Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den ramler snart
Ja, det er euroen, vi taler om. Vi taler ikke år, næppe engang et helt af slagsen. I værste fald bliver næste uge det ragnarok, der følger af den fælles valutas sammenbrud. I hvert fald vil Den Europæiske Centralbank være nødt til at masseopkøbe italienske statsobligationer for desperat at holde renten nede. Og næste år, i 2012, skal Italien sælge obligationer for mere end 300 mia. euro - Grækenlands statsgæld var for nylig på lidt over det beløb - for at forhindre en
betalingsstandsning. Det kan ganske givet ikke lade sig gøre på bare nogenlunde normale markedsvilkår, eftersom Italiens konkurrenceevne hænger så meget i laser, så den livsnødvendige vækst i økonomien ikke vil være nær nok. Og når væksten ikke er der, vil gælden bare vokse og vokse, og statsbankerotten er konsekvensen, fordi tilliden er væk.
Kan ECB ikke bare købe op i det uendelige?
I princippet jo. Den Europæiske Centralbank kan i et sidste vanvittigt forsøg lade seddelpressen køre, selv om det mildt sagt ikke stemmer overens med det lovede, dengang tilbage i euroferiens dage i 2002, da det vanartede barn, den fælles mønt, blev en fysisk realitet. Og som økonomisk kommentator Charles Hugh Smith skriver, så vil Tyskland ikke kunne leve med en sådan "løsning" af den simple grund, at tysk økonomi rammes voldsomt i kølvandet på den uundgåelige inflation, der følger af at trykke penge uden reel værdi
Kan ECB ikke bare købe op i det uendelige?
I princippet jo. Den Europæiske Centralbank kan i et sidste vanvittigt forsøg lade seddelpressen køre, selv om det mildt sagt ikke stemmer overens med det lovede, dengang tilbage i euroferiens dage i 2002, da det vanartede barn, den fælles mønt, blev en fysisk realitet. Og som økonomisk kommentator Charles Hugh Smith skriver, så vil Tyskland ikke kunne leve med en sådan "løsning" af den simple grund, at tysk økonomi rammes voldsomt i kølvandet på den uundgåelige inflation, der følger af at trykke penge uden reel værdi
bagved. Alle eller rettere begge veje fører kun ét sted hen: til euroens opløsning.
De uansvarlige politikere
Tænk at de europæiske politikere med de franske og tyske i spidsen kunne finde på det. At indføre en fælles mønt i et økonomisk og politisk kulturelt så forskelligartet område. De europæiske lande har masser til fælles - kernen i den vestlige kultur, som de udgør - men ensheden gælder ved Gud ikke måden at forvalte statsfinanserne på. Nu betales prisen for dette tåbelige og særdeles kostbare eksperiment. Lande som Italien og Grækenland havde aldrig fået lov at låne så umådelige summer, hvis de kun havde haft deres egen valuta og dermed deres egne samfundsskabte værdier at læne sig opad.
Man skulle næste tro, at politikerne har ønsket at skabe den perfekte storm af rædselsfulde begivenheder, der skulle ramme Europa på én gang: a) En ældrebyrde, der ikke længere tales om, men som allerede er en realitet, og som de næste årtier, mindst, vil give Europa betydelige udfordringer. b) En indvandrerbefolkning, der gennemsnitligt præsterer langt under det gennemsnitlige europæiske niveau, og som derfor ikke hjælper, men kun forværrer de europæiske landes økonomiske problemer. c) Og så altså en nu hastigt krakelerende euro, der har været den væsentligste grund til, at især sydeuropæiske lande har kunnet overforbruge på andres, især tyskernes, bekostning.
De uansvarlige politikere
Tænk at de europæiske politikere med de franske og tyske i spidsen kunne finde på det. At indføre en fælles mønt i et økonomisk og politisk kulturelt så forskelligartet område. De europæiske lande har masser til fælles - kernen i den vestlige kultur, som de udgør - men ensheden gælder ved Gud ikke måden at forvalte statsfinanserne på. Nu betales prisen for dette tåbelige og særdeles kostbare eksperiment. Lande som Italien og Grækenland havde aldrig fået lov at låne så umådelige summer, hvis de kun havde haft deres egen valuta og dermed deres egne samfundsskabte værdier at læne sig opad.
Man skulle næste tro, at politikerne har ønsket at skabe den perfekte storm af rædselsfulde begivenheder, der skulle ramme Europa på én gang: a) En ældrebyrde, der ikke længere tales om, men som allerede er en realitet, og som de næste årtier, mindst, vil give Europa betydelige udfordringer. b) En indvandrerbefolkning, der gennemsnitligt præsterer langt under det gennemsnitlige europæiske niveau, og som derfor ikke hjælper, men kun forværrer de europæiske landes økonomiske problemer. c) Og så altså en nu hastigt krakelerende euro, der har været den væsentligste grund til, at især sydeuropæiske lande har kunnet overforbruge på andres, især tyskernes, bekostning.
Med hovedet under armen synes at have været devisen.
P.S. Folketinget kommer meget snart til at overveje, hvad der skal gøres som følge af den voldsomme recession med fald i BNP, der vil ramme også Danmark. Må jeg her på falderebet foreslå en 5 procent reduktion af alle lønninger og en 10 procent reduktion af alle overførselsindkomster. Det vil hjælpe en hel del, når vi om kort tid bliver suget ind i den dybe krise, der som følge af euroens sammenbrud vil ramme Europa i adskillige år. Derefter kan det lysne igen, men mere om det en anden god gang.