Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Skal dommere være dynamiske?

Er det i en demokratisk retsstat dommerne eller politikerne, der skal bestemme indholdet af retsreglerne?

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Hvor dynamiske bør dommere være, når de fortolker retsregler? Det spørgsmål har regeringen stillet forud for, at Danmark i onsdags overtog formandskabet for Europarådet frem til maj næste år. I sit regeringsgrundlag har den tilkendegivet, at der er »behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.« Justitsministeren har i tilknytning hertil udtalt, at Menneskerettighedskonventionen »i stigende grad udgør en udfordring for vores folkestyre.«

Mange almindelige mennesker, der ikke har læst jura eller på anden måde er blevet spidsfindige, vil nok spørge, hvad der dog skulle være galt i at være ”dynamisk”? Slår man op i ordbogen, kan man se, at ordet ”dynamisk” betyder »energisk og handlekraftig«. Hvad skulle der være galt i det? Selv en dommer bør vel være energisk og handlekraftig. Og i hvert fald skal en dommer vel ikke være doven og slap.

I en juridisk sammenhæng bruges ordet ”dynamisk” imidlertid oftest med en noget anden betydning end i dagligsproget. Allerede ordbogen kan lede på vej, for her hedder det, at ”dynamisk” også kan betyde »virkende ved egen kraft«. Det kan jo være fint nok. Dommeren skulle jo nødigt slæbes på arbejde. Men grundloven sætter dog en grænse for dommerens egen virkekraft. »Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven«, står der i grundloven. Det er ikke dommeren, der skriver loven. Dommeren skal finde ret, ikke opfinde ret. Og det er netop opfinderiet, den aktuelle diskussion drejer sig om.

Det er ikke altid så let at dømme i konkrete sager. Ofte passer sagen ikke som hånd i handske til lovens paragraffer. Der kan f.eks. være sket en teknisk udvikling, som loven ikke tager hensyn til, eller der kan være dukket nye problemer op, som ingen havde forestillet sig, da loven blev vedtaget. Så er dommeren nødt til at være ”dynamisk” for at nå det rigtige resultat. F.eks. siger grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed, at enhver er berettiget til »på tryk, i skrift og tale« at offentliggøre sine tanker. Da vores nuværende grundlov blev vedtaget, tilbage i 1953, havde ingen hørt om internet, e-mails og Facebook. Betyder det så, at ytringsfriheden ikke gælder budskaber, der offentliggøres via internettet, som en e-mail eller via Facebook? Nej, vil en dansk dommer utvivlsomt sige. De hensyn, der ligger bag, at borgerne skal kunne ytre sig på tryk, i skrift og tale, gælder jo med lige så stor styrke, når det kommer til de moderne meddelelsesformer. Dommeren er her nok dynamisk, men dog kun på den måde, at en allerede gældende ret også kommer til at gælde under nye tekniske vilkår. Anderledes er det derimod, hvis dommeren selv opfinder helt nye rettigheder. Det er det, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol jævnligt bliver kritiseret for at gøre.

Beskyttelsen af kriminelle udlændinge mod udvisning er et eksempel på en sådan ny rettighed, som Menneskerettighedsdomstolen selv har fundet på. Domstolen udleder retten af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. I den bestemmelse står der imidlertid intet om beskyttelse af kriminelle mod udvisning. Det var da heller ikke intentionen, da konventionen kom til verden i begyndelsen af 1950’erne, at artikel 8 skulle give sådan en beskyttelse. Fra midten af 1970’erne har domstolen imidlertid ved brug af såkaldt dynamisk fortolkning anvendt artikel 8 til også at beskytte kriminelle mod udvisning.

Som et andet eksempel på dynamisk fortolkning kan nævnes Menneskerettighedsdomstolens syn på foreningsfriheden. Da Menneskerettighedskonventionen kom til verden, var der enighed om, at konventionens artikel 11 om foreningsfrihed alene skulle beskytte retten til at være medlem af en forening. Den skulle derimod ikke omfatte retten til at stå uden for en forening. Det fandt Menneskerettighedsdomstolen så i 1982 på, at artikel 11 alligevel gjorde.

Det seneste eksempel er en dom om ret til aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter. Domstolen har tidligere udtrykkeligt afvist, at konventionens artikel 10 om ytringsfrihed omfattede en sådan ret. Men nu er domstolen vendt på en tallerken, og så gælder det modsatte.

Det er karakteristisk for Menneskerettighedsdomstolen, at dommerne på grundlag af abstrakte principper i betydeligt omfang selv fastlægger de regler, de synes, skal gælde.

Den traditionelle danske retskultur indebærer derimod, at danske dommere er tilbageholdende med at kaste sig ud i meget dynamiske fortolkninger af lovgivningen. Tilbageholdenheden er begrundet i hensynet til retssikkerhed og demokrati. Borgere og virksomheder bør kunne forudsige deres retsstilling, og det må i første række være de folkevalgte politikere, der bestemmer indholdet af lovgivningen, ikke dommerne.

De internationale domstole er derimod præget af, at dommerne i betydeligt omfang selv skaber og udvikler retsreglerne. Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen udtrykte det for et par år siden, på vanlig provokerende vis, på denne måde i sin lille bog ”Loven”: »Hvis man mener, at det er op til de kloge jurister at afgøre, om de aftaler, traktater eller konventioner, som Danmark har indgået med andre lande, er forældede og skal erstattes af nye regler, som dommerne selv finder på, er det en god løsning. Hvis man derimod har den opfattelse, at det er væsentligt at opretholde, at det er de politikere, som vi har valgt, der bestemmer, hvilke aftaler Danmark skal være bundet af, er det en dårlig løsning.«

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.