- For abonnenter
Jævne danskere betaler for højindkomsters CO2-fest
Danmark har skibet sig ind i verdens mest vidtgående klimamål, men de mest elementære kritiske spørgsmål stilles ikke. Nogle af de vigtigste handler om social og geografisk retfærdighed.
Der er en massiv – men overset – ulighed i vores CO2-udledning. Højindkomster udleder i snit omkring otte gange så meget som danskere med jævne indtægter. Det konkluderer den franske stjerneøkonom Thomas Piketty, der med sit team bedriver en omfattende forskning i klasseskel:
»Hvis du ser på lande som Danmark og Frankrig, vil den nederste halvdel af befolkningen udlede mellem tre og fire tons CO2 om året, hvilket stadig er for meget, men ikke alarmerende i forhold til vores samlede mål. Hvis du derimod ser på de øverste 10 pct., udleder de 25-30 tons om året, og den øverste 1 pct. vil nå helt op på 70 tons om året,« forklarede Piketty for nylig i Information.