Stikpillen: En gudefortælling

Kære Venner. Jeg vil starte med at sige undskyld for alt det vrøvl, jeg har bildt jer ind. Forstår I, da jeg begyndte at sende jer beskeder, var jeg en ung og uerfaren gud, der var forelsket i sig selv. Min horisont var ikke så udviklet endnu, og jeg var ærlig talt ikke særlig klog. Jeg var umådeligt forfængelig. Jeg var temperamentsfuld og havde ingen anelse om, hvad jeg talte om. Jeg var lige så idealistisk og blind som hele Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis folketingsgruppe tilsammen. En uudslukkelig vrede og jalousi herskede over mit sind og formørkede mine tanker. Det føltes. som om, jeg led af posttraumatisk stress. Det var nok på grund af big bang. Jeg vågner stadigvæk midt om natten og skriger af skræk. Nå, men hvorom alting er, så har jeg fået det meget bedre nu, og jeg kan med skam se tilbage på, hvor latterligt jeg har opført mig overfor jer. Tænk sig, at jeg i ramme alvor krævede, at I skulle tilbede mig og kun mig. Det er så pinligt at vide, at jeg krævede blind loyalitet af jer. Tænk sig, at jeg tvang jer til at underkaste jer mine egoistiske tanker. Undskyld. Jeg skammer mig så meget. Jeg, ”Gud den almægtige,” var i virkeligheden så primitiv, at jeg med trusler og vold krævede jeres trofasthed. Tænk, at jeg truede jer med bål og brand, hvis nogen gjorde grin med mig. Jeg var sindssyg. Men jeg har fået det meget bedre. Hvordan fik jeg det bedre? Tja… Det er en lang historie. Lad mig bare sige, at det var godt, at både Buddha og Freud kom her i Edens Have. Det var virkelig dyrt at have Freud som psykolog; men vi gjorde store fremskridt og fandt frem til, at min vrede og stupiditet skyldtes seksuelle fortrængninger. Buddha lærte mig om selvbeherskelse og tolerance. Jeg begyndte at læse H.C. Andersen og den persiske middelalderdigter Hafez - samt Kama Sutra. Det var, som om jeg fik en åbenbaring. Der var et hav af bøger og tanker, som min forfængelighed og selvhøjtidelighed havde undertrykt. Jeg skiftede venner og sparkede de kamelmalkende profeter ud af mit hjem. Ud over at være så charmeforladte, tørre og livsfornægtende var disse ”religiøse” fanatikere bare dårligt selskab. Takket være alverdens store tænkere fandt jeg ud af, at Jorden er rund. Jeg fandt ud af, at frugterne fra kundskabens træ skal nydes af alle. Jeg fandt ud af, at slangen i virkeligheden bare var en højskolelærer, der opfordrede Eva og Adam til at blive klogere. Jeg undskylder for, at mine håndlangere og mine religiøse ”Zuzuki Torben'er” i så lang tid har forsøgt at formørke universet i stedet for at oplyse det. Jeg har nu prøvet at stoppe dem, der stadig prøver på at påtvinge jer mine vanvittige regler fra dengang. Jeg har forsøgt at få dem til at forstå, at intet er helligt - undtagen kærlighed. Men de forstår det ikke. De holder stadigvæk fast i blasfemilove og andre idiotiske regelsæt. Jeg skammer mig, når kvinder bliver stenet, og når homoseksuelle bliver diskrimineret - og især når religionerne fordummer menneskeheden. Jeg håber, I vil tilgive mig. Kærligst Gud. PS: Et nyt bud: Imamer, præster og rabbinere, I skal drikke jer i hegnet sammen og deltage i den kommende Gay Pride.