- For abonnenter
Så er der fløjtet op til sommerferie, radiotavshed og agurkehøst
Med sultne avisredaktioner står der en ladeport på vid gab for personlig profilering i sommervarmen. Der vil med statsgaranti være politiker, der ikke kan styre det.
Aldrig har en afslutningsdebat i Folketinget ligget så tidligt som i år. Traditionen tilsiger, at den skal holdes inden grundlovsdag den 5. juni, men i mine otte år på Christiansborg kom vi ofte helt hen til juli, før der blev lukket ned. Der bliver helt sikkert lavet for mange love i dette land, og man skal derfor ikke forarges, men glæde sig over Folketingets sommerlukning. Lovmøllen ville gå helt amok, hvis der aldrig blev holdt pause.
I år skal vi have folkeafstemning primo juni, så den tidlige nedlukning var fornuftig. Til gengæld bliver sommerens politiske agurketid så meget desto længere. Oh ve, oh skræk, tænker de i partisekretariaterne.