Pædagogikkens Dag: Lyt nu til virkelighedens eksperter!

I virkeligheden er diskussionen om tillid til offentligt ansatte meget enkel. Hvad vil vi helst:

A) At vores varme hænder - SOSU'erne, skolelærerne, sygeplejerskerne og pædagogerne - bruger deres tid på det de er uddannet, ansat og brænder for at gøre?

B) Eller at de i stedet bruger stadig mere tid på at dokumentere og registrere, at de nu rent faktisk har vendt Vagn i hans sygeseng og været ude med skraldet hos Fru Jensen. For at blive et øjeblik ved SOSU'erne er det blevet så grelt, at der er fastlagte skemaer for SOSU'ens tid hos den enkelte borger: 2 minutter til afstøvning af hylde, 3 minutter til bankning af tæppe, 7 minutter til toiletbesøg. Gud hjælpe den ældre, der ikke kan besørge indenfor tidsrammen!

Debatten om kontrollen af de varme hænders tid stikker med jævne mellemrum sit ansigt frem, ofte som reaktion på endnu en politisk bestemt administrationsbyrde eller en ny artikelserie om sygeplejersker, der er ved at gå ud af deres gode skind over manglende tillid til deres evner.

Fornyelig kunne hovedorganisationen for de offentligt ansatte FTF i en analyse vise, at næsten hver tredje socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut og andre medarbejdere i den offentlige sektor i høj eller meget høj grad oplever, at bureaukrati forhindrer eller forstyrrer arbejdet med kerneopgaverne. Det svarer 29 procent i en ny undersøgelse blandt 24.000 FTF'ere. Dermed bliver medarbejdere fra hele den offentlige sektor markant mere belastet af forstyrrelser i deres arbejde end landsgennemsnittet.

Den altoverskyggende økonomi Hvordan er vi som samfund endt her? Styringen af den offentlige sektor har taget en stærk drejning mod et kontroltyranni de seneste godt 15 år. New Public Management, stærk ledelse eller neo-liberalisme er de populære termer der beskriver udviklingen, men uanset hvad man kalder det, har denne styringsform det økonomiske rationale som absolut målestok. Det handler så at sige om at vride mest mulig velfærd ud af færrest mulige skattekroner. Det betyder, at man i stigende grad flytter flere ressourcer fra brugerne, som disse mennesker er ansat til at tage sig af, og i stedet bruger pengene på at udfylde kontrolskemaer og evalueringer. Det kan ikke komme bag på nogen, at dugfriske undersøgelser viser, at på trods af, at vi bruger flere penge end nogensinde før på offentlig velfærd, så føler et flertal af borgerne, at kvaliteten i det offentlige faldet.

Spotlys til påstået 'dovne pædagoger'? Efter Ole Henrik Hansens ph.d. afhandling, der slog fast, at mange vuggestuer er så elendige, at de burde lukke, og at børnene går rundt som 'sanseløse pingviner', er debatten om tillid, arbejdsforhold og normeringer blusset voldsomt op. Og det er en vigtig debat, som er helt afgørende for den retning, som vi ønsker vores velfærdssamfund skal bevæge sig hen. Der er ingen tvivl om, at nogle af de forhold, som Ole Henrik Hansen beskriver, er uacceptable. Det skal der laves om på, men spørgsmålet er, om løsningen kommer i form af flere kontrolmekanismer udstedt fra ministeriet? I stedet burde man se på, den udvikling, der har ført til at f.eks. sygeplejersker bruger 20 pct. af deres arbejdsdag på et kontor frem for sammen med deres patienter.

Der er tale om en nedadgående spiral, hvor vi udhuler selve velfærdsstaten som institution. For at sikre høj kvalitet og 'bang for your buck' indfører vi mekanismer, som virker kontra intuitivt. Vi ønsker at sikre, at pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere rent faktisk udfører det job, som de er hyret til at gøre. Derfor bruger vi penge, der kunne være gået direkte til at forbedre kvaliteten for brugeren, på administrative opgaver. Ole Henrik Hansens afhandling er ikke første gang pædagogers arbejdsvilkår er blevet undersøgt. Rasmus Willig, lektor og studieleder på RUC, har i sin bog 'Umyndiggørelse' fra 2009 fuldt en række pædagoger fra Aarhus og interviewet dem om deres arbejdsforhold. Resultaterne var direkte skræmmende:

Nogle pædagoger blev nødt til at skrige deres frustrationer over deres arbejdsvilkår ud i bilen på vej til arbejde, mens deres eget barn sad på bagsædet. Sygemeldinger blev for mange en nødvendig udvej fra et job, hvor pædagogerne ikke følte de kunne gøre tingene, så de var fagligt forsvarlige. Overvågningen af pædagogerne, via skemaer og formularer, fortsatte videre 'nedad' i systemet, da pædagogerne kun havde ressourcer til at stå i dørkarmene og overvåge de små. Intet under at Ole Henrik Hansen finder kritisable forhold i de danske daginstitutioner.

Tillidskrise i den offentlige sektor

Dette kontroltyranni medfører, som  Cevea tidligere har undersøgt en decideret 'tillidskrisen', hvor  45 pct. af danskene svarer, at de oplever en  faldende tillid til den offentlige sektor. Interessant er det således også, at ca. 70 pct. af danskerne i den samme undersøgelse svarer, at det ville gavne den offentlige sektor, hvis der var færre regler og love. I en tid hvor de politiske vinde ofte blæser efter den offentlige opinion, må alle, borgere såvel som politikere, stille sig selv det relevante spørgsmål: Har jeg tillid til den velfærdsmedarbejder, der står foran mig? Jeg tror netop, løsningen er at lytte til eksperterne. Her menes ikke teoretiske eksperter og forskere, men i stedet alle de lokale eksperter - pædagogerne - der til fulde mestrer deres egen arbejdsplads og ved, hvad der fungerer og ikke fungerer i hverdagen. Er politikere på Christiansborg eksperter i, hvordan en vuggestue i Silkeborg bedst skal administrere ungerne? Svaret må være et rungende nej!!!

Pædagogikkens Dag - medarbejderne tager til genmæle! I dag 26 Pædagogiske Meningsdannere fra Ceveas meningsdanner uddannelse afholder derfor Pædagogikkens Dag i dag. Formålet med dagen er (endelig) at give en direkte stemme til nogle af velfærdsstatens frontkæmpere, der alt for længe har stået på sidelinjen og forsøgt at råbe medier, politikere og forskere op, angående hvordan det egentlig er at arbejde som pædagog. Mange af de vigtige historier findes allerede derude i vores virkelighed!

Vi har ikke behov for mere teknokratisk ekspertvælde og flere teoretiske kloge-åger - vi har brug for en debat, hvor den enkelte velfærdsmedarbejder ude fra virkelighedens verden n kommer til orde. Så kære eksperter, politikere og meningsdannere prøv engang at lyt til vores offentlige ansatte - de er sgu dygtige!