På cafe med Karl

Jeg mødte den genopstandne Karl Marx på Kgs. Nytorv forleden. Han stavrede lidt forvirret over pladsen og var tydeligvis ikke vant til alle de larmende køretøjer uden heste foran eller de mange jernheste med roterende stigbøjler. Og alle mænd uden hat. Men da Karl aldrig har været den skarpe iagttager, tog han ikke særlig notits af det.

Vi gik ind på Baresso og fik en kop sort kaffe og en hyggelig snak, som jeg for historiens skyld har nedfældet:

HGJ: Guten Tag, Herr Marx. De har været død siden 1883, men hvis De nu som genopstanden i dag skal vurdere kapitalismen, som De skrev så indgående om, hvad ser De så?

Karl Marx: Jeg fik egentlig meget ret, måske ikke så meget i mine videnskabelige forudsigelser, men mit program ser jeg da gennemført næsten til punkt og prikke.

HGJ: Hvordan det? Vi har da ikke haft nogen revolution?

Karl Marx: Nej, revolution skal jo kun gennemføres, hvis det ikke kan lykkes med fredelige midler. Men prøv at læs Det kommunistiske Manifest, som jeg skrev sammen med Freddy (Friedrich Engels, red.). Der opstillede vi 10 punkter, som kommunister burde følge. Hvis De ikke kan huske dem – det lærer man sikkert heller ikke i skolen mere – så kan jeg lige repetere det for Dem.

HGJ: Jo, tak.

Karl Marx: Det er følgende ti punkter: 1. Ekspropriation af grundejendommen og anvendelse af jordrenten til statens udgifter. 2. Skat efter stærkt stigende skala. 3. Afskaffelse af arveretten. 4. Konfiskering af al ejendom, der tilhører emigranter og oprørere. 5. Centralisering af kreditten i statens hænder ved hjælp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol. 6. Centralisering af transportvæsenet i statens hænder. 7. Forøgelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan. 8. Lige arbejdstvang for alle, oprettelse af industrielle armeer, særlig indenfor landbruget. 9. Forening af landbrug og industri, gradvis ophævelse af modsætningen mellem land og by tilstræbes. 10. Offentlig og gratis opdragelse af alle børn. Afskaffelse af børns arbejde i fabrikker i den nuværende form. Forbindelse af opdragelsen med den materielle produktion osv.

Og som De kan se, er det meste gennemført også her i Deres land, Danmark, ligesom i de fleste europæiske lande. USA halter stadig bagefter, de er så forstokkede i deres frihed.

HGJ: Jamen, staten ejer jo ikke alting i Danmark?

Karl Marx: Jo, men lad os gennemgå de enkelte punkter, så vil De se, hvordan jeg fik ret. Som symbolpolitik har De i Danmark nok fastholdt nogle rester fra det kapitalistiske system, men reelt har kommunismen sejret også hos Dem.

HGJ: Det tror jeg ikke på.

Karl Marx: Det søde ved borgerskabet har altid været deres barnlige naivitet, og De, Herr Jensen, vil heller ikke se realiteterne i øjnene. Første punkt i vores program var ekspropriation af grundejendommen og det er måske ikke sket pro forma, De er jo stadig meget fokuseret på de der borgerlige grundlovsrettigheder, men reelt kan staten jo let trænge ind på privat område eller ekspropriere. Er der behov for en golfbane, så eksproprierer myndighederne – det havde jeg aldrig forestillet mig.

HGJ: Men vi hylder jo den private ejendomsret!

Karl Marx: Hvor er De dog naiv, Herr Jensen. Har De ikke forstået, at ret og jura kun er overbygninger, som bare reflekterer basis, som er økonomien. Det er kun borgerskabet som Dem, der går op i rettigheder, og fint nok med mig, for de er mest til pynt.

HGJ: Nu provokerer De vist, Hr. Marx?

Karl Marx: Overhovedet ikke. Se på de næste punkter: ”Skat efter stærkt stigende skala” må da siges at være indfriet med Jeres marginalskatteprocent på omkring 60 %. Det er langt mere kommunistisk, end jeg gisnede om. ”Afskaffelse af arveretten” er også gennemført med ekstrem høje afgifter for at testamentere udenfor familien.

HGJ: Ja, men vi har da ikke konfiskeret al ejendom, som tilhører emigranter og oprørere, som I kommunister ønskede?

