Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mr. President, please visit us in Aarhus too

Når præsident Donald Trump kommer til Danmark, er han velkommen på Kvindemuseet til en åben dialog om køn, abort, minoriteter og menneskerettigheder.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Yuri Gripas/Reuters. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer. Collage: JP

I løbet af de seneste årtier har museer verden over justeret og genopfundet deres visioner og praksis, så de passer til en tid præget af store og hastige forandringer. Flere og flere museer ønsker at sætte nye dagsordner politisk, kulturelt og socialt.​​

Tendensen er så klar, at ICOM (International Council of Museums) lige nu arbejder med at ændre den internationale museumsdefinition, så den bedre afspejler museernes nye udfordringer og visioner. Direktionen for ICOM valgte på sin 139. forsamling i Paris den 21.-22. juli en ny, alternativ museumsdefinition. Den skal til afstemning på ICOM’s næste ekstraordinære generalforsamling, som finder sted 7. september i Kyoto, Japan. Frit oversat fra engelsk lyder den:

»Museer er demokratiserende, inkluderende og flerstemmige rum for kritisk dialog om fortid og fremtid. De anerkender og tager stilling til aktuelle konflikter og udfordringer, forvalter genstande og sikrer erindringer for fremtidige generationer. Museer garanterer lige rettigheder og lige adgang til kulturarven. Museer eksisterer ikke for fortjenestens skyld. De er inddragende og gennemskuelige og indgår i aktive partnerskaber med forskellige fællesskaber for at indsamle, bevare, undersøge, fortolke, udstille og forstærke opfattelser af verden med det mål at bidrage til menneskelig værdighed og social retfærdighed, global lighed og planetens velfærd.«

Når præsident Donald Trump kommer til Danmark, er han velkommen på Kvindemuseet til en åben snak om køn, abort, minoriteter og menneskerettigheder.

Det er store ord, som indtager et nyt fokus i forhold til den gamle definition, som lagde vægt på forvaltning og formidling. Personligt elsker jeg store ord. De sætter retning, forpligter og er meningsskabende. Men jeg kan omvendt også godt forstå en eventuel betænkelighed over, at museer som offentlige videns- og forskningsinstitutioner ”tager stilling”. Men lad mig afsløre: Ideen om, at museer er neutrale institutioner, som objektivt forvalter samlinger og viden om kunst, kultur og natur er en myte. Museer har aldrig været neutrale – det vidner behovet for oprettelsen af et kvindemuseum i 1982 om.​​

I dag indtager mange museer konkrete positioner i forhold til politiske og samfundsrelaterede spørgsmål. På kunstmuseet Aros sættes lige nu en klar dagsorden med udstillingen ”Tomorrow is the Question”, på Energimuseet vil de folkeliggøre den grønne omstilling, og på Arbejdermuseet har de som vision at ”styrke viljen til et lige og retfærdigt samfund gennem engagerende møder med historien”.

Fra min egen stol på Kvindemuseet er den aktivistiske ambition om at være forandringsskabende platform i forhold til køn og ligestilling både vores motor og vores eksistensberettigelse. I et forskningsprojekt om køn og hverdagsliv undersøger vi sammen med forskere fra Aarhus Universitet, om forskning og museumsformidling i samspil kan skabe social forandring. Ligeledes arbejder vi aktivt med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Det gør vi, fordi museer handler om os – lige nu. Et nu, museer kan belyse med historiske perspektiver og erfaringer, der igen kvalificerer og motiverer retningen for fremtiden.​​

Så når den amerikanske præsident, Donald Trump, kommer til Danmark, er han velkommen på Kvindemuseet til en åben snak om køn, abort, minoriteter og menneskerettigheder, historisk, aktuelt og fremtiden. Vi vil så gerne gøre verden bedre, og vi har en skoletjeneste, der formidler til alle læringsniveauer.

Julie Rokkjær Birch (f. 1983) er direktør for Kvindemuseet i Danmark, som ligger i Aarhus. Hun er uddannet cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og kunsthistorie. Hun er optaget af, hvordan kunst og kultur – og museer i særdeleshed – kan være drivkraft til at gøre en reel forskel i samfundet. Hun har et normkritisk verdenssyn, og hun gør en dyd ud af at pege på vanetænkning og selvfølgeligheder, særligt i forhold til køn. Hun arbejder for at skabe en kvalificerende platform for den levende debat om køn, krop og seksualitet, og hun har det standpunkt, at ligestilling er for alle.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen