Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Pensionsopgøret handler ikke om de nedslidte, men om de slidte

En betydelig gruppe er fysisk eller psykisk slidt efter 40-45 år på arbejdsmarkedet, men for "raske" til en seniorførtidspension.

Artiklens øverste billede
Desværre bidrager S til forvirringen ved at tale om en ret for »dem, der har været længst på arbejdsmarkedet og er blevet nedslidt« – som Mette Frederiksen siger det. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Nedslidning og pensionsalder er blevet et afgørende politisk stridspunkt, men debatten præges af forvirring og talen-forbi-hinanden. Begge fløje taler om ”de nedslidte”, men det er uklart, hvem de egentlig er.​​

For nylig havde en truckfører fra Nordjylland et indlæg i JP. Han fortalte om en tidligere kollega, der lige var fyldt 60 og dagligt kæmpede med smerter og stive lemmer:

»Når han var færdig med morgenkaffen, kunne han ikke tage den store jakke på selv. Det måtte vi unge hjælpe ham med, for han kunne ikke løfte armene. I vinterhalvåret var det helt skidt. Først op ad dagen, når han kom i bevægelse, begyndte det at hjælpe,« skrev Otto Bjerre.

Jeg møder lignende eksempler rundt i landet. Kirkegårdsgraveren, der fik indsprøjtninger i knæet hver 14. dag for at klare jobbet. Sosu-assistenten, som må have en krykke med, når hun kører rundt og gør rent hos borgerne.

Mennesker som disse er næppe syge nok til at blive visiteret til en seniorførtidspension. De har stadig en vis arbejdsevne, og så slipper man ikke gennem nåleøjet. En betydelig gruppe er fysisk eller psykisk slidt efter 40-45 år på arbejdsmarkedet, men stadig for ”raske” til en seniorførtidspension.

Sosu-assistenten må have en krykke med, når hun kører rundt og gør rent hos borgerne.

Slagterierne er en branche med mange slidte. Formanden for fødevareforbundet, Ole Wehlast, fremhæver, at kun 11 pct. af seniorførtidspensionisterne kommer direkte fra job – resten var forinden på sygedagpenge, dagpenge m.v.​​

»For at komme i betragtning til seniorførtidspension skal man være så syg, at man ikke kan klare hverdagen i fødevareindustrien. Så syge er alle mine medlemmer gudskelov ikke endnu, men de er nedslidte. Og pointen er jo netop, at de skal have mulighed for at trække sig tilbage, inden de bliver så syge, at kroppen siger stop,« skriver Ole Wehlast i A4.

Problemets omfang dokumenteres af, at over halvdelen af 50+ med fysisk arbejde døjer med ugentlige smerter, og mange tager piller for at klare dagen. For de fleste går det heldigvis, men stigende pensionsalder og afvikling af efterlønnen rammer hårdt blandt dem, der kom tidligt på arbejdsmarkedet.

Regeringen, De Radikale og DF forhandler om lempeligere regler for seniorførtidspension – Socialdemokratiet er helt usædvanligt smidt ud. Der ventes en aftale efter påske, og mere lempelige regler er nødvendige. Det løser imidlertid kun problemet for en mindre gruppe syge og totalt nedslidte.​​

Det store stridspunkt i valgkampen bliver derfor Socialdemokratiets forslag om tidlig folkepension, SF og Enhedslisten er inde på noget lignende.

Desværre bidrager S til forvirringen ved at tale om en ret for »dem, der har været længst på arbejdsmarkedet og er blevet nedslidt« – som Mette Frederiksen siger det.

Men: De mest nedslidte kan forhåbentlig visiteres til seniorførtidspension, kampen står om den bredere gruppe, der er slidte og trætte efter mange år på arbejdsmarkedet. Det er de slidte og trætte, der har brug for en ret efter 40-45 år, tilsat hensyntagen til barsel, arbejdsløshed m.v.

Troels Lund Poulsen kritiserer, at der med en ny ret »vil være mennesker, som ikke er nedslidte, der vil stoppe med at arbejde«. Ja, det må vi da håbe. Er det urimeligt, at folk efter 40-45 år i ældreplejen eller byggeriet får mulighed for at gå, før kroppen siger helt stop? Er 43 eller 45 år ikke nok?

En del har energi og helbred til at fortsætte, og de vil gøre det af både økonomiske og sociale grunde. Men samfundet skal åbne en nødudgang for de trætte og slidte med 40-45 år på arbejdsmarkedet – vi kan ikke være andet bekendt.

Lars Olsen er journalist og forfatter med stærk social indignation som litterært brændstof.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.