Lars Løkke er snart fortid, og DF ligger halvvejs i ruiner

Man kan forstå, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ventede nærmest helt indtil målstregen med at udskrive valg. Elendige meningsmålinger i nærmest årevis kunne nok få en statsminister til at skubbe valgdatoen.

Her knap tre uger inde i valgkampen har det bare ikke hjulpet Lars Løkke det mindste. Han står til at tabe kæmpestort på grundlovsdag. Det er der flere grunde til.

Metaltræthed er ikke en uvæsentlig faktor, men kan slet ikke forklare blå blok og og partiet Venstres elendige målinger. På baggrund af en økonomi i udpræget højkonjunktur er det umiddelbart mærkeligt, men her kan det være godt at se knap 18 år tilbage, til valget i 2001, denne gang bare med omvendt fortegn.

I november 2001 var der også højkonjunktur i Danmark. Ud fra logikken om, at den siddende regering vil blive belønnet for en god økonomi, burde Poul Nyrup Rasmussen have fået fire år mere. I stedet tabte det, vi i dag kalder rød blok, stort. Centrumdemokraterne røg ud, og V, K og DF vandt tilsammen hele 23 mandater og dermed et klart flertal.

Kan man se sammenligningen nu? Denne gang er det rød blok, der står til en stor sejr, skønt Mette Frederiksen vil få det særdeles vanskeligt på grund af de tre partier Alternativet, Enhedslisten og De Radikale.

Udlændingepolitik og velfærd vil afgøre dette valg. Det er ikke behageligt for mere libertariansk indstillede vælgere, er jeg klar over, men faktum er følgende:

Mindst 70 pct. af danskerne ønsker en omfattende velfærdsstat, og samtidig ønsker et markant flertal en stram udlændingepolitik. En stram udlændingepolitik har været Lars Løkke-regeringens hele eksistensberettigelse, og hvordan er det så gået de seneste fire år, mere præcist fra den 1. januar 2015 og til den 1. januar 2019, stort set den siddende regerings periode?

Såmænd således. des: Pr. 1. januar 2015 423.260 ikkevestlige indvandrere og efterkommere (uden 3. generation) og pr. 1. januar 506.570, også uden 3. generation. Det er en stigning på 83.310 personer med ikkevestlig baggrund på sølle fire år.

Forstår man for resten nu, hvorfor både Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer i Folketinget? Særligt Stram Kurs og Rasmus Paludan er jo fænomener, der skriger til himlen om, at vi ikke lever i kedelige tider, men i interessante tider, som den gamle kinesiske forbandelse lyder.

Blå blok og især DF nedsmelter, mens to partier til højre for DF kommer ind. Samtidig vinder rød blok stort, fordi det store flertal af danskerne ønsker velfærd, såmænd også den helt urealistiske af slagsen. Og når Mette Frederiksen lover vælgerne at ville føre en lige så ”stram” udlændingepolitik som VLAK-regeringen samt støtteparti, kan man jo gladeligt stemme der.

Jeg er sådan set ikke overrasket over, at vi er nået dertil, hvor vi er, hvor landet stander i våde. Men jeg er vitterligt forbløffet over, at især ikke DF kan se, at partiets halvering er forudsigelig.

Lars Løkke er snart fortid, og DF ligger halvvejs i ruiner, og ingen af de to parter synes at forstå, at det er en logisk følge af deres indsats de seneste fire år.