Kommunismen burde genafprøves i et langt mindre rige

I min barndom talte vi om det, vi havde set i fjernsynet i går. For der var kun DR. I en lang periode har det været umuligt at tale om synkrone oplevelser, fordi der har været så mange kanaler og især efter streamingtjenester så mange forskellige tilbud af underholdning og film. De seneste år er der dog opstået skæringspunkter i de individuelle seerbaner i form af de tv-serier, der synes at være ved at overtage rollen fra romanen.

På HBO Nordic kan man for tiden se den britiske og stærkt ideologiske serie ”Chernobyl”, hvis hovedsigte dels synes at være at skildre de personer, der hjalp og bivånede udslippet den 26. april 1986 og ugerne derefter, dels at skildre hvorfor det netop gik galt på grund af kommunistisk hemmeligholdelse og politiske spil.

I sin glimrende gennemgang ”Læren fra Tjernobyl” i Weekendavisen den 21. juni forklarer seniorforsker ved DTU Jens Olaf Pepke Pedersen, hvad der er korrekt, og hvad der er misforståelser i tv-serien. Bl.a. får vi i serien sammenlignet uranatomer med pistolkugler, der flyver med lysets hastighed og gennemborer alt på sin vej, mens det forholder sig sådan, at »strålingen fra uran består mest af alfapartikler, som ikke engang kan trænge gennem et stykke papir«.

Men hvad er så konsekvenserne af Tjernobyl? Jeg tror på Pepke Pedersen, når han skriver, at den »største konsekvens blev derfor den utryghed, der kom til at omgive kernekraft. Det anslås, at mindst 100.000 kvinder i Ukraine efter ulykken valgte at få foretaget en abort, selv om risikoen for at få fosterskader fra stråling var meget begrænset. At Tjernobyl også betød, at udviklingen og anvendelsen af kernekraft gik i stå i Vesten, og at energiforsyningen i stedet blev baseret på langt farligere kilder som kulkraft, har siden da kostet et langt større antal menneskeliv«.

Serien ”Chernobyl” lader forstå, at det kunne være undgået, var det ikke for sovjet-kommunistisk hemmelighedskræmmeri. Og i slutteksterne kan man da også læse, at Gorbatjov udtalte, at Tjernobyl måske var den sande årsag til Sovjetunionens fald.

Mig efterlader det imidlertid med nogle andre spørgsmål: Kan det være, at der er langt værre konsekvenser end dem, som Tjernobyl havde for atomkraften? Kan det være, at vi kan udlede noget tilsvarende som Pepke Pedersen om kommunisme? At det, at kommunisme blev afprøvet i Rusland, direkte efter et zarrige, dvs. et samfund vant til en totalitær struktur i et land i gang med en industriel udvikling med en stor andel analfabeter i et kolossalt stort rige, gjorde – ligesom på energiens område Tjernobyl – at vi bremsede en god udvikling fra det 18. århundrede og i stedet begyndte at leve under langt farligere vilkår, kapitalisme og populisme?

Når man i dag advokerer for kommunisme, så peges der på Stalin, på Gulag, på KGB, overvågning, mistro, ineffektivitet – fordi det er den version, vi har afprøvet. Det vil sige en særlig 20. århundredes storrigeversion med en population, der var vandt til totalitarisme. Og associationen med Tjernobyl er (især efter denne serie af samme navn) nærliggende: Når du siger kommunisme, er det da Tjernobyl, du vil?

Så måske er kommunismen lige så dårligt afprøvet og beskyttet som atomkraften lige efter Tjernobyl. Og måske skulle vi, som med atomkraften, prøve et genforsøg med kommunismen i et mindre rige, et videnssamfund med oplyste borgere vant til langt større transparens frem for at henvise til det, zarriget og dets omkringliggende lande blev til for godt 100 år siden.