Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

At koge suppe på en sten

Denne uges helt store åbningshistorie var den om bankrådgiveren Las Olsen, som til ære for Politiken havde regnet ud, at en voksen mand kan leve for 14 kr. og 54 øre om dagen. Hvis altså han vil nøjes med et halvt kilo havregryn tilført en halv liter mælk, indtil aftensmenuen på to gulerødder, otte kogte rosenkål, lidt ris og én stegt sildefilet står på bordet. Ingen formildende sukker eller sovs. Kun det sunde.

Olsen kalder det ”et tankeeksperiment”, som skal afklare hans personlige fornemmelse af, at det slet ikke er spor dyrt at leve sundt. Han erkender blankt, at hans menuforslag ikke er nogen fest, men mener nu at have bevist, at det kan lade sig gøre. Ja, det kan det. Og hvad kan vi så lære af det?

Det første, der springer i øjnene, er, at Las Olsen tydeligvis er mere økonom end økonoma. Havde han været hjemmevant i køkkenregionen, var vi måske blevet fritaget for at skulle skylle et halvt kilo havregryn ned med kun en halv liter mælk (prøv selv – det er umuligt!). Eller alternativt nedsvælge havregrød til 15 personer. Eksperimentet er nemlig lavet et utal af gange før med stor succes og har både resulteret i mange gode opskrifter og ditto anbefalinger: Vi skal spise os mætte i sæsonens råvarer, spare på kødet og til gengæld give den gas med krydderierne. Det er både sundt, billigt og miljøvenligt. What else is new?

Det næste, der trænger sig på hos mig, er jo så spørgsmålet om, hvorfor vi ikke tager skeen i den anden hånd. Hvorfor er det, at Lidl og Fakta bliver ved med at friste os til at spise hele familien af med et bjerg af pomfritter, ”stenovns-pizza” og kanelgifler for en flad 50’er, når vi kan servere sunde fuldkornspita med hjemmelavede kødboller og grønt til de samme penge? Det får vi desværre ikke noget svar på.

Olsen gætter på, at vi nok bedre kan lide det fedtede alternativ. Måske. Men hvorfor? Det kunne det have været rigtig interessant at høre mere om.

At ulighed i sundhed er en støt stigende samfundsudfordring, er velkendt. Men ud over professor Finn Diderichsens forslag om at pålægge butikkerne at gemme slik og junkfood lidt af vejen var der ingen bud på løsninger. Hvis det er dér, vi er, så kan det da ikke tage mange minutter at gøre det? Men mon ikke vi nok skal finde vingummilageret, hvis det er det, vi vil have? Er der nogen, der gider udfordre idéen?

Den eneste mere omfattende diskussion – ikke mindst på de sociale medier – endte med at blive én om at sætte tæring efter næring og ikke være for krævende, når man ingen penge har. Især hvis man lever af ”andre menneskers penge”, som overførselsindkomsterne temmelig misvisende er blevet omdøbt til. Beggers can’t be choosers. Nej. Men derfor er det vel trods alt ikke forbudt at sige ad til rosenkål? Og udfordringen består jo ikke i at opfinde én, syv eller 365 mere eller mindre lækre dagsmenuer til 15 kr. stykket. Udfordringen opstår først, når man ikke har noget alternativ.

Forstå mig ret. Det er bestemt en relevant debat, hvordan vi får hinanden til at passe bedre på os selv ved at vælge det sunde alternativ. Også de af os, som både mangler økonomisk og personligt overskud. Det fik vi bare ikke nogen overbevisende svar på.

Til gengæld tør jeg godt vædde et kilo speltmel på, at bankmand Olsens tankespind og hele mandagens kogen suppe på den sten, får en ufortjent hovedrolle, næste gang vi rammer debatten om størrelsen på vores overførselsindkomster.

Det er næsten ikke til at bære.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.