Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ukraine vender tilbage til den europæisk-kristne kultur

Med valget af skuespilleren Zelenskij som præsident har Ukraine taget endnu et skridt i vestlig retning, og meget går i den rigtige retning i landet.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Det siger sig selv, at Ukraine hverken er eller kan være på samme niveau som de historisk set heldigere lande længere mod vest, men man nærmer sig det Centraleuropa, der i 1989 frigjorde sig af en døende Sovjetunion for siden at indtræde i Nato og EU.

Med Volodimir Zelenskij som statschef har ukrainerne taget endnu et skridt i vestlig retning, væk fra Vladimir Putins asiatisk indrettede tyranni i Kreml. Præsidentvalget i april viste et modnende demokrati, i visse henseender højere udviklet end demokratierne i Italien, Rumænien, Spanien og Ungarn. Der var ingen hetz, intet had, ingen populistiske tosserier. Både Zelenskij og den afgående premierminister Grojsman er jøder. Fascisme og antisemitisme er så godt som ukendt. Skikkelser som Rasmus Paludan og Pernille Vermund findes ikke.

Jeg er i nysgerrighedens navn tilbage i Ukraine, indledningsvis Kiev, der med sin arkitektur og et sofistikeret kulturliv har udviklet sig til Østeuropas måske mest attraktive hovedstad: Koncerter, udstillinger og design, over alt venlighed. Statsoperaen giver en pragtopførelse af Nabucco, Verdis stærkeste politiske værk. Tro mig, Kiev vil overhale Prag og Budapest som udflugtsmål for rejselystne vesteuropæere.

Mit egentlige ærinde er ukrainernes opfattelse af sig selv; et tema, der har optaget mig siden et første besøg i 1990. Det omdiskuterede valg af Zelenskij bekymrer mig ikke. Valgkampen forløb seriøst og roligt. Den påståede splittelse mellem russisk tænkende ukrainere i øst og vestligt tænkende ukrainere i vest viste sig at være fake news. 73 pct. af stemmerne tilfaldt Zelenskij, jævnt fordelt over hele landet. Valgets taber, præsident Porosjenko, lykønskede på stedet. Det elegante magtskifte styrker Ukraines plads i Europa og i Vesten.

Porosjenko har i sine fem år ved magten gjort det godt. Republikken er alvorligt såret af den russiske indmarch på Krim og en slet skjult russisk invasion af Donbas, men hæren – som tidligere præsidenter i Kremls tjeneste svækkede – nærmer sig fuld styrke. Republikken er stabiliseret, parlamentet fungerer, økonomien vokser. Mange besværer sig over, at Zelenskij er skuespiller. Og hvad så? Alvorsmænd som Putin lader deres modstandere myrde på åben gade, hvis de da ikke som Ungarns premierminister Orbán agiterer mod jøder og muslimer og ensretter pressen eller som magthaverne i Madrid fængsler deres politiske modstandere, in casu Cataloniens frit valgte ledere.

Zelenskij må nu vise, hvad han vil, og især hvad han kan. I forhold til Rusland siger han – på russisk – det rigtige: Rusland har at indstille sin aggression og frigive sine ukrainske krigsfanger, iblandt dem 24 marinesoldater, der sidste efterår blev taget ved indsejlingen til Det Azovske Hav og i strid med folkeretten behandles som ordinære kriminelle i Lefortovo-fængslet i Moskva. Ukraine nægter at være en russisk satellit, som Kreml kan koste rundt med efter forgodtbefindende.

Ukraine – 300 år efter den russiske erobring, knap 30 år efter republikkens konstituering – er europæisk med udgangspunkt i kontinentets tidlige middelalder, da man samtidig med Danmark trådte ind i den europæisk-kristne kulturkreds. Som retsstat er Ukraine ikke på højde med Vestens idealer, men man beflitter sig. Korruptionen er hårrejsende, ikke ulig korruptionen i Polen, Rumænien, Spanien og Ungarn.

Også i den henseende er Ukraine et næsten normalt europæisk land, hjemmehørende i Nato og EU.

Per Nyholm er tidligere udenrigs- og krigskorrespondent på Jyllands-Posten. Med base i Østrig anskuer han klassisk rejsende verden ”undervejs” i et (central)europæisk perspektiv uden at forsømme at holde et kritisk øje på den danske andegård.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen