Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Er der en kandidat, der vil gøre noget særligt for Sønderjylland?

Staten burde placere mange af sine kontorer her, hvor det er naturligt at bevæge sig over grænsen hele tiden

Artiklens øverste billede
Fra nord til syd i Sønderjylland er der kun et enkelt, symbolsk spor. Sådan afsporer man en landsdel. Arkivillustration. Martin Frøsig

Vi har altid troet, at vi både historisk og også rent demokratisk var noget specielt her i Sønderjylland. Særligt i disse år, hvor vi lægger an til at fejre, at det er 100 år siden, at denne del af landet valgte at blive dansk. Vi havde valget mellem den store kultur i syd og den lille nation i nord, og vi valgte at blive danske. Men nu ved vi, at vi ikke skal tro, vi er noget. Det gør vi heller ikke mere.

»Kan du ikke forklare mig, hvorfor Sønderjylland stemte gult ved sidste valg?« spurgte en bekendt fra Fyn mig for nylig. Der har været mange, der har søgt at forklare det, og jeg kan kun sige, at det nok skyldes, at vi her i Danmarks landforbindelse med Europa i mange forhold føler os overset. Derfor stemmer mange på et parti, der mener det alvorligt, at det er nødvendigt at decentralisere på nogle områder. Jeg kan ikke forstå, at man ikke i højere grad udnytter, at vi her har direkte kontakt til vores store nabo i syd. Staten burde placere mange af sine kontorer her, hvor det er naturligt at bevæge sig over grænsen hele tiden. Man har imidlertid valgt anderledes, og det er måske forklaringen på det gule Sønderjylland. Uddannelsespladser er flyttet, statslige institutioner er flyttet, og som et synligt bevis på vurderingen af området indleder DSB sin kontakt med Europa med et enkelt spor. Alle andre steder har man dobbelt spor i jernbanen. Fra nord til syd i Sønderjylland er der kun et enkelt, symbolsk spor. Sådan afsporer man en landsdel.

Jo mindre en enhed er, jo nemmere er den at styre. Det kan enhver politiker regne ud. Alligevel går trenden den modsatte vej.

Vi har lige været på Fanø en uges tid og har oplevet det forunderlige at være i et lille samfund, hvor alt fungerer. Der er færge til øen. Færgen sejler så regelmæssigt, at man aldrig behøver afvente en afgang. Skolevæsenet fungerer. Ældreplejen fungerer. Infrastrukturen fungerer. Affaldssorteringen fungerer. Kulturtilbuddene florerer. Natur er der masser af, og der ligger ikke ubehagelige efterladenskaber nogen steder. Der er bæredygtighed og sammenhæng. Kriminaliteten er i bund, og øens politibetjent har styr på det hele. Dels spottes kriminelle hurtigt, hvis de skulle dukke op. Dels kan de stoppes ved færgen, hvis de er på vej den anden vej.

Jo mindre en enhed er, jo nemmere er den at styre. Det kan enhver politiker regne ud. Alligevel går trenden den modsatte vej. Man indfører større enheder og besparende samdrift. På nogle områder duer den lille enhed heller ikke, for det er ikke sådan, at småt altid er godt. Det gælder f.eks. sygehusområdet. Da har man så organiseret sig i lidt større enheder. Den enhed, jeg hører til, Region Syddanmark, fungerer rigtig godt. Jeg er tryg ved den behandling, man får her i tilfælde af sygdom. Men i enkelte regioner duer modellen ikke.

Det er underligt, at Venstre vil nedlægge noget, der fungerer rigtig godt i mange områder for at få noget nyt de få steder, hvor tingene ikke fungerer.

En enkelt kandidat kan ikke vende en udvikling. Men den sunde fornuft kan måske. Og måske kunne man skele lidt til Fanø og spørge sig selv: Var der noget, vi kunne genbruge fra Fanømodellen?

Valgobservatør: Lis Mikkelsen, (f. 1946) pensioneret lærer, skolebibliotekar og landmandskone. Hun bor i Toftlund i Sønderjylland og er sekretær i Sprogforeningen. Hun er bredt interesseret i politik, men følger især partiernes holdning til klima, miljø, landbrug, økologi, folkeskolen og holdningen til sprogpolitik eller mangel på samme. Lis Mikkelsen har ikke et bestemt politisk ståsted.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.