Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ukraines præsident vil have større hær og undgå panik

Spændingerne med Rusland må ikke føre til panik, mener Ukraines præsident, som vil have flere soldater.

Artiklens øverste billede
Ukraines præsident siger, at tiltaget om flere soldater ikke er lig med, at en krig med Rusland er nært forestående. Arkivfoto: Handout/Ritzau Scanpix

Ukraines væbnede styrker skal øges med 100.000 nye soldater over de næste tre år. Og soldaternes løn skal stige.

Det siger landets præsident, Volodimir Zelenskij, i en tale til parlamentet tirsdag.

Han tilføjer, at tiltaget ikke betyder, at en krig med Rusland er nært forestående. De 100.000 soldater føjes til en styrke på knap 250.000 tropper.

- Dette dekret er ikke, fordi vi snart vil have en krig, men så der i fremtiden vil være fred i Ukraine, siger Zelenskij.

Han opfordrer samtidig parlamentarikere til at forblive rolige og stå sammen. De må ikke blive paniske eller udnytte spændingerne med Rusland for at vinde point rent politisk, lyder budskabet fra præsidenten.

- Vi skal stå sammen i indenrigspolitikken. Du kan være i opposition til regeringen, men du kan ikke være i opposition til Ukraine.

- Du kan hade regeringen og præsidenten, men du kan ikke hade dit eget folk og skabe panik for egen politisk vinding, siger han.

Spændingerne mellem Ukraine og Rusland har været tiltagende over de seneste måneder. Rusland har optrappet militært ved grænsen til Ukraine.

Frygten i Ukraine og Vesten er, at Rusland gør klar til en invasion af landet.

Det har Rusland imidlertid flere gange afvist.

Vesten har igen og igen understreget sin opbakning til Ukraine. For eksempel har EU, Storbritannien og USA varslet store økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis landet invaderer Ukraine.

USA og Storbritannien har også tilbudt militær hjælp.

Zelenskij siger tirsdag, at Ukraine mærker stor militær og diplomatisk støtte.

- Støtten til Ukraine er den største siden 2014, siger han.

I 2014 annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim, som Rusland i dag har kontrol over.

Det er blandt andet den russiske ageren dengang, som er medvirkende til, at flere er bekymrede for, at historien med et russisk angreb kan gentage sig.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.