- For abonnenter
Med det landshold, den landstræner og den opbakning er det svært at bevare pessimismen
Et år efter antændingen under EM er der stadigt fuldt blus på det rødhvide bål.
Jeg har ingen videnskabelig undersøgelse til at bakke påstanden op.
Alligevel er jeg ikke bange for at hævde, at et flertal af de fodboldinteresserede danskere i begyndelsen af juni 2021 ikke var grebet af nogen synderlig stor landsholdsfeber og faktisk behøvede Christian Eriksens uhyggelige kollaps til for alvor at samle sig bag Kasper Hjulmands udvalgte.
Sjovt at tænke tilbage på nøjagtig et år senere, da landsholdsspillerne omsider fik lov at komme på ferie efter en lang sæson – og heldigvis blev sendt afsted på den bedst tænkelige måde, for danskerne vandt nemlig både på og uden for banen.
Efter et par dage med fokus på alt det pinlige ved fankulturen var det sidste faktisk langt det vigtigste – for ballademageres uvane med at spolere storskærmsarrangementer er utilgivelig.