Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Du risikerer ekstraregning for aktieuro: Her er de sikre vindere

Aktiekurserne er dykket markant ved årets start. Det sker fra et rekordhøjt niveau.

Der er to måder at anskue den aktuelle aktieuro på:

  • »Krak, kaos, katastrofe«
  • »Korrektion.« Aktier stiger og falder. Det ligger i aktiemarkedets natur. Og efter et år med enorme gevinster, der reelt er uforklarlige, er en korrektion helt naturlig og forståelig. Færdig, slut.

Jeg har altid ment og skrevet, at aktiemarkedet i høj grad er drevet af den unaturligt lave rente. Hvorfor tabe penge på obligationer eller indskud i banken? Så er man langt mere risikovillig, og de lave renter betyder, at man har en vis tabsbuffer, selv om man får et aktietab.

Men hvad nu hvis vi kigger lidt længere ud end til det yderste af vores næsetip – helt ud til samfundsøkonomien?

Ja, så er en højere rente positiv. Rentestigninger er et udtryk for, at økonomien blomstrer. Tænk jer, hvis renterne fortsat var lave midt i en buldrende højkonjunktur? I så fald ville risikoen for en overophedning af økonomien nå vulkanhøjder.

For selv om opsvinget i forvejen havde fyldt lommerne, ville fristelsen for at låne stadig være til stede. Dermed ville man være langt mere eksponeret mod tilbagegang i økonomien. Og har man flere passiver i form af lån end aktiver i form af ejendomme og aktier, er man insolvent.

Derfor er det udelukkende positivt, at renterne stiger i USA, og bekymrende, at renterne i Danmark fortsat er rekordlave. Men i modsætning til USA er vores nationalbank bundet på hænder og fødder. Renten skal tilpasses til euroen i et på forhånd aftalt interval.

Dette interval må ikke overskrides. De ansatte i Nationalbanken er derfor bundet til designerstolene med armene over kors og kan kun vente på, hvad der sker i udlandet.

Vi tager den igen: Stigende renter er udelukkende positivt, rekordlave renter er negativt midt i et buldrende opsving.

Vi taler samfundsøkonomi her – ikke privatøkonomi.

Da Danmark blev nedlukket i starten af 2020, steg renterne, og aktierne faldt. Dengang var det påfaldende, at private investorer holdt sig i ro overordnet set.

Denne gang er det anderledes. De private investorer powersælger aktier, og de fylder mere på markedet end de professionelle.

Der er i hvert fald ét problem med den fremgangsmåde. Sælger man, når der er aktieuro, er man slet ikke med, når det vender igen. Og der er faktisk sket en lille vending på blot en uge. Aktierne er steget en smule, og det har givet et plaster på kurssåret.

Det plaster er de paniksælgende aktiesælgere gået glip af.

Aktieinvesteringer er langsigtede, ellers giver de ingen mening. Det viser historien med al ønskelig tydelighed.

  • Siden 1871 er det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 steget med 8,9 pct. om året.
  • På 100 år er indekset steget med 9,9 pct. årligt.

Jeg skal understrege, at der er forskellige måder at gøre det op på, men niveauet og udviklingen holder, uanset hvordan.

At investere i aktier har altså været en meget god forretning trods utallige kriser, hvoraf nogle har været voldsomme.

Jeg har stor forståelse for, at private investorer rives med i den syndflod af analyser, som sendes ud fra bankerne. Vi taler katastroferetorik.

En af de mere komiske er begået af Danske Banks chefstrateg, Frank Øland. I analysen spekulerer han i, hvordan situationen i Ukraine udvikler sig. Til beroligelse for befolkningen i Ukraine konstaterer chefstrategen: »Vi forventer ikke, at der kommer en egentlig invasion af Ukraine.«

Det regneark, der åbenbart rækker ind på Putins skrivebord, gad jeg godt se! Det er i hvert fald ikke nået til Joe Bidens skrivebord. Han er som bekendt præsident i USA.

Når kurserne falder på grund af bevægelser i den globale økonomi, giver analyser – specielt analyser af enkeltaktier – ingen mening.

Analytikerne taler om en selvforstærkende effekt. Når de gør det, er de med til at gøre det til en selvopfyldende profeti. Det ansvar bør de tage på sig.

Der er kun én vinder af aktiepanik. Det er bankerne og andre, der formidler køb og salg og tager sig betalt – og det er helt o.k. da – med kurtage- og kursskæringsgevinster.

Skulle aktierne falde endnu mere, er der noget at give af. Det ved alle vi, der netop har betalt vores PAL-skat. Skatten betales af gevinster på vores pensioner. Den vil staten tjene et hidtil uset milliardbeløb på.

Igen: Der er noget at give af – faktisk meget.

Ifølge Nationalbanken havde danske husholdninger aktier for 651 mia. kr. ved udgangen af 2021. Alene i december steg formuen med 35 mia. kr. Samlet set steg aktieformuen 148 mia. kr. sidste år. Det er ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, den største stigning på et enkelt år i statistikkens historie, der går tilbage til 2000.

Én ting giver dog mening. Det er at sikre, at aktieporteføljen har den balance, risikoprofil og balance, som man – forhåbentlig – har aftalt med sig selv.

At smide pengene over i obligationer nu i forventning om at være i sikkerhed er faktisk farligt. Renten stiger, og det er et udtryk for faldende kurser. Risikoen for at gå glip af den aktieoptur, som vi ved, vil komme, er reel.

Det sker måske ikke i år eller næste år, men historien viser, at det vil ske på et tidspunkt.

Tag det roligt. Så er chancen større for, at det er dig, der bliver vinderen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.