De bliver valgt til Europa-Parlamentet søndag
Ja, ja. Mest for hyggens skyld. Men det er blevet tid til, som under Kommunalvalget 2013, at komme med mine forudsigelser om, hvem der bliver digitale stemmeslugere søndag, og hvem der rent faktisk får så mange digitale stemmer, at de bliver valgt eller sprænger listen og drøner ind på en suppleantplads. Og så er det tid til kåringerne.
Bedste digitale campaigner: Nichlas Vind, Konservative under hashtagget #vindtilep som endda fik gjort Venstres Jess Myrthu så digital forvirret, at Jess brugte det undervejs ved en fejl i sin egen valgkamp. Har kørt en fremragende valgkamp og har understøttet alt det frække på Tinder og valgsang på Soundcloud med de ting, der også kan have effekt: En solid Facebook-indsats, hvor han har ramt over 2000 fans, fin teknik og svar på Twitter. Under radaren bruger han og hans kampagneteam gode teknikker til at få fortalt journalister og meningsdannere, at han er en god campaigner, og han husker den irriterende Facebook-begivenhed, hvor man bliver husket på, at man skal stemme på ham. Hold øje med Nichlas. Jeg mødte ham i DR-studiet for en uge siden, og han er ikke kun fræk Tinder og vaskebræt på Ekstra Bladets Valgbabe-kåring. Manden svarer modent, når han er på en tv-skærm, at han satser hårdt på at følge med sin spidskandidat ind i Parlamentet og er tro mod den Konservative kampagne. Lige nu Thunderclapper han sig til en rækkevidde, der er større end alle andre kandidater (minus Morten Messerschmidt). Vi kommer til at se ham som Folketingskandidat og valgt i fremtiden.
Mest effektive kandidat: Morten Messerschmidt. Mens alle andre forsøger at skabe modvind nok for ham, så de selv kan sætte en drage op, flyver han kampfly. Over 36000 fans på Facebook, over 10.000 følgere på Twitter og et billede, der er delt over 60.000 gange (jeg tror stadig det er dansk rekord). Han har talt med vælgerne i fem år. Og svaret og kæmpet og gjort alt det, klogeågerne prædiker. Ingen over, ingen ved siden af. Små malurtdryp i bægeret, når han har koncentreret sig for meget om at hakke på Margrete Auken og talt hendes kampagne op. 
Mest aktive kandidat: Karen Melchior fra Radikale. Her og der og alle vegne. Har tweetet mest og har været synlig alle steder. Og hun har også husket plakaterne og holdningerne.
Og hvem bliver så valgt: 13 mandater er i spil til 100 kandidater. Der kommer 3 mandater til DF, 3 til S, 3 til V, 1 til Folkebevægelsen, 1 til K, 1 til SF og 1 til R, men jeg bliver ikke overrasket, hvis DF hiver mandat nummer 4 fra Folkebevægelsen. Se alle kandidaterne og listerne her.
Dansk Folkeparti: Morten Messerschmidt brager ind og hiver (mindst) 2 med sig. De to han hiver med sig, er begge kandidater, der har brugt sociale medier fornuftigt. Anders Vistisen er den ene. Rikke Karlsson den anden. DF høster deres stemmer i Facebook-segmentet, hvorfor det er der, DF'erne er aktive. Men DF-listen har ikke ligefrem budt på digitale stjerneskud. Havde DF en ung himmelstormer som Nichlas Vind eller Teis Volstrup på listen, havde de taget EP-pladserne.
