Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En sensationel millimeter

Maja Jager vandt sensationelt VM i bueskydning og kan nu kalde sig Årets Sportsnavn 2013.

Der er tale om de små marginaler...

Ak, nu kommer avisens sprogrøgter (han hedder Clausen) efter mig, han vil ikke have floskler og klicheer i artiklerne, og de små marginaler er jo virkelig en klassiker ud i det departement, når det kommer til sportens verden.

En fortjent og værdig vinder af titlen Årets Sportsnavn 2013.

Men det var det altså, det var de helt små marginaler i ordenes helt oprindelige betydning, dengang de var originale og sprogfornyende, der gjorde forskellen for Maja Jager, Danmarks verdensmester i bueskydning. Sidste pil i finalen sneg sig en millimeter længere ind mod skivens centrum end konkurrentens, og det gjorde hele forskellen.

Sådan er det i sportens verden, kun én får den ultimative belønning for det hårde arbejde, og den millimeter gjorde ikke alene Maja Jager til verdensmester, lørdag aften blev præstationen ved DR’s store sportsshow hædret med Jyllands-Postens og Danmarks Idrætsforbunds officielle idrætspris, Årets Sportsnavn. Med prisen, der blev uddelt for 23. gang, følger 50.000 kr., og vi tillader os i al beskedenhed at opfatte det som Danmarks fornemste idrætspris.

Vinderen er udpeget af en komité bestående af kulturministeren og repræsentanter for DIF og Team Danmark samt Jyllands-Posten, men flere end 10.000 læsere og brugere af JP har afgivet stemmer, og som altid var meningerne delte, ligesom nomineringen af Maja Jager, racerkøreren Tom Kristensen og skeetskytten Jesper Hansen gav anledning til debat. Hvor var svømmerne? Og hvad med guldfireren? Og Tine Baun?

Vi glæder os over denne debat. Selv om det ”kun” er sport, skal meninger brydes, og vi tager diskussionen som det bedste vidnesbyrd om, at vores pris bliver taget alvorligt.

Nogle vil måske påpege, at Maja Jagers præstation på ingen måde kan måle sig med for eksempel Tom Kristensens (vandt Le Mans for niende gang under dramatiske og følelsesmæssigt belastende omstændigheder), hvis målestokken er den omtale, som det førte med sig i medierne. Og det er rigtigt, at heller ikke Jyllands-Posten omtalte Maja Jagers præstation, eller Jesper Hansens, i nær samme omfang som Tom Kristensens, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke anerkender og forstår præstationens tyngde.

Årets Sportsnavn er ikke en popularitetskonkurrence - vi forsøger at udpege vinderen med den grad af faglighed, som nu engang kan lægges til grund i konkurrencer af den art, hvor man sammenligner på tværs af sportsgrene.

Maja Jagers verdensmesterskab er sensationelt, intet mindre. Fra en position som nummer 49 på verdensranglisten besejrede hun ved VM verdens nummer et, to og seks, og det er værd at bemærke, at konkurrencen i bueskydning er meget hård qua en stor udbredning ikke mindst i Asien. Hun blev hyldet ved DR’s sportshow, der i reglen er et underholdende, lidt højtideligt og glamourøst tilbageblik på sportsåret, der gik. Sådan må det gerne være, denne aften skal man tillade sig uforbeholdent at hylde dem, der kan noget særligt, og som vi her på avisen kan forholde os kritisk til ved andre lejligheder.

På JP er vi stolte af i samarbejde med DIF at have hædret Maja Jager som en fortjent og værdig vinder af titlen Årets Sportsnavn 2013.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.