*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

En global indsats for kvinder i krig

Kvinders rettigheder er et overset offer i humanitære kriser. Det er nemlig mere farligt at være kvinde i sådanne kriser. Risikoen for at blive udsat for seksuel vold og misbrug er stor. Det sker for én af fem kvinder på flugt.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Hvert år den 25. november går verden ikke i sort, men i orange. Bogstavelig taget. Det gøres for at markere starten på de såkaldte ”16 dages aktivisme mod kønsbaseret vold”.

Formålet med kampagnen, som drives af bl.a. UN Women, er at skabe international opmærksomhed om kampen mod alle former for vold mod kvinder. I år bærer kampagnen parolen “Leave No One Behind – End Violence against Women and Girls”.

Det anslås, at en af tre af verdens kvinder på et tidspunkt i sit liv har været udsat for fysisk vold, seksuel vold eller begge dele. Mange af disse kvinder befinder sig i humanitære krisesituationer som den, der er afledt af konflikten i Syrien eller senest i Myanmar, hvor kvindernes rettigheder og udviklingsmuligheder desværre alt for ofte overses.

Det har regeringen og jeg en ambition om at lave om på, for hvis vi skal levere på det internationale samfunds forpligtelse i FN’s 2030-mål om ”ikke at lade nogen tilbage”, så skal vi gøre en ekstra indsats for nogle af verdens mest udsatte kvinder og unge piger.

I situationer, hvor det handler om liv eller død, er der et helt nødvendigt fokus på det mest basale: mad, vand, sanitet og tag over hovedet. Sagen er blot, at langt de fleste humanitære kriser i dag udspringer af væbnede konflikter og er langvarige. Over 80 pct. af verdens flygtningekriser de seneste 40 år har varet 10 år eller mere. En pige i Syrien, der var syv år gammel, da krigen startede, er i dag 14. Hvis ikke der var udbrudt krig i Syrien, havde hun været i skole de seneste syv år. Nu er der en stor risiko for, at hun ikke har fået en basal uddannelse.

I langstrakte fordrivelseskriser kan vi ikke nøjes med at fokusere på overlevelse. Gør vi det, taber vi den menneskelige ressource, der skal genopbygge, finde veje til forsoning og skabe udvikling efter en konflikt. Den ressource skal udvikles gennem uddannelse og tilegnelse af sociale og arbejdsrelevante færdigheder.

Derfor kræver langvarige humanitære kriser, at vi sætter ind med indsatser, der har et udviklingsmæssigt såvel som et humanitært sigte. Det gælder ikke mindst kvinder og pigers ligestilling, uddannelse og deres ret til at bestemme over egen krop.

I humanitære kriser sker der nemlig typisk det, at ulighederne mellem kønnene forværres. Ofte kommer pigerne ikke i skole. Piger i konfliktramte situationer har 2,5 gange større risiko for at være uden skolegang end drenge. Måske er vejen til skolen for farlig. Måske har pigen mistet sin familie og må arbejde for at kunne overleve. Eller måske bliver hun giftet bort som barn af desperate forældre, der tænker, at hun så er i større sikkerhed mod voldelige overgreb.

Det er nemlig også mere farligt at være kvinde i humanitære kriser: Risikoen for at blive udsat for seksuel vold og misbrug er stor. Det sker for én af fem kvinder på flugt. Hver dag dør flere end 500 kvinder og piger af komplikationer relateret til graviditet og fødsel i humanitære krisesituationer.

Hvad sker der med disse piger, der får frataget retten til uddannelse og retten til at bestemme over egen krop? Der er selvfølgelig mange lykkelige undtagelser. Men alt for mange ender som tabte ressourcer; passive tilskuere til deres eget liv, hvis vigtigste funktion bliver at tilfredsstille en mand og føde alt for mange børn, der risikerer at vokse op uden en fremtid, og som udvej måske vil stille sig i menneskesmuglernes kø til Europa. Det skal vi ændre! Et simpelt tiltag som adgang til prævention og andre familieplanlægningsydelser vil reducere mødredødeligheden i humanitære kriser med op imod en tredjedel. Det skal blot prioriteres på samme niveau som øvrige tiltag for at forhindre død og menneskelig tragedie i humanitære kriser.

