Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Trump trutter i sin ”trumpet”: Det kan sagtens blive værre

De sidste såkaldt voksne i Det Hvide Hus er væk, erstattet af et hof af rygklappere, spytslikkere og politiske plattenslagere, blandt dem præsidentens datter og svigersøn.

Kan det blive værre? Sagtens. En hetzende Donald Trump og et svækket republikansk parti vendte i afvigte uge tilbage til Washington og dermed til den blanding af tragedie, farce og hidsigt blinkende røde lamper, som udgør amerikansk politik. De sidste såkaldt voksne i Det Hvide Hus har forladt præsidenten. Stabschef Kelly, forsvarsminister Mattis og FN-ambassadør Haley forsvandt ved årsskiftet. Hvem der herefter skal styre den ustyrlige præsident, vides ikke.

Alt omkring og inde i Trump forekommer at være løgn og kaos, tilsat en god portion selvbedrag. Trump, jagtet af sit eget justitsministerium og handlingslammet af det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, springer fra tue til tue i den sump, han lovede vælgerne at tørlægge, og som i dag forekommer mere svampet end nogensinde.

Den traditionelle amerikanske dagsorden – tillidsfuldt samarbejde med naboer og næsten-naboer – eksisterer ikke længere. Trump har rystet Nato og arbejder målbevidst på EU’s undergang. Hans nyligt meddelte tilbagetog fra Syrien og Afghanistan rejser spørgsmålet: Står Europa for tur næste gang? Putin i Moskva, Erdogan i Ankara, Assad i Damaskus og allehånde terrorister slikker sig om munden. Hvad gør europæerne? Blot at klamre sig til dette, at ingen vil os ondt, ligner en livsfarlig politik.

Vi har brug for mere Europa, for et Europa, der kan og vil forsvare sig selv.

Midtvejsvalget i november endte nådigere for Trump og hans kohorte på Capitol Hill, end mange forventede i betragtning af præsidentens eskapader, herunder at hans America First-kampagne har kørt USA ud på et sidespor i den globale politiske trafik. Interesserer det Trump? Nej. Det er her, det kan blive værre, meget værre endda. Ingen behøver at være i tvivl om, at Trump forbliver sig selv tro: boligrotten fra New Yorks kloaker, overfladisk en kritiker af Rusland, dybere set i fuld gang med at sælge ud af Vestens vitale interesser.

Kelly og Mattis forsøgte at bremse. Haley og tidligere udenrigsminister Tillerson også. Alle er væk, erstattet med et hof af rygklappere, spytslikkere og politiske plattenslagere, blandt dem præsidentens datter og svigersøn.

Europa svækkes af nationalistiske spændinger, af udefrakommende lokketoner og af ledere, som ikke vil lede, men render i hælene på en ofte fascistisk bagtrop.

Kan man forestille sig, at Trump og hans russiske kumpan deler kloden eller bare Europa imellem sig? Vladimir Putin vil elske det. Hvad Trump elsker ud over sig selv, ved ingen.

Foreløbig har han skabt så megen panik, at han langt ind i amerikanske regeringskredse mistænkes for at være russisk agent, købt og betalt af Kreml siden sine unge dage med henblik på at overtage Det Hvide Hus.

Mellem USA og Europa er alt mistillid. Trumps skamløse opførsel på Natos topmøder og hans handelskrig mod EU glemmes ikke, ej heller hans begejstring for tyrannier som Saudi-Arabien og halvbagte demokratier som Israel, Tyrkiet, Polen, Ungarn og Spanien. Trump trutter i sin trompet, hans element er konfrontationen. Afgørende er dog, at Trump ikke er det atlantiske uvejrs årsag, men dets symptom.

Millioner af amerikanere aner intet om Europa og interesserer sig endnu mindre for det gamle kontinent. Selv en kommende, forhåbentlig anstændig, præsident vil indrette sig derefter.

Europas fjender har draget deres lære – at Amerika er sidst – og generer os i stigende grad. Måtte vi med forårets valg til Folketinget og EU’s parlament erkende, at vi har brug for mere Europa, for et enigt Europa, der kan og vil forsvare sig selv i en farlig verden.

Per Nyholm er tidligere udenrigs- og krigskorrespondent på Jyllands-Posten. Med base i Østrig anskuer han klassisk rejsende verden ”undervejs” i et (central)europæisk perspektiv uden at forsømme at holde et kritisk øje på den danske andegård.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.