Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Fra røde strømper til gule veste: vor tids samfundsrebeller

Har vi indledt en ny verdensorden, hvor de gamle regler skrives om på ny? Eller er vi blot vidne til et kaotisk årti, hvor alting er oppe at vende i luften, inden den vestlige liberalisme igen vil genoprette tidligere tiders dominans?

Artiklens øverste billede
Denne uges valg til Europa-Parlamentet kan måske give os et praj om, hvor vi er på vej hen. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Det er næppe tilfældigt, at følgende begivenheder er sket inden for blot tre år: Storbritannien stemmer sig ud af EU. Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. Matteo Salvini kommer til magten i Italien. De gule veste gør oprør i Frankrig. Generation Identitær får gennembrud som ”højrefløjens Greenpeace”. Rasmus Paludan er på vej i Folketinget. Viktor Orbán erklærer, at »det liberale demokratis æra er forbi«. Fælles for dem alle er protesterne. Kampen mod det etablerede, opgøret med det, der var ”engang”.

Vi lever i en tid med mange paralleller til de begivenheder, der tegnede Europa og Vesten i 1968 og de efterfølgende år. Datidens protester var et folkeligt oprør mod de konservative eliter. Nutidens protester foregår med omvendt fortegn. I dag er det konservative antiglobalister som Orbán, Salvini og Nigel Farage, der bærer rollen som samfundets rebeller: dem, der dominerer den politiske debat. Dem, der tør at tale eliten og alt, hvad den tager for givet, imod. Dem, der vinder valgene. En rolle, som fra sluttresserne og frem tilhørte de progressive globalister. Fronterne er nu byttet om. Rødstrømper er erstattet af gule veste. Minoriteterne har fået deres rettigheder, nu vil majoriteten have deres stemme hørt.

Rødstrømper er erstattet af gule veste. Minoriteterne har fået deres rettigheder, nu vil majoriteten have deres stemme hørt. Selvfølgelig er det hele sat lidt på spidsen, og ingen ved, hvad der sker i morgen. Historiebøger skrives nu engang i datid, ikke i nutid.

Selvfølgelig er det hele sat lidt på spidsen, og ingen ved, hvad der sker i morgen. Historiebøger skrives nu engang i datid, ikke i nutid. Men noget er i gære. Som sociologen Kim Lane Scheppele fremhævede, da jeg interviewede hende dagen efter Viktor Orbáns historiske valgsejr i 2018: »Tænk bare på budskabet om, at vi skal af med den politiske korrekthed, og at vi skal forsvare ytringsfriheden for enhver pris. Det plejede at være venstrefløjens idéer, men dem har højrefløjen nu overtaget. De konservative har brugt årtier på at trænge igennem med deres budskab til borgerne, mens de venstreorienterede i dag ikke forstår, hvorfor deres rationalisme og humanisme ikke har gennemslagskraft over hele linjen,« sagde hun.

Allerede langt borte synes Francis Fukuyamas fortælling om, at Murens fald indikerede ”The End of History”. Historien er kommet til live igen. Hvorvidt det liberale demokratis æra så ligefrem er forbi, sådan som Viktor Orbán påstår, kan man diskutere. Men i det mindste må man stille sig spørgsmålene: Er historiens pendul ved at svinge til den anden side? Har vi indledt en ny verdensorden, hvor de gamle regler skrives om på ny? Eller er vi blot vidne til et kaotisk årti, hvor alting er oppe at vende i luften, før den vestlige liberalisme igen vil genoprette tidligere tiders dominans?

Denne uges valg til Europa-Parlamentet kan måske give os et praj.

Lasse Skytt (f. 1987) er journalist og forfatter til bogen "Orbánland", som udkom for nylig, og som skildrer Viktor Orbáns Ungarn og den stigende polarisering i Europa og Vesten. I mere end et halvt årti har han dækket Ungarn og Centraleuropa fra sin base i Budapest, og i danske og udenlandske medier har han behandlet emner som nationalisme, migration og politisk korrekthed – altid med en dybere forståelse af begivenhedernes gang for øje.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen