Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Børns liv bør afreguleres. De skal mødes af mennesker, ikke måleenheder

Jeg har det stramt med, at nutidens daginstitutioner presses af skiftende politikere til at stirre sig blinde på målepunkter som f.eks. de såkaldte milepæle.

Artiklens øverste billede
Jeg kender ikke ret mange børn, der er gået den slagne vej og har nået alt på det forventede tidspunkt, skriver Camilla-Dorthea Bundgaard i sin kommentar. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Der bliver begået megen forskning i og om børn i disse år, men det intuitive forældreskab og en ditto pædagogik bør hyldes.

Allerede under graviditeten går en rigid fagkundskab i krig mod forældrenes naturlige instinkter og omsorg. En decideret stak af brochurer får man med hjem ved første jordemoderbesøg. Der står det, man allerede ved, i dem: Spis sundt, drik ikke alkohol og ryg ikke under graviditeten. Når barnet kommer, så prøv at holde det i live og nogenlunde uskadt; prøv at lade være med at få dets små fingre til at sidde i klemme i en dør – og måske er det en god idé at sørge for, at det ikke stikker fingrene ind i en stikkontakt.

Offentlige ammeråd er et kapitel for sig, som jeg og de mødre, jeg kender, der nu står på den anden side af en vellykket amning, har grint meget af. Det, der skulle forestille at fungere, fungerer ikke. Det, der ikke burde fungere, fungerer. Det, der fungerer, er i øvrigt at se på sit barn, leve sig ind i det og prøve at imødekomme dets skiftende behov. Det er en proces, der ikke kan nedskrives, for det, der fungerer, afhænger af, hvilket barn man har, og ændrer sig, i takt med at barnet udvikler sig.

Men den her idé om, at der er en bestemt måde at gøre en helt masse – ellers naturlige – ting på, går igen hos diverse rådgivere, terapeuter og forskere: idéen om, at man kan styre et hvilket som helst barn hen til ethvert ønsket mål, hvis man som forældre og pædagoger gør det rigtige.

Sådan er det bare ikke.

Børn skal alle ad den samme vej, men de går den bare på forskellige måder, med forskellige svinkeærinder og i hvert sit tempo.

Naturen bliver ved med at være på spil gennem barnets liv. Et barn har tydelige præferencer. Der er ting, det tiltrækkes af, og ting, det helst vil væk fra. Der er noget, det stræber efter helt af sig selv, og der er noget, det skal lære er nødvendigt, selv om det er i modstrid med barnets lyst. Det betyder ikke, at ethvert barn er noget helt utroligt særligt. Børn skal alle ad den samme vej, men de går den bare på forskellige måder, med forskellige svinkeærinder og i hvert sit tempo. Og derfor har jeg det stramt med, at nutidens daginstitutioner presses af skiftende politikere til at stirre sig blinde på målepunkter som f.eks. de såkaldte milepæle.

Jeg kender ikke ret mange børn, der er gået den slagne vej og har nået alt på det forventede tidspunkt. Jeg kender nogle, der er drønet igennem samtlige milepæle på den halve tid. Jeg kender nogle, der har været lynhurtige til at koordinere øje og hånd, men sene til at koordinere det der med, at det ene ben skal foran det andet, når man går. Jeg kender børn, der har været knaldgode til at tale i lange sætninger, som forældrene forstår, men sene til at gøre sig forståelige for andre. Og så fremdeles!

Jeg kunne derfor også godt unde børn i dag, at deres liv blev afreguleret; at de blev mødt af mennesker og ikke af systemer og måleenheder.

De pædagoger, der omgiver børnene har hist og her fået et dårligt ry som led i den senere tids mediefokus på de ringe rammer, der er om børnene nogle steder. Det fortjener de ikke. Ikke set som faggruppe. Selvfølgelig er der nogle ringe pædagoger derude, men der er også nogle virkeligt varme, kærlige, engagerede, oprigtige, dygtige og indlevende nogle.

Og jeg tror, at hvis de – og forældrene – insisterer på, frem for alt, at være mennesker, der møder et andet, lille menneske og ikke repræsentanter for et system af målepunker, ja så ville nutidens børn være langt bedre stillet, end de er med mere regulering, mere politisk styring, flere strategier og flere afrapporteringer. Det er forskellen på et naturligt og et kunstigt børneliv, og den forskel kan gøre en forskel.

Camilla-Dorthea Bundgaard (f. 1982) er cand.ling.merc. og stud.theol. Hun beskæftiger sig med livet, som det udspiller sig mellem stat og stue og har debatteret flittigt i de etablerede medier siden 2010. Især er hun optaget af det moderne liv, velfærdsstatens tragik, åndslivet, køn og ligestilling. Generelt er hun uimponeret af tiden, vi lever i, men optimistisk på fremtidens vegne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.