Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hackeres markedsplads er lagt ned i international politiaktion

Sverige er blandt de lande, der står bag aktion mod hackere, som solgte følsomme oplysninger om millioner.

En illegal markedsplads, hvor hackere i flere år har solgt oplysninger om blandt andet kreditkort og bankkonti, er blevet lagt ned i en stor aktion, som er udført af politi i USA og Europa.

Det oplyser den europæiske politimyndighed Europol og det amerikanske justitsministerium tirsdag.

”RaidForum” har ifølge Europol været betragtet som et af verdens største fora for hackere med en halv million brugere.

Herfra er der blevet solgt adgang til personoplysninger hentet fra for eksempel amerikanske selskaber. De følsomme oplysninger blev skaffet ved hacking, hedder det.

I Europa har politiet i Sverige, Portugal, Storbritannien, Tyskland og Rumænien været involveret i efterforskningen i ”Operation Tourniquet”, som af Europol kaldes kompleks, og som har strakt sig over et års tid.

Grundlæggeren og hovedadministratoren af ”RaidForum” er ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet i USA en 21-årig portugisisk mand.

Han blev anholdt i Storbritannien 31. januar og har siden været varetægtsfængslet med henblik på at blive udleveret til strafforfølgning i USA.

Den 21-årige er i USA, hvor forbundspolitiet FBI og Secret Service har arbejdet på sagen, tiltalt for blandt andet omfattende identitetstyveri.

I forummet blev der solgt adgang til oplysninger om flere millioner personer verden over, oplyser Justitsministeriet i Washington. De var blevet stjålet fra selskaber, universiteter og myndigheder.

”RaidForum” blev lanceret i 2015, og i begyndelsen skete der også koordinering og understøttelse af forskellige former for elektronisk chikane, mener FBI.

Ved aktionen er tre domæner blevet overtaget af myndighederne: ”raidforums.com”, ”Rf.ws” og ”Raid.lol”.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.