Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De gode græder - de onde ler

Det er en kold tid, vi lever i. Den seneste tids sociale nyheder er så forstemmende, at jeg snart ikke ved, hvad jeg skal sige. Alene den seneste uge har budt på den ene rystende nyhed efter den anden, som hver især kunne have fortjent sin egen klummelange rundbarbering.

F.eks. da den tidligere ”Robin Hood-ordfører” Pernille Rosenkrantz-Theil, som nu er socialordfører for S, i DR2 Deadline søndag aften påstod, at når man med kontanthjælpsreformen tager ydelserne fra samlevende par, så er det i virkeligheden, fordi »man har et ønske om, at folk skal have meget mere støtte og meget mere hjælp«. Mage til omvendt Robin Hood skal man lede længe efter.

Der er også masser af stof at kommentere i Produktivitetskommissionens 6. rapport om offentlig-privat samarbejde (OPP), som udkom i mandags. Fuld af ord som: produktspecifikationer, transaktionsomkostninger og deponeringsfritagelse. Hvis man ikke vidste det, ville man aldrig gætte, at den handler om velfærdssamfundets indsatser for levende mennesker.

Det kan da godt være, at kommissionen har ret i, at vi ved for lidt om effekterne af OPP. Men erfaringer fra f.eks. beskæftigelsesområdet viser klart, at ud over at det er dyrt og ineffektivt, så drænes det offentlige for vigtig viden, når gode resultater bliver til forretningshemmeligheder. Til stor skade for den nødvendige udvikling. Vi ved også, at hvis en privat leverandør af f.eks. hjemmehjælp går konkurs, så er der 100 ældre, som lades akut i stikken. Og hvem rydder så op? Rigtigt gættet. Det gør det offentlige.

Jeg kunne bestemt også have dvælet ved den helt forfærdelige historie om en alvorligt syg og hjemløs mand, som døde på sin blomstrede hynde bag 7-Eleven i Hvidovre, fordi alarmcentralen ikke kunne blive enig med sig selv om, hvilken hjælp han skulle have. Og så sendte de slet ikke nogen. Den lokale politiinspektør mener ikke, at politiet har gjort noget forkert, og den ansvarlige i alarmcentralen fastholder, at man ikke kunne have handlet anderledes. Proceduren er fulgt. Javel. Har han mon overvejet, om der kan være noget galt med proceduren?

Den kynisme, som har bredt sig som en pest i de administrative, praktiske og politiske lag, er uhyggelig.

Onsdag hører vi så, at hver fjerde kontanthjælpsmodtager har en psykisk sygdom. Professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhed er overrasket over, at kontanthjælpsmodtagerne er så syge, og advarer mod, at økonomisk stress på grund af de lave kontanthjælpsydelser forstærker de psykiske symptomer. Hertil konstaterer Mette Frederiksen, at »det viser, at mennesker kan blive syge af at være længe på kontanthjælp – og dermed behovet for kontanthjælpsreformen«. Suk.

Endelig har jeg også et par kommentarer til Bjarne Corydons valg af det amerikanske konsulenthus McKinsey, som skal levere for 4,5 mio. kr. input til, hvordan konkurrencen om at sikre den borgernære velfærd kan øges. Gad vide, hvor stor omsorg det har for ældrepleje og udsatte unge i en biks, hvor hver eneste ansat koster firmaet over to mio. kr. i løn om året, og som under øgenavnet ”direktørfabrikken” blandt andet har leveret direktøren i Dong. Men det var jo nok samlet set det bedste tilbud.

De gode græder, og de onde ler. Den kynisme, som har bredt sig som en pest både i de administrative, praktiske og politiske lag, er uhyggelig.

Den afgående formand for universitetsrektorerne, Jens Oddershede, sagde det meget præcist i Politiken for et par uger siden, idet han kraftigt advarede mod at forveksle effektivitet med kvalitet: »Man glemmer helt, at samfundet består af mennesker«.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.