Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Kan vi mon stole på meningsmålingerne?

Det er måske ikke så mærkeligt, at det er svært at greje, hvilke partier der får hvor mange stemmer.

Artiklens øverste billede
Diverse måleinstitutter har forskellige resultater. Kan vi regne med nogen af dem? Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer.

Der er i sandhed mange usikre ting ved at forudsige resultatet af dette folketingsvalg. En af dem er de institutter, der måler vælgertilslutningen til de forskellige partier. Vi taler om de kendte Gallup, Voxmeter, Epinion, Greens og Norstat. Disse fem private firmaer ligger i hård indbyrdes konkurrence om at være bedst til at have forudsagt valgresultatet, når det foreligger om aftenen grundlovsdag.

Yderpunkterne udgøres af Voxmeter og Yougov. Hos Voxmeter står Dansk Folkeparti (DF), Nye Borgerlige (NB) og Stram Kurs (SK) til kun tilsammen at få lidt over 14 pct. af stemmerne. Hos Yougov er det mere end 19 pct. til de tre partier, ikke så meget under DF’s 21,1 pct. ved valget i 2015.

Det er en seriøs forskel, som ovenikøbet forstærkes, fordi både NB og SK ligger på vippen hos Voxmeter, men kommer sikkert ind hos Yougov. Ud fra målingerne kan de tre partier, DF, NB og SK, få mellem 25 og 35 mandater tilsammen, det første en voldsom tilbagegang fra DF’s nuværende 37, det andet stort set status quo.

Et af valgkampens og målingernes store spørgsmål er, om Voxmeter, Yougov og de andre har indkalkuleret den mulighed, at visse partier undervurderes af frygt for social udelukkelse.

Det er måske ikke så mærkeligt, at det er svært at greje, hvilke partier der får hvor mange stemmer. Antallet af tvivlere er meget stort. Alt imellem 25 og 42 pct. af vælgerne har været nævnt. Et stort antal af disse er ikke tvivlere i den forstand, at de kunne finde på at gå fra Enhedslisten og til Stram Kurs for nu at tage det mest oplagte eksempel. Men mange tvivlere gør det selvsagt vanskeligere at spå om udfaldet.

Så er der den faktor, der hedder, at en del vælgere ikke vil indrømme, hvem de vil stemme på. Denne kendsgerning har tidligere givet DF langt flere vælgere, end målingerne spåede. Helt tilbage i 2001 viste en exitpoll, hvor folk har stemt, at DF kun ville få 16 mandater, mens det endelige resultat sagde 22. I 2015 havde nærmest ingen regnet med, at DF ville få 21,1 pct. De fleste målinger sagde mellem 17 og 18 pct., en betydelig fejlmargen. Og man kunne fortsætte med at nævne det britiske parlamentsvalg i 2015, brexitafstemningen i 2016 og det amerikanske præsidentvalg senere samme år. Der er opbrud i vælgerhavet i store dele af den vestlige verden i disse år.

Ved dette valg er der sket det forunderlige, at DF med ét er blevet aldeles stuerene og næsten bedsteborgerlige. Nye Borgerlige er stadig en af de grimme drenge i klassen, og det kan sagtens få nogle til at undlade at fortælle, at de vil stemme på partiet.

I ganske særlig grad gælder dette dog Stram Kurs. Her kan man med al rimelighed forvente, at et betydeligt antal ikke vil sige til nogen som helst, at man overvejer at stemme på dette unævnelige parti.

Derfor er et af valgkampens og målingernes store spørgsmål, om Voxmeter, Yougov og de andre har indkalkuleret den mulighed, at visse partier undervurderes af frygt for social udelukkelse. Det kræver ikke stor fantasi at se for sig, at risikoen for meget vrede blikke og det, der er værre, er mere udtalt, hvis man blandt familie, venner og kolleger fortæller, at man vil stemme på fænomenet Rasmus Paludan i stedet for Det Radikale Venstre.

Valgobservatør: Morten Uhrskov Jensen, (f. 1964) forfatter, gymnasielærer og formand for Dansk Samling, bor i Sorø. Han er især optaget af indvandring og integration og hvilket samfund, hans børn skal overtage.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.