Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Pinligt forældet retspleje

Læsere af denne avis kan for tiden følge med i afdækningen af nogle ganske bemærkelsesværdige forhold på Rigshospitalet. Oplysningerne understøtter ikke helt det indtryk af overlæger, som tilkendegives i de jævnlige undersøgelser, hvor folk bliver bedt om at tilkendegive deres tillid eller mangel på samme til forskellige erhvervsgrupper.

Der plejer læger og politibetjente af uransagelige årsager at rangere øverst som dem, folk har størst tillid til, mens journalister og brugtvognsforhandlere rutinemæssigt rangerer nederst på listen.

Hvis der var nogen retfærdighed til, hvad der selvfølgelig ikke er, så ville vor dygtige kollega Morten Pihls indsats for tiden rokere lidt på placeringerne. Skridt for skridt, i artikel for artikel afdækker og dokumenterer han, hvordan overlæger og andre højt rangerende læger på Rigshospitalet har eller i hvert fald har haft travlt med at finansiere deres private vellevned med penge, der skulle have været brugt til forskning.

En af overlægerne har ovenikøbet stået frem i denne avis og fortalt, hvordan det var kutyme på Rigshospitalet og almindeligt anerkendt, at man brugte forskerpenge til visse private formål. Det er selvfølgelig en skandale, men i skyggen af den viser en anden sig.

Selvfølgelig dokumenterer kollega Pihl lægernes adfærd med solid dokumentation, herunder bilag med navne på.

Enhver, som følger med i afdækningen af sagen, kan sige sig selv, hvad det er for personer, det drejer sig om.

Der er bare lige den hage ved sagen, at han ikke mere må nævne navnene på to af de involverede, end ikke deres titler. Det er selvfølgelig absurd, for enhver, som følger med i afdækningen af sagen, kan sige sig selv, hvad det er for personer, det drejer sig om. Skulle man alligevel være i tvivl, kan man afhjælpe tvivlen med et par Google-opslag og finde henvisninger til de 20 artikler i denne avis, hvor den ene af de pågældende har været omtalt med navn, titel og funktionsområde. Indtil retten nedlagde navneforbud.

Ifølge retsplejelovens paragraf 31 kan en person, som er sigtet eller tiltalt i en straffesag, få nedlagt forbud mod offentlig gengivelse af navn, stilling, bopæl eller gengivelse af den pågældendes identitet »på anden måde.«

Men det forudsætter, at der er en verserende straffesag. Skal retten forbyde nævnelse af en persons identitet uden, at der foreligger en straffesag, er vi ovre i reglerne om fogedforbud, og det er en helt anden sag. Selvfølgelig kan retten ikke forhindre journalister i at passe deres arbejde og blandt andet afdække kritisable forhold på for eksempel Rigshospitalet.

Hele dette paradoks bunder i, at de lovgivere, som skabte retsplejeloven, ikke havde fantasi til at forestille sig, at en straffesag kunne indledes i medierne, hvorefter politi og anklagemyndighed bygger videre på mediernes afsløringer. De tog for givet, at offentlig omtale af strafbare forhold først indledes i det øjeblik, da der foreligger en sigtelse eller en tiltale.

Når retten i en sag som den verserende på Rigshospitalet således nedlægger forbud mod identifikation af en person, som allerede har været omtalt med navn, funktion og stilling i 20 artikler over flere måneder, dokumenterer retten, at den er ude af trit med virkeligheden. At man ignorerer retsplejelovens påbud om, at det taler imod navneforbud, at den sigtede eller tiltalte indtager en i offentligheden særligt betroet stilling, understreger yderligere dommernes manglende kontakt med virkeligheden. At der kommer flere sigtelser og tiltaler, må anses for sandsynligt, og selvfølgelig fortsætter afdækningen af sagen. Når der er afsagt endelig dom, kan navnene igen offentliggøres. Så ophæves forbuddet nemlig automatisk.

Læs seneste afsløring i sagen om overlægers fusk med forskningsmidler. 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.