Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Fodslæbere eller frontrunnere – det afhænger af øjnene, som ser

For første gang sender Danmark ikke nogen helhjertet EU-modstander til Bruxelles, men spørgsmålet er, om den danske accept af EU kom for sent: Nu begynder de andre EU-lande at ligne Danmark

Danmark gjorde sig igen bemærket i Europa, efter at stemmerne til europaparlamentsvalget var talt op. For fem år siden blev Danmark fremhævet som et af de lande, der kunne mønstre den største EU-modstand. Denne gang som et af de lande, hvor vælgerne havde sendt flest modstandere hjem.

Hverken Dansk Folkeparti eller Folkebevægelsen mod EU fik noget godt valg. DF sidder nu på kun et mandat, og Folkebevægelsen mod EU fik ikke nogen valgt overhovedet. Summen er, at Danmark for første gang, siden de direkte valg til Europa-Parlamentet blev indført i 1979, stiller med et hold, som overvejende er EU-positivt, og som ikke vil bruge kræfterne på at nedbryde EU.

Danskerne var tøvende og så EF som en fremmed fugl, der ville ødelægge dansk egenart. Italienske skolebørn lærte, at EF kunne hjælpe Italien ud af landets mange dårligdomme.

For 40 år siden var billedet et andet: Danmark gjorde sig bemærket ved, at 6 af de 15 danske mandater blev besat med erklærede EF-modstandere: Fire fra Folkebevægelsen mod EF, et fra SF og et fra Fremskridtspartiet.

Et par år tidligere havde den danske regering kæmpet imod idéen om direkte valg og forsøgte sig allerede dengang med forbehold, fremgår det af bogen ”Danmark i Europa 1945-93”: Den socialdemokratiske regering ønskede, at valget til Europa-Parlamentet skulle holdes samtidig med valget til Folketinget, og at de danske medlemmer af Europa-Parlamentet også skulle være medlemmer af Folketinget. Den sidste del blev anset som et socialdemokratisk forsøg på at holde Folkebevægelsen ude.

De gled ud, og de danske parlamentsmedlemmer indtog deres pladser i et Europa, som var optaget af tættere integration. Tysklands udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher barslede i 1982 sammen med sin italienske kollega Emilio Colombo med Genscher-Colombo-planen om øget europæisk integration, og i 1984 vedtog europaparlamentarikerne selv den omfattende Spinelli-plan om en europæisk union, også drevet af en italiener, føderalisten Altiero Spinelli.

Danskerne var tøvende og så EF som en fremmed fugl, der ville ødelægge dansk egenart. Italienske skolebørn lærte, at EF kunne hjælpe Italien ud af landets mange dårligdomme.

Danmark blev ikke mindst efter nej’et til Maastrichttraktaten i 1992 og indførslen af de fire EU-forbehold i 1993 med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens (V) ord betragtet som ”de fodslæbende”. En fodslæber kan med nogen forsinkelse nå i mål, og valgresultatet til Europa-Parlamentet tyder på, at danske vælgere har affundet sig med, at EU er kommet for at blive, og at debatten ikke kan reduceres til et hvorfor, men snarere til et hvordan.

På den baggrund kunne man tro, at alt var godt, men valgresultatet andre steder i Europa tyder på, at ”de fodslæbende danskere” er blevet til foregangsmænd. I Italien står over 40 pct. bag to partier, som er dybt, dybt kritiske over for EU, og som helt som i gamle dage i Danmark har brugt både Bruxelles og Tyskland som skræmmebilleder i de kampagner, som har rettet fokus på, hvor meget Italien har at miste i det europæiske samarbejde. Storbritannien opfylder den gamle drøm om at gå ud af EU.

Det er så den virkelighed, Danmark møder, når vælgerne omsider synes at have forsonet sig med medlemskabet af EU. De fodslæbende var foregangsmænd og har inspireret andre til at følge i Danmarks fodspor. Mon det var den udvikling, som modstanderne ønskede, da de i 1972 satte plakater op med en stor hammer, som slog Danmark i stykker?

Jette Elbæk Maressa er Jyllands-Postens internationale korrespondent. Synspunkter og holdninger i klummen er hendes egne.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen