Det går altså bare ikke mere med vilde dyr i cirkus...

Siden jeg var en bette fyr i Himmerland har jeg elsket cirkus.

De hundredvis af herlige myter og beretninger omkring cirkusfolket, lugten af hestelort og savsmuld - de ukuelige Benneweiser, og Miehe'ere på deres vinterstation ved Rold Kro, brølene ude bag tæppet fra elefanterne eller den kuldegysende knurren fra tigrene, som ventede på at komme i manegen. Klovnerne, jonglørerne, de fremragende musikere, verdensklasse-artisterne... og ikke mindst det dér med den forrygende blanding af alle mulige etniciteter og sprog fra dette skønne, omrejsende menageri: zigeunerne, ungarerne, italienerne - og jo altså også de klassiske, ærkedanske cirkusfamilier...

Jo, jeg har virkelig elsket det hele - Arena, Benneweis, Dannebrog, og elsker det for så vidt stadig. Og netop derfor er det for mig virkelig smertende at måtte sige, at det altså bare ikke går mere med de ikke-domesticerede dyr - det dér med vilde dyr i cirkus, og det må nu slutte, for det er simpelthen ikke i orden det, der foregår...!

Det er en lektie, det har taget mig lang tid at forstå - og hvor jeg i gennem længere tid som lærere har haft to af mine voksne børn, Susie og Peter. Og da de først begyndte med deres undervisning, var jeg alt andet end lydhør. Vist nærmere hånende...

Men de blev ved, og de blev ved! Præsenterede mig for deres alenlange foredrag, for deres bunker af avisudklip, for alskens youtube-klip om, hvordan disse engang så mægtige tigre, løver, søløver, elefanter - for at kunne lære deres imponerende tricks var blevet pryglet, pisket og banket. Hvordan man systematisk og nederdrægtigt i dressuren piller enhver værdighed ud af dyrene. Hvordan man knækker dem - fysisk og psykisk. Hvordan man gør dem til zombi'er. Til levende døde....

Muligheden for at leve et ordentligt og værdigt liv frarøves disse cirkusdyr. Jeg har på den ene afslørende filmoptagelse efter den anden set, hvordan træningen ofte foregår med nedrige metoder. Eksempelvis: For at få elefanterne til at stå på to ben og i andre unaturlige stillinger, jages en såkaldt elefantkrog ind i elefantens hud, dér hvor det gør mest ondt, ligesom babyelefanter fra start får trukket benene væk under sig med reb for fra starten at frygte deres domptør - og at være krybende underdanige.

Helst burde det jo forbydes. Men jeg har helt ærligt ingen tiltro til, at jeg vil kunne komme igennem med sådant et forslag i Folketinget - for slet ikke at nævne i det dyre-uvenlige EU.

Så indtil stemningen i Folketinget er vendt, vil jeg starte med her at opfordre til, at alle I børnefamilier her til sommer holder jer væk fra de cirkus, som stadig misbruger elefanter, tigre, løver og søløver - og så i stedet køber billetter til de omrejsende cirkus, som har valgt stadig at lave vidunderligt cirkus - men bare uden disse prægtige ikke-domesticerede dyr.

Jeg tror nemlig, at vi, som er dyreglade, og mener, at dyr skal behandles ordentligt, på den måde vil kunne vise cirkusfolket, at det her bare ikke går mere....

Med venlig hilsen - og god cirkus-sommer!

Søren Espersen