Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vær velkommen, Herrens år

Bettina Post, socialrådgiver, chefkonsulent, PH Metropol.

Velkommen herhid!

Gode nyhed nr. 1: Allerede i januar kunne Beskæftigelsesministeriet glæde os med, at den store satsning på mentorstøtte, som fulgte med kontanthjælpsreformen, gav pote. Udsatte unge, som får en mentor, kommer ganske enkelt i højere grad i uddannelse og arbejde, end hvis de ikke får mentorstøtte. At de unge, som har for vane at vende ryggen til systemet, reagerer positivt på de tiltag, som skal hjælpe dem på rette vej, er en virkelig god nyhed. Og den bliver endnu bedre af, at den undersøgelse, som nyheden var baseret på, udgør et af de meget få kontrollerede forsøg, der gennemføres på socialområdet.

Dem kunne vi med fordel lave flere af, så der kom lidt fastere grund under fødderne, mht. hvad der virker og ikke virker i det sociale arbejde.

Det efterlader dog lidt malurt i bægeret, at landets herskende politiske flertal ikke har sans for den slags, og derfor med finanslovsaftalen for 2016 har besluttet at halvere mentorstøtten og afskaffe statens refusion til kommunerne for udgiften.

Sandheds Gud! lad dit hellige ord, oplive, oplyse det høje Nord!

Gode nyhed nr. 2: I oktober fjernede regeringen med omgående virkning kravet om erhvervskørekort for handicaphjælpere, så også hjælpere med almindeligt kørekort må sidde bag rattet, når den handicappede har brug for et lift. Det kan måske nok ligne en lille nyhed, men dels er det et lille bitte håndgreb, som øger handicappedes muligheder for at have et almindeligt liv betragteligt. Og dels er det lige præcis den slags afbureaukratisering, der er brug for meget mere af. Og bid så også mærke i, at sådan noget faktisk kan gennemføres med omgående virkning.

Nådens Gud! lad dit solskin i vår os skænke på marken et gyldent år!

Gode nyhed nr. 3: I samme afbureaukratiserende ånd påbegyndte Aarhus Kommune den 1. december et forsøg, hvor langvarige kontanthjælpsmodtagere får udbetalt 50.000 kr. uden andre bindinger, end at de skal bruge dem til på lovlig vis at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Kommunen håber, at den ved at vise de ledige tillid kan opnå bedre resultater, end når den møder dem med mistillid, kontrol og en masse krav. Det håber jeg også. Og håbet får næring af, at man faktisk med succes har forsøgt noget lignende bl.a. i England, hvor man har givet personer med behov for social støtte et personligt budget, som de selv råder over.

Sagsbehandlerens rolle er alene at støtte og vejlede undervejs, mens magten og retten til at vælge indsats er flyttet til personen selv. Det bliver rigtig spændende at følge den aarhusianske udgave af det forsøg, som har potentialet til at revolutionere hele måden, hvorpå vi plejer at tilrettelægge indsatserne for ledige af enhver slags.

Fredens Gud! den livsalige fred du skænke vort land til at blomstre ved!

Mit beskedne ønske her ved årets start er, at disse tre gode nyheder må kaste endnu flere af sig i 2016. Det synes jeg, vi fortjener.

Velkommen nytår,

og velkommen her!

Bettina Post

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.