Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

General: Om et år kan al-Qaeda igen true USA fra Afghanistan

De nye magthavere i Afghanistan har ikke brudt med det militante netværk al-Qaeda, siger USA's forsvarschef.

Artiklens øverste billede
USA’s forsvarschef, general Mark Milley, advarer om, at der igen kan komme terrorangreb, der udspringer fra Afghanistan. Foto: Elizabeth Frantz/Reuters

Den islamistiske bevægelse Taliban har ikke brudt forbindelsen til netværket bag de terrorangreb, der rystede USA for 20 år siden.

Og det nye styre i Afghanistan ”var og er stadig en terrororganisation”. Det siger USA’s forsvarschef, general Mark Milley, under en høring i Kongressen tirsdag.

- Jeg gør mig ingen illusioner om, hvem vi har med at gøre, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Et rekonstitueret al-Qaeda eller IS, der har ønsker om at angribe USA, er en meget reel mulighed, siger Milley med brug af en forkortelse for Islamisk Stat.

Det fremgår af video fra tirsdagens høring, der handler om USA’s exit efter den 20 år lange militære indsats i Afghanistan.

Den amerikanske tilbagetrækning fik en kaotisk afslutning, da Taliban med en lynoffensiv indtog store dele af Afghanistan og derpå hovedstaden Kabul.

Det betød, at USA og flere andre lande i hast skulle evakuere titusindvis af egne statsborgere samt afghanere, der har arbejdet for de udenlandske styrker.

Republikanske senatorer retter en skarp kritik mod præsident Joe Biden, som de holder ansvarlig for den kaotiske tilbagetrækning i august.

Senator James Inhofe, der er en højst placerede republikaner i Senatets forsvarsudvalg, mener, at Biden har ignoreret de militære lederes anbefalinger.

Inhofe beskylder også Biden for at have ladt mange amerikanere i stikken i forbindelse med den hastige evakuering.

- Vi var alle vidner til de rædsler, præsidenten selv skabte, siger senatoren.

USA’s endelige exit fra Afghanistan ses som den hidtil største krise, Biden har gennemgået i sin tid som præsident.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.