesterhav Syd og Vesterhav Nord og samtidig fremrykke renoveringen af Horns Rev 1. Folketinget vil udvise rettidig omhu ved at forholde sig til, hvorvidt grundlaget for fem år gamle beslutninger i lyset af den teknologiske udvikling fortsat består. Samtidig er der dokumenteret en lang række alvorlige fejl i materialet bag beslutningen.

Det vidner de mere end 500 klagesager om. Det har nu taget mere end et år at finde ud af, hvordan de skal behandles. I den sidste ende kan klagerne resultere i, at begge projekter falder til jorden, og at endnu flere penge er spildt, fordi der ikke udvises rettidig omhu.

Tilskuddene pr. kWh til de kystnære vindmøller er langt højere end dem, som efterfølgende projekter skal have. Dvs. at der sker en overbetaling på op til 47,5 øre pr. kWh. Til de to vindmølleparker er der garanteret afregning for 17,5 TWh = 17.500.000.000 kWh (17,5 milliarder kWh). Et eksempel: Selv med meget gunstige markedspriser for strøm vil der blive betalt ekstra 10 øre pr. kWh strøm = 1,75 mia. kr. Derudover har ingen turdet fortælle om alle de øvrige omkostninger, som skal betales af forbrugerne. Det koster over 600 mio. kr. at udbygge modtagestationer på land, så strømmen kan transporteres hen, hvor der er brug for den. Der er heller ikke belæg for at sige, at projekterne tilfører arbejdspladser og økonomisk vækst til området. Ved fremlæggelse af projektet er der stort set kun fremført, at det skaber 6.000 arbejdspladser. Det er dog forkert. Der skabes 6.000 årsværk. Dvs. arbejde til 6.000 mand i et år, hvorefter disse arbejdspladser er helt væk igen. De fleste job går formentlig til udenlandsk arbejdskraft, som det sker på alle store anlægsprojekter i Danmark. Den negative effekt på områdernes største arbejdsplads – turisterhvervet – er ikke undersøgt af dem, som har godkendt projektet. Det gælder både stat og kommune, som samtidig underkender undersøgelser lavet af det lokale turisterhverv. De undersøgelser påviser markant nedgang i antal turister og dermed varigt tabte arbejdspladser og økonomisk nedgang i området. Tilsvarende undersøgelser i andre lande viser samme resultat.

Udover de direkte økonomiske omkostninger er det endnu værre med de skader, som forvoldes på naturen. Den vestjyske kystnatur er noget ganske særligt og enestående. De kystnære vindmøller skal opføres i nogle af de allerbedste ferie- og sommerhusområder, der findes ved vestkysten. Naturen tiltrækker folk fra hele Danmark, f.eks. Nordsjælland, Fyn, Sønderjylland og Nordjylland, samt millioner af overnatninger fra turister fra vores nabolande. Højdepunktet er det frie kig ud over havet i løbet af dagen, hvilket toppes med en solnedgang om aftenen. Det gøres på alle tider af året. Med opførelse af kystnære vindmøller vil den kæmpe attraktion være ødelagt, og området langt mindre attraktivt.

Der skal føres store kabler igennem totalfredet kystnatur. Normalt er det utænkeligt, at der laves nogen form for anlægsarbejde i sådan et område. End ikke opsætning af en bænk, så man kan sidde og nyde den uberørte natur, er tilladt. Men her bliver det nødvendigt at lade store maskiner arbejde for at føre kabler igennem området. Kystnatur er meget følsom natur og tager rigtig mange år at reetablere. Det er også derfor, at reglerne for byggeri nær ved kyster er så restriktive. De regler gælder bare ikke på vandet, selv om det er lige så tæt på kysten, som hvis der bygges på land.

Fra start blev projekterne præsenteret med, at vindmøllerne skulle være mindst muligt synlige fra land og placeres 20 km fra kysten. Resultatet bliver, at vindmøllerne placeres 4-8 km fra kysten og langs med kysten på en mere end 10 km lang strækning, så de syner mest muligt. Det er stik mod intentionerne om at gøre dem så lidt synlige som muligt. For Vesterhav Syd alene svarer det synsmæssigt til Storebæltsbroen i fuld højde på hele strækningen. Vindmøllerne bliver 189 meter høje, og toppen af Storebæltsbroens pyloner er 220 meter. De to vindmølleparker kommer visuelt til at fylde væsentlig mere, end Storebæltsbroen gør. Hvordan det reelt opleves, kan ikke gengives på billeder. Flere har forsøgt, men det bedste resultat er at gå ud i naturen; find en vindmølle, og betragt den på afstand. Husk blot, at landmøller er væsentlig mindre end de kommende kystnære vindmøller. I Vestjylland findes rigtig mange vindmøller. De er meget synlige på mere end 10 kilometers afstand – og de er endda mindre end de kommende kystnære vindmøller.

Lad denne kronik blive startskuddet til, at de kystnære vindmølleprojekter stoppes, og at der kommer en ordentlig debat om, hvor vindmøller kan stå. Fremtiden vil kræve mere strøm. Alene alle de nye datacentre kræver enorme mængder, men det skal ikke ske på bekostning af vores natur, når der er så mange bedre og billigere løsninger. Grøn energi går jo netop ud på at redde naturen, ikke ødelægge den, som det sker med de kystnære vindmøller.