Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Kommunismen burde genafprøves i et langt mindre rige

Som Tjernobyl drog os fra atomkraft til kulkraftværk, har kommunismens afprøvning i Sovjetunionen måske drevet os fra en god udvikling til kapitalisme og populisme.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Efrem Lukatsky/AP

I min barndom talte vi om det, vi havde set i fjernsynet i går. For der var kun DR. I en lang periode har det været umuligt at tale om synkrone oplevelser, fordi der har været så mange kanaler og især efter streamingtjenester så mange forskellige tilbud af underholdning og film. De seneste år er der dog opstået skæringspunkter i de individuelle seerbaner i form af de tv-serier, der synes at være ved at overtage rollen fra romanen.

På HBO Nordic kan man for tiden se den britiske og stærkt ideologiske serie ”Chernobyl”, hvis hovedsigte dels synes at være at skildre de personer, der hjalp og bivånede udslippet den 26. april 1986 og ugerne derefter, dels at skildre hvorfor det netop gik galt på grund af kommunistisk hemmeligholdelse og politiske spil.

I sin glimrende gennemgang ”Læren fra Tjernobyl” i Weekendavisen den 21. juni forklarer seniorforsker ved DTU Jens Olaf Pepke Pedersen, hvad der er korrekt, og hvad der er misforståelser i tv-serien. Bl.a. får vi i serien sammenlignet uranatomer med pistolkugler, der flyver med lysets hastighed og gennemborer alt på sin vej, mens det forholder sig sådan, at »strålingen fra uran består mest af alfapartikler, som ikke engang kan trænge gennem et stykke papir«.

Men hvad er så konsekvenserne af Tjernobyl? Jeg tror på Pepke Pedersen, når han skriver, at den »største konsekvens blev derfor den utryghed, der kom til at omgive kernekraft. Det anslås, at mindst 100.000 kvinder i Ukraine efter ulykken valgte at få foretaget en abort, selv om risikoen for at få fosterskader fra stråling var meget begrænset. At Tjernobyl også betød, at udviklingen og anvendelsen af kernekraft gik i stå i Vesten, og at energiforsyningen i stedet blev baseret på langt farligere kilder som kulkraft, har siden da kostet et langt større antal menneskeliv«.

Serien ”Chernobyl” lader forstå, at det kunne være undgået, var det ikke for sovjet-kommunistisk hemmelighedskræmmeri. Og i slutteksterne kan man da også læse, at Gorbatjov udtalte, at Tjernobyl måske var den sande årsag til Sovjetunionens fald.

Mig efterlader det imidlertid med nogle andre spørgsmål: Kan det være, at der er langt værre konsekvenser end dem, som Tjernobyl havde for atomkraften? Kan det være, at vi kan udlede noget tilsvarende som Pepke Pedersen om kommunisme? At det, at kommunisme blev afprøvet i Rusland, direkte efter et zarrige, dvs. et samfund vant til en totalitær struktur i et land i gang med en industriel udvikling med en stor andel analfabeter i et kolossalt stort rige, gjorde – ligesom på energiens område Tjernobyl – at vi bremsede en god udvikling fra det 18. århundrede og i stedet begyndte at leve under langt farligere vilkår, kapitalisme og populisme?

Når man i dag advokerer for kommunisme, så peges der på Stalin, på Gulag, på KGB, overvågning, mistro, ineffektivitet – fordi det er den version, vi har afprøvet. Det vil sige en særlig 20. århundredes storrigeversion med en population, der var vandt til totalitarisme. Og associationen med Tjernobyl er (især efter denne serie af samme navn) nærliggende: Når du siger kommunisme, er det da Tjernobyl, du vil?

Så måske er kommunismen lige så dårligt afprøvet og beskyttet som atomkraften lige efter Tjernobyl. Og måske skulle vi, som med atomkraften, prøve et genforsøg med kommunismen i et mindre rige, et videnssamfund med oplyste borgere vant til langt større transparens frem for at henvise til det, zarriget og dets omkringliggende lande blev til for godt 100 år siden.

Anders Fogh Jensen (f. 1973) er forfatter, dramatiker og filosof. Af sine otte bøger tæller bl.a. "Projektsamfundet", "Projektmennesket", "Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?" og senest "Pseudoarbejde". Han er særligt interesseret i filosofisk samtidsdiagnose og beskriver den tid, vi lever i, de vilkår vi lever under og de små usynlige skred, der ændrer vores samtid. Filosofi handler for ham om at tænke bedre for at leve bedre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.