Socialdemokraterne: Jeppe Kofod, fordi han er spidskandidat, og så er der kamp om de andre to mandater. Det bliver Christel Schaldemose og Britta Thomsen. Christel kommer ind som nummer to på grund af markant bedre brug af sociale medier end Ole EU Christensen. Britta kommer ind på grund af stærk støtte fra fagbevægelsen, tv-tid og fornuftig brug af sociale medier. Gunde Odgaard og Kathrine Alexandrowiz kommer tæt på, men får ikke stemmer nok til et mandat. De får mange stemmer på grund af god støtte fra fagbevægelsen for Gundes vedkommende og rigtig fornuftig kampagne også på nettet, styret af unge Anders Friis, der ved, hvordan man laver kampagne. Kathrine får mange stemmer, fordi hun har en af DK's bedste politiske kampagnemagere Dan Holt Højgaard i ryggen. Det har været med til at gøre hende synlig på nettet. Synd for hende, at hun ikke er eneste (kønne og/eller unge) kvinde i partiet. Unge Lasse Quvang får mange stemmer, fordi han er DSU-kandidat.
Venstre: Ulla Tørnæs, fordi hun er spidskandidat. Her kommer de frække bud på Jess Myrthu, der har ført en særdeles pengestærk kampagne også på sociale medier. Og treer bliver enten Morten Løkkegaard, Jens Rohde eller Poul Erik Høyer. Rohde havde tid til at spæne et maraton på 3,29 i søndags. Men han har været lettere usynlig og fodslæbende på sociale medier i forhold til, hvad han er værd brandmæssigt. Jeg tror på Løkkegaard, som en JP-debattør har fremhævet i kommentarerne på min JP-blog. Kandidaterne for V har været meget svage generelt på sociale medier i dette valg. Det er ikke moderpartiets skyld. Man kan trække en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. De har stadig den stærkeste digitale chef blandt alle partier, og de er dygtige i den afsluttende annoncefase.
Radikale: Morten Helveg tager mandatet, fordi han er spids. Unge Samira Nawa Amini laver en overraskelse og sprænger listen på grund af stærk kampagne. Karen Melchior får et flot valg, båret primært af sociale medier, hvis der er digital retfærdighed til, og snupper sammen med Samira plads 2 og 3. Karen har været i gang i årevis. Christian Kjølhede, der i forvejen er nummer to på listen, har også gjort det rigtig flot digitalt.
Folkebevægelsen mod EU: Rina Ronja Kari snupper et mandat, hvis det ikke flyver til DF på valgaftenen, fordi hun er spids. Ingen overraskelser - Lave K. Broch har vist sig som så stærk campaigner på landjord og på nettet, at han forsvarer sin suppleantplads. Ingen kandidater på listen springer over ham på grund af evt. bedre digital kampagne.
SF: Margrete Auken tager et usikkert mandat. Teis Volstrup snupper suppleantpladsen og sprænger sin liste, fordi han har skabt digital ravage nok med Snapchat, så han har ramt klassiske medier og de unges kærlighed. SF får deres mandat, fordi de har lavet talende valgplakater og et par følgegenialiteter, så de indad vinder, hvad udad tabes på en lille lortehistorie om forkert brug af EU-midler, som vi ikke engang gider at linke til her på bloggen ;-) Resten af kandidaterne har ikke ramt undertegnede på sociale medier, og det er en bedrift i sig selv, når jeg bruger helt mit liv på at søge efter dem. De skal finde mig og deres vælgere, uden at man skal lede.
Konservative: Bendt Bendtsen ryger til EU. Kun fordi han er spids, for hans digitale valgkamp har været mere præget af annoncekroner end af ægte dialog og interesse for vælgerne. Nichlas Vind lammetæver sine medkandidater og sprænger listen. Hvis der er digital retfærdighed til, er det nok til en suppleantplads.
(Note: Kandidaterne opstiller på sideordnede lister, som man reelt ikke kan "sprænge" teknisk. Når jeg skriver, at de sprænger listerne, mener jeg, at hvis de står nummer 4 på listen, så får de flere stemmer end dem foran dem. Kandidaterne fokuserer i allerhøjeste grad selv på, hvilket nummer de står på listen, selvom den er sideordnet, og det har effekt at stå som nummer 2 og ikke nummer 10).