*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi skal have bedre grænsekontrol

Enhedslisten er ikke og har aldrig været modstandere af grænsekontrol som sådan. Tværtimod. Som et suverænt land er det vores ret at have styr på grænsen. Men grænsekontrollen skal være målrettet og give mening og tage udgangspunkt i de problemer, vi ønsker at løse. Den nuværende kontrol er ren symbolpolitik.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Siden 4. januar 2016 har der været udført stikprøvevis paskontrol ved grænseovergange mellem Tyskland og Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har adskillige gange søgt om og fået lov af EU til at forlænge paskontrollen på trods af de Schengen-regler, der foreskriver, at der som udgangspunkt ikke må være paskontrol ved de indre grænser i Schengen-området.

De første mange gange skete forlængelsen begrundet i et – ikke længere eksisterende – ”flygtningepres” mod den danske grænse. Reelt afholder den danske paskontrol imidlertid ikke én eneste person fra at søge asyl.

For grænsependlere og andre beboere i området lige nord og syd for den sønderjyske grænse var det en stor lettelse, da kontrollen faldt bort i 2001.

En person, der søger asyl, kan ikke afvises på grænsen, men har efter flygtningekonventionen krav på asylbehandling i Danmark.

Sådan var det før 4. januar 2016, og sådan er det i dag.

I Enhedslisten ønsker vi ikke at bruge grænsekontrol i en kampagne for at skræmme asylsøgere fra at komme hertil.

Men der kan være gode grunde til grænsekontrol. For eksempel bekæmpelse af menneskehandel, social dumping på arbejdsmarkedet og indsmugling af våben. Eller bekæmpelse af terrorangreb, narkosmugling og veterinære sygdomme.

Alle disse formål er vigtige og værd at bruge samfundets ressourcer på. Men lad os ikke starte med at diskutere grænsekontrollen. Lad os tage hvert enkelt problem for sig. Og i øvrigt lade politiet arbejde i fred og ro, så politiet – og ikke et politisk flertal på Slotsholmen – kan tage stilling til, om grænsekontrol er en relevant forholdsregel.

1. Menneskehandel: Kvinder fra blandt andet Nigeria handles til prostitution i Europa – herunder Danmark. Men når kvinderne når den danske grænse, er bagmændene allerede over alle bjerge. Problemer med menneskehandel løses ikke med grænsekontrol, men med grænseoverskridende samarbejde lande imellem, så man kan følge bagmændenes pengestrømme. Politiets ressourcer er brugt langt bedre på opsøgende arbejde på gadeplan i byer og på bordeller i landdistrikterne.

2. Social dumping: En stor del af den sociale dumping på det danske arbejdsmarked involverer arbejdstagere fra centraleuropæiske EU-lande. Altså mennesker, der fuldt lovligt kan rejse ind i Danmark. De bliver ikke opfanget af nogen paskontrol i Kruså. Og spørgsmålet er, om paskontrol på grænsen har nogen effekt på, om personer uden opholdstilladelse siver ind på et sort arbejdsmarked i Danmark. I stedet bør fokus være på en styrket indsats i samarbejde med fagbevægelsen fra politiets, Arbejdstilsynets og Skats side i form af kontrolbesøg på danske arbejdspladser og effektiv opfølgning fra samme myndigheder.

3. Terror: Grænsekontrol kan utvivlsomt være et relevant middel, hvis politi og efterretningstjenester har en konkret mistanke og mener, at midlertidig og målrettet kontrol ved grænserne kan bruges til at forebygge, forhindre eller efterforske terrorangreb. Men konstant paskontrol fører derimod bare til, at de – velorganiserede – terrorister finder andre veje. Den nuværende stikprøvevise paskontrol koncentrerer sig om de store overgange, men langs den 68 km lange landegrænse er talrige små og mellemstore veje ubevogtede det meste af døgnet.

For politiarbejde gælder det, der hedder ”faldende afkast” i særlig grad. Hvis politiet kaster mange ressourcer ind i én bestemt opgave, vil der i begyndelsen være stor fangst. Det gælder f.eks. fartkontrol, hvor man i starten vil fange mange fartsyndere, indtil bilisterne på vejstrækningen har forstået, at der er intensiveret kontrol og træder mere behersket på speederen. Hvis man har et ønske om at bruge politiets ressourcer så effektivt som muligt, er det ikke en god idé at forelske sig i én – og kun én – bestemt måde at lave grænsekontrol på.

