Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Er du perfektionist eller ramt af impostor syndromet?

For nylig deltog jeg i et radioprogram, Ibens, om perfektionisme - du kan høre det her. Der kom mange spændende vinkler på emnet, men noget af det der slog mig var, at perfektionisme ofte blev forvekslet med impostor syndromet, som der tilsyneladende ikke er så stort kendskab til her til lands.

Der er imidlertid væsentlige forskelle mellem de to tilstande i personligheden, der ikke i sig selv er diagnoser, men som i pressede situationer kan medføre diagnoser som stress, depression og angst. Helt grundlæggende har perfektionister oftest bedre selvtillid end dem, der er ramt af impostor symdromet. Perfektionister handler, de andre kan være handlingslammede.

Perfektionisterne

I personlighedstesten har perfektionister typisk følgende karakteristika
  • Høj score på detaljer og/eller ordenssans - de lægger stor vægt på detaljer, at alt er korrekt og bliver gjort på den rigtige måde (=deres måde)
  • Høj score på ansvarstagen - de kommer ofte til at påtage sig mange opgaver og ansvaret for at få tingene gjort, nogle gange alt for meget ansvar
  • Evt. lav score på positivt bedømmende - de har sjældent tillid til at andre kan gøre tingene godt nok/rigtigt, så de gør helst alting selv
Når de er i jobs, hvor de får lov at bruge deres perfektionisme konstruktivt, kan de have høj selvtillid. Så kan de til gengæld have en tendens til at synes, at deres kolleger er sjuskede!


Perfektionisters problem er ofte, at de påtager sig (alt) for meget, har svært ved at prioritere og ved at afslutte opgaverne, fordi de - hvis de havde mere tid - altid kunne gøre det lidt bedre. De kommer nemt til at fokusere på hullerne i stedet for osten, den der ene fejl, de ikke fik rettet osv.

Perfektionismen kan være en meget stærk drivkraft mod konstante forbedringer, og derfor er perfektionisterne ofte værdsatte medarbejdere, fordi de konsekvent leverer høj kvalitet.

De kan blive voldsomt udfordret, når de f.eks. bliver udnævnt til leder - fordi de jo gør deres arbejde så godt. Som ledere kan de ikke længere nå at løse alle deres opgaver til UG. De bliver nødt til at delegere og i stedet bruge tid på at lære medarbejderne op, instruere, kommunikere, mægle og alle de andre elementer i ledelse, som de ikke har så meget erfaring med. De skal give slip på deres trang til at præstere selv og skabe resultater igennem andre.


Perfektionisterne kan rammes stress, når deres arbejdsområde ændres markant, rammerne og forventningerne er for uklare og det evt. kolliderer med ekstra pres på hjemmefronten. For kvinder kan det f.eks. være konflikten mellem at være dygtig på jobbet og være en god mor samt en inderlig modvilje mod at gå på kompromis med nogen af delene.

Personer ramt af impostor syndromet

Impostor syndromet kan identificeres med denne test udarbejdet af den amerikanske psykolog Pauline Clance.

Mange af mine kunder lider under syndromet i større eller mindre grad. I de mest markante tilfælde (som jeg samtidig har testet med personlighedstesten) er der umiddelbart ingen korrelation til de typiske træk for perfektionister - faktisk kan de score temmelig lavt på både detaljer, ordenssans og ansvarstagen. Til gengæld tegner der sig et helt andet billede i deres personlighed:
  • Lav/svingende selvtillid (selvstændig beslutningstagen) - har svært ved at stole på deres egen dømmekraft og egne evner, undervurderer sig selv og ved sammenligning overvurderer de andre
  • Lav mental modstandskraft - dvs. en vis sårbarhed over for hvad andre mener om dem, siger og gør
  • Over middel på hensynstagen - vil gerne gøre andre tilpas og gøre et godt indtryk/være vellidt
  • Ofte stor kommunikationsmængde - har meget på hjerte og taler meget
  • Ofte over middel på dominans - fylder meget i rummet, er synlige og markante
  • Højt ambitionsniveau - har som regel høje ambitioner og forventninger til sig selv
  • Ofte høj IQ - men med en tendens til at fokusere på det, de ikke ved i stedet for alt det, de faktisk ved
Det er kontrasterne i deres personlighed, som giver dem de store udfordringer: Afstanden imellem den dygtige, overbevisende, intelligente, ambitiøse, kreative person, som de andre ser og opfatter dem som, og så den utilstrækkelige, sårbare, usikre person de føler sig som inderst inde. Det er dét gab mellem det ydre og indre selvbillede, der giver dem en oplevelse af, at de snyder, bluffer og spiller skuespil. At de i virkeligheden ikke kan/ved alt det, som de andre tror, de kan/ved.

Deres problem er, at de ikke kan se deres egen succes eller anerkende værdien af deres kompetencer og viden. Når man nu ved rigtigt meget om noget, så bliver man også opmærksom på alt det, man ikke ved. Når man har klaret sig godt til eksamen tidligere, så hviler der et stor forventningspres på ens skuldre, som nemt kan kamme over i eksamens-skræk og præstationsangst. Når man nu har haft succes på jobbet eller med sin virksomhed, så har man nok bare været flittig eller heldig, det var sikkert bare heldig timing.

Deres største frygt er, at det før eller siden kommer for en dag og de bliver afsløret og gennemskuet! Det kan gøre dem handlingslammede.

Personer med impostor syndromet har også en tendens til at tænke:

Hvis ikke jeg er sikker på, at jeg kan blive den (absolut) bedste til det her, så vil jeg hellere lade helt være!

Fordi de hele tiden sammenligner sig selv med andre, sammenligner deres præstationer med andres præstationer, forventer af sig selv, at de yder maximalt hver gang, men samtidig tvivler så meget på sig selv, at de aldrig tror på, at de kan lykkes. Det er en noget giftig cocktail, som de ikke kunne drømme om at udsætte andre for, men konstant udsætter sig selv for.

Selv når det lykkes, nægter de tit at anerkende det, tværtimod taler de ofte deres præstation eller resultat ned, fordi de mener, at de kunne have gjort det bedre, eller at det ikke var noget særligt - det forekommer især hos de højt begavede, der ikke har haft en oplevelse af at skulle anstrenge sig! Igen kontrasten imellem det faktisk præsterede og deres egen opfattelse.

Heldigvis for perfektionisterne har de som regel en mere realistisk opfattelse af deres egne præstationer. Men de kan være lige så dårlige til at fejre deres succes.

Læs også:

Er du en sensitiv perfektionist? - om perfektionisme hos særligt sensitive

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.