Skal vore børn undervises af eftersnakkere, klakører og konformister?

Lærer Erik Schmidt havde undervist i 34 år på Agedrup skolen på Fyn, da Folketinget indførte en ny skolereform, som gav ledelsen nye magtbeføjelser. Da Erik Schmidt stillede spørgsmål til ledelsens udkast til nye visioner for skolen, fik han en tjenstlig advarsel for ”negative holdninger”. Både skolelederen og Børn- og Unge-direktøren i Odense kommune, der bakkede op om advarslen, havde hver en måneds anciennitet i deres stillinger. Erik Schmidt havde 38 års erfaring som lærer.

Udefra ligner det en kinesisk kulturrevolution, hvor unge og nye ledere som rødgardister ikke nøler med at eksekvere advarsler og udgrænse erfarne medarbejdere for deres ”negative adfærd og negative attitude”.

Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange siger: "Det er meget bekymrende, hvis lærerne får at vide, at de ikke må stille spørgsmål. Skolerne er ude på et vildspor, hvis læreres kritik på interne møder udløser tjenstlige advarsler. Intern kritik er også at passe sit arbejde". Det burde jo være fuldstændig indlysende i en uddannelsesinstitution i et oplyst demokrati.

Det er ikke kun bekymrende, det er totalitært. For den totalitære mentalitet kendetegnes ved, at den ikke kan skelne kritik fra modvilje. Og for samfundet er det en stor fare, fordi den nødvendige og livsvigtige kritik og debat dermed forstummer og så forstener institutionerne. Det er faktisk ret alvorligt.

Hvis sagen fra Fyn er repræsentativ for stemningen på landet skoler, og en del tyder på det, så er det mildt sagt horribelt. Hvordan kan et demokratisk Danmark og et nogenlunde oplyst folketing vedtage, at folkeskolerne skal styres som militære enheder med kæft, trit og retning? Hvordan kan gode skolelærere sendes i unåde, fordi de ikke siger ja og amen til ledelsens nysprog? Læs selv gennemgangen af sagen her. Og læs lektor Thomas Aastrup Rømers kommentarer her.

Engang var det en af skolens opgaver at opdrage børnene til demokrati og gøre dem til gode samfundsborgere. Det er det vist stadig. Men hvordan kan lærere, der skal ensrettes og adlyde som soldater i geled, uddanne eleverne til demokrati og medindflydelse?

En ”lærer” var tidligere en person, som man så lidt op til eller respekterede og som man derfor var indstillet på at lytte til og modtage indlæring fra, praktisk eller bogligt. Læreren var en personlighed og virkede også i kraft af sit eksempel og sin udstråling. En god lærer inspirerer.

Med sagen fra Fyn må man frygte for fremtidens lærere i den reformerede skole. Ingen landsdækkende medier har taget sagen op. Kun en enkelt politiker, Merete Riisager fra LA, har engageret sig : ”Det må ikke blive sådan, at fordi man stiller kritiske spørgsmål til reformen, så er man i fare for at blive afviklet som skoleleder eller skolelærer". 

Folkeskolen har godt nok i lang tid været tæt på en katastrofe, når resultaterne vurderes som i PISA-undersøgelserne, og det er forståeligt nok, at der fra politisk hold rustes op. Men kommandosprog og ensretning fører ingen vegne. Læring er ånd, og lærere der permanent må frygte at blive hængt ud for ”negativ adfærd” af rødgardisterne i ledelsen, vil aldrig kunne lære eleverne noget.