4. Våbensmugling: Enhedslisten har forgæves forsøgt at få et klart svar fra justitsministeren og politiet på, hvor mange af de våben, der beslaglægges i kriminelle miljøer i Danmark, der må formodes at være indsmuglet, og hvor mange der formodes stjålet i Danmark fra offentlige myndigheder eller private. Svensk grænsepoliti har oplyst, at man alene i 2016 beslaglagde 600 våben, der var forsøgt indsmuglet fra Danmark. En målrettet grænsekontrol, der fokuserer på indsmuglede skydevåben, kan altså ikke afvises som et egnet middel. Men den eksisterende grænsekontrol kan næppe siges at have våbensmugling som fokus. Det fremgår således af et nyt svar fra justitsministeren til Enhedslisten, at der siden 4. januar 2016 ikke er beslaglagt ét eneste ulovligt skydevåben i forbindelse med paskontrollen.

5. Narko: For narkotika gælder det, at selv få kilo repræsenterer seks- eller syvcifrede beløb ved salg på gadeplan. Det vil kræve en særdeles gennemgribende og ressourcekrævende endevending af folks biler, hvis man skulle forhindre – eller væsentligt reducere omfanget af – indsmuglingen over den dansk-tyske grænse. Igen er det ikke nok at tjekke folks pas ved en række udvalgte grænseovergange.

6. Veterinær kontrol: Det er naturligvis helt essentielt at have kontrol med, at veterinære sygdomme ikke indføres i Danmark til skade for mennesker og dyr. Men i dag foretages der ingen veterinær kontrol på den dansk-tyske grænse, og vi har tillid til, at fagfolk har vurderet, at det er fuldt forsvarligt.

Vi efterlyser en problemorienteret tilgang, der har noget med virkeligheden at gøre. Først må vi definere, hvilke problemer vi ønsker at løse. Derefter må vi se på, hvilke midler der er bedst egnede til at løse problemerne, herunder muligheden for kontrol ved grænsen i en eller anden form. Lige nu er denne diskussion fuldstændigt fraværende, og den eksisterende paskontrol blevet et mål i sig selv.

For grænsependlere og andre beboere i området lige nord og syd for den sønderjyske grænse var det en stor lettelse, da kontrollen faldt bort i 2001. Arbejdsmarkeder, uddannelsessteder, forskningsmiljøer og kulturliv er blomstret op i kraft af øget grænseoverskridende samarbejde. Siden januar 2016 har man igen kunnet opleve kø ved grænsen.

Men ikke alene de på visse dage lange kødannelser er et problem. Regeringens paskontrol skader Danmarks image ikke bare i asylsøgernes hjemlande, men også i vores naboland Tyskland. Ikke mindst fordi militæret er sat ind til at hjælpe politiet med arbejdet ved grænsen. Som formanden for de tysksindede sønderjyders organisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, sagde det i avisen Der Nordschleswiger den 12. august 2017: »Det er uforståeligt, hvorfor Danmark udadtil ønsker at sende signalet om at være en militærstat – selv om vi ikke er det«.

En rationel og problemorienteret grænsekontrol – herunder fysisk kontrol på grænsen – kan sagtens være velbegrundet. Især for at bekæmpe våbensmugling og terrorisme.

Men en vedvarende og primært symbolpolitisk paskontrol kan gøre det sværere at bekæmpe alvorlig kriminalitet, fordi politiressourcerne overføres til symbol- og asylskræmmearbejdet på grænsen fra for eksempel de vigtige forebyggelses- og efterforskningsafdelinger i politiet, hvor man arbejder med menneskehandel, ulovlige våben og narko- og bandekriminalitet.

Vi håber, at et nyt flertal efter næste valg vil tage fat på spørgsmålet om grænsekontrol ved først at se på problemerne og derefter på, hvordan de løses billigst og mest effektivt – herunder om kontrol på grænsen i en eller anden form eller udstrækning er relevant.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.

Blog: Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Morten Løkkegaard
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her