Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Læren af Trumps aflyste besøg: Tir ikke lunefulde statsmænd

Derfor vil ingen tale om Trumps besøg: I 1930’erne gjaldt det om ikke at lægge sig ud med Hitler. Nu gælder det om ikke at miste USA.

Artiklens øverste billede
Donald Trump kom ikke selv til Danmark, men Baby-Trump-ballonen steg til vejrs over Kongens Nytorv i København. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

På Det Kongelige Teater opføres i disse dage den anmelderroste forestilling ”Adressaten ubekendt” med Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne som de to venner Max og Martin. Deres venskab sættes på alvorlig prøve, da sidstnævnte i begyndelsen af 1930’erne rejser tilbage til Tyskland og betages af Hitlers idéer og retorik, mens førstnævnte, som er jøde, forbliver i USA. Uden at røbe for meget: Venskabet holder ikke.

Forestillingens mindre roste anden del tager udgangspunkt i en fortælling forfattet af historikeren Bo Lidegaard om Danmarks forhold til Tyskland og Hitler. Den lægger op til en samtale med publikum om ”Kampen om demokratiet”.

Trump er ikke i nærheden af at være en ny Hitler. Men magtfuld og nærtagende er han, og det er interessant udenrigspolitisk set.

En af fortællingens passager handler om, hvordan Danmark dukkede nakken, undgik at kritisere forholdene i Det Tredje Rige og indkaldte redaktører til møder, hvor de blev bedt om at holde igen med kritiske artikler. Det gjaldt om at undgå at provokere Hitler, som var nærtagende. I det hele taget var det ikke tid til handlinger, som kunne virke provokerende set med tyske øjne.

Ud over at det også her viste sig, at journalistikken og staten ikke altid har samme interesser, er det tankevækkende at se på, hvordan det officielle Danmark nu til dags håndterer en anden nærtagende statsleder: USA’s præsident Donald Trump.

At sammenligne Trump med Hitler giver ikke mening. Trump er, uanset hvad man måtte mene om ham, ikke i nærheden af at være en ny Hitler. Men magtfuld og nærtagende er han, og det er interessant udenrigspolitisk set.

Statsminister Mette Frederiksen afviste Trumps tilbud, eller hvordan man nu skal betegne hensigten om at købe Grønland, ved at meddele, at det ville der ikke blive noget af. Diskussionen var, som den danske statsminister udtrykte det, »absurd«. I udenlandske medier blev hun hyldet for at turde gå op imod Trump. Omsider var der en, ovenikøbet fra et lille land, som turde sætte Trump på plads. Også i Danmark var der ros:

»Mette Frederiksen står tilbage som kvinden, der talte med så store bogstaver, at Donald Trump forstod det,« som Noa Redington, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), udtrykte det over for TV 2.

Men hov, det var jo ikke meningen, at bogstaverne skulle være så store: Danmark solede sig bestemt ikke i spotlyset. Tværtimod. Da Donald Trump aflyste sit danmarksbesøg med henvisning til Mette Frederiksens ordvalg, startede den store diplomatiske maskine. Ethvert optræk til konflikt skulle trappes ned. Mette Frederiksen stillede op med nøje nedskrevne talelinjer til et udglattende pressemøde. Foruden både hun og dronningen forsikrede, at Trump naturligvis var velkommen en anden gang.

I Udenrigsministeriet er interessen for at tale om Trump-besøget ikke nævneværdig stor: Hvad skete der under forberedelserne, da Donald Trump angiveligt havde inviteret sig selv til Danmark? Hvad gjorde man, da besøget alligevel ikke blev til noget? Analysen er, at det gælder om at ligge så lavt som muligt. Der skal ikke meget til at tirre et nyt kostbart tweet ud af Trump, og Danmark har ganske enkelt ingen interesse i at have en konflikt kørende med USA, som Danmark er afhængig af. Ligefrem at kalde det at dukke nakken er nok at tage munden for fuld, men historien viser, at Danmark erkender sin plads. Et lille land råber ikke ad de store i en foranderlig verden. I 1930’erne gjaldt det om ikke at provokere Tyskland. Nu gælder det om ikke at miste USA.

Jette Elbæk Maressa er Jyllands-Postens internationale korrespondent. Synspunkter og holdninger i klummen er hendes egne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.