Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Juice-kongens 'sultne slavehær'

De søger nye rekrutter hos Juice-kongen: Skal du også melde dig som frivillig fodsoldat i mango-, appelsin- og bananjuicens hær?

Joe and the Juice er blevet så smart og moderne, at de ikke behøver at udbetale løn, at de ikke behøver at tilbyde nogen form for forsikring til deres medarbejdere og at de samtidig kan tillade sig at instruere dem i at snyde fødevaremyndighederne
. Den nye juice-konge lever  højt på deres storby flair, på en rekordhøj ungdomsarbejdsløshed og på en umiddelbart ganske påtaget iværksætterdagsorden.

Storby-smart-i-en-fart Hvis du har fået de nyeste sailor-tatoveringer, en tophue à la Lillebror fra "Far til Fire" og en under-cut frisure, så er du givetvis en del af den målgruppe, som Joe and the Juice gerne vil have fat i. Og tilhører du gruppen af fallerede såkaldte "hipsters", som aldrig fik skabt en karriere på hjemmelavet elektronisk musik, aldrig slog igennem som kunstnerisk artdirector eller aldrig fik fat i et lækkert cafe-job på Vesterbro, så er du stensikkert i juice-kongens målgruppen. De er ude efter dig...


En skarp blog pointerede forleden, at de unge i juicebutikkerne på det nærmeste prostituerede sig for jobbet. Den kvindelige blogger sammenlignede nemlig juice-kongens overvejende mandelige slavehær med de amerikanske Hooters-piger, der gerne går på kompromis med påklædningen for drikkepengene. Sørgeligt, men effektivt. Men stemningen er åbenbart så fed og hip, at de unge vil gøre hvad som helst. Spørg bare de unge medarbejdere, der fører denne uges juice konkurrence: "Frederik fra Bremerholm fører med 19 sekunder på juice", mens "Emil fra Lyngby fører med 37 sekunder på kaffe".

Juice-kongen på dit blod sig mætter Der kan næppe være tvivl om at den stigende ungdomsarbejdsløshed lokker flere unge i juicefælden. De stadig længere køer på landets jobcentre skræmmer. Og danskerne har da også - ifølge en
undersøgelse fra Cevea - fanget den helt klassiske og efterhånden ret slidte pointe, som Keynes blev så kendt for: "In the long run, we're all dead." Ungdomsarbejdsløsheden ses af danskerne som klart det største ud af seks samfundsproblemer med en topscorer på 34 pct.. Og den faktuelle udvikling lyver da heller ikke. Siden sommeren 2008 er der 87.000 flere unge i aldersgruppen fra 18-34-årige, der er røget ud af beskæftigelse. Det har bragt Danmark helt i front, når det gælder de ungdomsarbejdsløses andel ud af det samlede antal arbejdsløse. De unge udgør herhjemme således 30 pct. af den totale mængde arbejdsløse i Danmark, mens det i Spanien - der ellers har sprængt rammer for arbejdsløshed - 'kun' udgør 18 pct. Men Juice-kongen er næppe svaret på disse udfordringer.

Sociale iværksættere eller sociale fupmagere? Mens butiksdøden hersker og nye bølger af ophørsudsalg truer Danmark, så bliver Joe and the Juice kun stærkere. Den lille komet-virksomhed er vokset med rekordfart i herhjemme. Joe er gået fra en butik i 2002 til 20 i 2011. Og samtidig understreger nye knopskydninger i London, Miami og New York, at der er mere på vej. Så pas på Starbucks: Joe og hans juicehær er på vej frem. Det fejler heller ikke noget med ambitionerne for den stifteren Kasper Basse, der har høstet bred anerkendelse og blandt andet opnået nominering til årets Væxt-Factor. Opskriften på succes er at forbedre folkesundheden og gøre det på 'den fede måde'. Som stifteren selv beskriver hans målsætning: "Vi kombinere en mere “funky indpakning” af sundheden med en “ambiance” og et design som man har lyst til at tilbringe tid i.". Med et overskud på 2,7 millioner sidste år er det øjensynligt et koncept, der holder.

Lose-lose Men samtidig er det også en koncept, hvor løn er noget, man helst ikke taler om, hvor arbejdsmiljøet handler om at vinde næste uges juicekonkurrence og hvor medarbejdere instrueres i at omgå fødevaremyndigheder. Men alt det er åbenbart helt i orden, så længe det er hipt, hurtigt og innovativt. Denne forklædning bidrager til at skabe et nyt arbejdsmarked for de unge og de fremtidsløse. Det virker måske meget smart på kort sigt. Men det kan have konsekvenser fremover. Jo flere unge der står uden løn, uden forsikring, uden overenskomst, uden rettigheder - jo flere vil ende i kategorien arbejdende fattige eller working poor. De får ingen uddannelse, intet fast job, ingen muligheder for at øge deres kvalifikationer og når de engang skal på pension, bliver det uden opsparing.

Den enkelte unge taber og samfundet generelt taber - mens juice-kongen kan åbne endnu en butik med underbetalt arbejdskraft.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.