Danmark har en særlig rolle at spille på dette område internationalt. Det har vi for det første, fordi kvinders rettigheder – særligt retten til at bestemme over egen krop, med alt hvad det indebærer af ret til abort, til at bestemme over sin egen seksualitet etc. – i stigende grad er et kontroversielt emne på den internationale scene, herunder i mange af de lande, som vi normalt er ligesindede med i den globale menneskerettighedsdebat. Faktisk er det de færreste lande, hvor spørgsmålet om kvindens ret til at bestemme over egen krop er så ukontroversielt, som det er i Danmark. At dette er noget, Danmark kæmper for ude i verden, er der bred enighed om i Folketinget. Det betyder, at Danmark har en årtier lang tradition for at stå fast på kvinders rettigheder internationalt, og at vi er globalt kendt for uden omsvøb og forbehold at kunne tale kvindernes sag. Derfor taler vi med vægt, og derfor bliver der lyttet til os.

For det andet er Danmark en humanitær stormagt, der er med til at sætte retning på, hvordan det internationale samfund arbejder i humanitære kriser. Danmark leder f.eks. det arbejdsspor etableret under FN’s humanitære topmøde i 2016, der handler om at skabe bedre sammenhæng mellem udviklingsbistanden og den humanitære bistand. Vores bidrag til de humanitære FN-organisationer har vægt og giver adgang til indflydelse, og de danske humanitære organisationer nyder stor respekt verden over. Derfor har vi mulighed for i særlig grad at tale kvindernes sag i humanitære kriser – hvor der er størst behov for det.

Som udviklingsminister både kan og vil jeg derfor gøre en forskel for kvinder i langstrakte fordrivelseskriser.

Det vil jeg for det første gøre ved at afsætte udviklingspenge til området. FN’s befolkningsfond, UNFPA, spiller en særlig rolle, og regeringen vil derfor øge bevillingerne til fonden betragteligt både i år og til næste år. Den danske støtte går bl.a. til at bekæmpe kønsbaseret vold i Mali, Pakistan, Palæstina, Sudan, Syrien og Myanmar. Helt konkret går støtten også til indkøb og distribution af prævention og familieplanlægningsydelser, så de unge får de redskaber til selv at bestemme, om de vil være gravide eller ej. Også den danske støtte til fonden Education Cannot Wait vil blive styrket. Fonden har stort fokus på at sikre pigers adgang til skole i krisesituationer i bl.a. Chad, Syrien og Etiopien.

For det andet vil jeg arbejde målrettet for at løfte dagsordenen hos vores humanitære partnere i FN, Verdensbanken, EU og blandt de danske ngo’er. Alle vores humanitære partnere skal holde sig piger og kvinders rettigheder og muligheder for øje. Evnen til at arbejde med kvinders rettigheder var derfor også et af de kriterier, som ngo’erne blev målt på ved udvælgelsen af Udenrigsministeriets nye strategiske partnere tidligere i år.

Derudover har jeg afsat 20 mio. kr. til et pilotprojekt i Etiopien, der skal sikre, at tilbud om familieplanlægningsydelser som information om prævention kobles til FN’s øvrige humanitære indsats, f.eks. uddeling af nødhjælpsrationer. Og når Danmark tidligt næste år begynder forhandlinger med resten af verden om udvikling af nye FN-aftaler om håndtering af hhv. flygtninge og migranter, vil det være vigtigt for mig, at vi får skrevet kvinders og pigers rettigheder ind i aftalerne.

For det tredje skal vi bestræbe os på at innovere ved at indtænke tech-løsninger som led i vores indsats for kvinder og piger i humanitære situationer. I begyndelsen af november holdt Udenrigsministeriet sammen med ngo’er, Maternity Foundation, Red Barnet, UNFPA og Microsoft et såkaldt ”hackaton”: It-udviklere mødtes over en weekend for at udvikle løsninger, der kan fremme kvinders seksuelle og reproduktive sundhed i skrøbelige situationer. Det var et godt eksempel på et frugtbart samarbejde med tech-start-up-miljøet om at udvikle nye løsninger på udviklingsområdet, som jeg gerne ser mere af.

De igangværende 16 dages aktivisme er en nødvendig, men desværre ikke tilstrækkelig kamp for en verden, hvor piger og kvinder ikke udsættes for vold. Kampen må fortsætte – året rundt, hver dag – og særligt i konfliktsituationer og humanitære kriser. Man vil kunne følge mine bestræbelser på #WomenInConflict.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Efter #MeToo – nu er det på tide, at #MændTaler
Roger Matthisen, ligestillings- og mangfoldighedsordfører for Alternativet | Henrik Marstal, kønsdebattør og folketingskandidat for Alternativet
Kronik: Mennesket skal sættes før systemet
Torsten Gejl, socialordfører (AL) | Carl Holst, socialordfører (V) | Helle Øbo, adm. direktør AskovFonden
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.

Blog: Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Morten Løkkegaard
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her