Karl Marx: Igen må jeg belære Dem, Herr Jensen. Der findes masser af oprørere hos Jer, der flygter til udlandet. Jeg har mødt mange unge danskere i London. Og hvis jeg har forstået Jeres aviser ret, så arbejder myndighederne ihærdigt på at afsløre skattesvindlere i Schweiz og Lichtenstein og få kradset deres penge ind.

HGJ: Men vi har da stadig private banker? De og Engels ønskede dem nationaliseret?

Karl Marx: Hvor er De dog uvidende, unge mand. Har de ikke fulgt med i, hvordan staten med store hjælpepakker holder hånden over bankerne? Har De ikke hørt om Finansiel Stabilitet A/S? Ved De ikke, hvor detailreguleret finansmarkedet er? Spekulanter har lige præcis så svære vilkår, som vi kommunister ønskede. Okay, de er ikke blevet dræbt i klassekampen, men det er også kun ondsindede kontrarevolutionære, der påstod, vi ville vold og død.

HGJ: Men Hr. Marx, har De ikke hørt om GULAG?

Karl Marx: Jo, jo, jeg nød en dejlig gulasch forleden aften på hotellet.

HGJ: Nej, jeg mener Sovjetunionen! Lenin! Stalin! De må da i Deres genopstandelse været stødt på de navne. De forstod sig jo som kommunister. Deres elever.

Karl Marx: Okay, jeg kan forstå, at kommunisme blev drevet lidt vidt i Rusland efter min død, men jeg skrev jo også, at de ikke var modne til kommunisme. Og det passede. Men i dag som genopstanden ser jeg min kommunisme fint realiseret her hos Dem. Vi sagde ”Offentlig og gratis opdragelse af alle børn”, og det er I kommet godt efter med jeres vuggestuer og børnehaver til alle. Jeg er meget imponeret. Se alle de frigjorte, unge damer her på cafeen, der får passet deres børn af staten. Det havde jeg undt Laura (Marx´ datter, red.). De er godt på vej i Danmark med at skabe Det Nye Menneske, som vi kommunister altid har håbet på.

HGJ: Jamen, vi kalder det ikke kommunisme, vi kalder det velfærdsstat. Der er da en forskel? Og vi har frihed og et frit marked, ik?

Karl Marx: Igen må jeg anholde Deres naivitet. Vi ønskede ”Centralisering af transportvæsenet i statens hænder”. I har fået DSB. Vi ønskede ”Forøgelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan.” I har fået Common Agricultural Policy oven i købet i hele Europa. Meine Güte!

Når jeg staver mig igennem jeres aviser, der i øvrigt alle sammen skriver om det samme, handler det alt sammen om politikernes planer for dit og dat, masser af indgreb i det vi i min tid anså for vores private verden. Tænk hvis Westminster havde foreslået rygeforbud i min tid, hvor vi alle røg cigarer hver dag. Hvis British Museum havde forment rygning, havde jeg aldrig skrevet Kapitalen.

HGJ: Så havde verden måske også været bedre i dag?

Karl Marx: nu begynder De at forstå, Herr Jensen. Mine værker har kun fortolket verden, men ændringerne kommer af sig selv. Det handler slet ikke om ideologi, men udviklingens nødvendighed. Og alt hvad jeg skrev, blev virkelighed. Ægte frihed er indsigt i nødvendigheden, og det forstår De vist ikke.

HGJ: Jamen, Hr. Marx, arbejderklassen findes ikke mere, vi har ingen klassekamp, og der findes ikke flere kommunister!

Karl Marx: Så, så, tag det roligt. Som en af mine elever vist sagde, så er det ligegyldigt om katten er sort eller grå eller hvid, hvis bare den kan fange mus. Så om De kalder det kommunisme eller liberalisme er ligegyldig leg med ord, når bare staten vinder. Og det har den jo gjort så solidt her hos Dem. Jeg har en aftale med Genosse Ole Sohn i Deres parlament om lidt, som jeg har hørt var en af mine solide støtter, og om han kalder sig kommunist eller ej er ligegyldigt for produktivkræfternes nødvendige udvikling mod centralisation i staten. Og jeg har hørt, Genosse Sohn skal styre økonomien i en ny regering, så jeg ranker ryggen og ryger min cigar. Jeg fik ret til sidst, Herr Jensen!