Tilladte ord

I mellemtiden er sagen på ny blevet aktuel, da den ellers så anonyme udviklingsminister Christian Friis Bach på Facebook beskyldte ældre hvide mænd for at misbruge og udnytte fattige sorte kvinder. Bemærkningen faldt i anledning af Jørgen Leths nye udstilling på Kunstforeningen Gl. Strand i København, hvor han portrætterer sine kærlighedsakter med en 22-årig sort kvinde fra Haiti. Det var altså for meget for udviklingsministeren, der i øvrigt også ser sig i stand til at fastslå, at der ikke kan være tale om gensidig kærlighed. »Jørgen Leth må - inden for lovens rammer - elske, med hvem han vil, og udstille som han vil, men hvis han - i en så ekstremt ulige situation - tror, at hans forhold til en helt ung sort kvinde fra begge sider handler om en ”kærlighedsakt” og ”lykke” så er han for naiv. Har desværre set alt for mange tilfælde af ældre hvide mænd med fattige unge sorte kvinder. Det er ikke kærlighed, det er desperat afhængighed grænsende til udnyttelse,« skrev Christian Friis Bach. Som beskrevet i sidste uge afgjorde Højesteret for nylig, at Lars Hedegaards udtalelse om, at piger i muslimske familier »bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far« isoleret set var en krænkelse af racismeparagraffen. I 2003 afgjorde Østre Landsret tilsvarende, at en udtalelse om, at muslimske mænd anser ikkemuslimske kvinder som »potentielle krigsfanger og slaver, som kan misbruges til seksuel udnyttelse og som sexlegetøj« var en krænkelse af § 266 b. Nu er det så udviklingsministeren, der beskylder hvide mænd for at udnytte sorte kvinder. Det er en udtalelse, der er nedværdigende og hånende over for en gruppe personer på baggrund af deres hudfarve, men alligevel næppe vil blive retsforfulgt. Det ville i givet fald, mig bekendt, være første gang, der faldt dom over en forhånelse af hvide mænd. Udtalelser, der betragtes som racisme, når de rettes mod muslimer eller indvandrere, løfter ingen øjenbryn, når målgruppen har blå øjne og bleg hud. Ikke alene modtager nogle grupper i samfundet således større beskyttelse fra § 266b end andre. Ja, folketingsmedlemmer er tilmed beskyttet af deres parlamentariske immunitet, som i Christian Friis Bachs tilfælde skal ophæves, inden politiet eventuelt kan rejse en sigtelse. Men dertil har paragraffen også en klar social slagside. En politiker som Christian Friis Bach kan som en virtuos sno sin tunge omkring de værste fornærmelser, mens den politiske korrekte balance iagttages. En beruset fodboldfan eller klejnsmed kommer derimod lettere for skade at udtrykke sine fordomme uden behørig uldent omsvøb. Ifølge rigsadvokatens oversigt over retspraksis er de fleste domme således fældet over tilråb i den lettere lixtalkategori såsom ”perkersvin” eller ”du ligner en abe”. En særligt kreativ nynazist blev i 2007 dømt for en tegning af et mandligt kønsorgan med teksten »islam er en lille bøssepik« påskrevet. Jeg finder ingen af disse udsagn videre sympatiske eller begavede. Ej heller Lars Hedegaards eller Christian Friis Bachs. Jeg så helst racismeparagraffen afskaffet. Men så længe vi sætter uniformerede mænd med pistoler til at holde det offentlige rum fri for hån og platheder, må vi behandle alle grimme ord lige. Også dem, der ytres af Zenia Stampes partifælle fra et regeringskontor. Christian Friis Bach er også blevet politianmeldt. Men jeg vil ikke sætte penge på, at han bliver dømt. Godt nok er vi alle lige, men nogle er alligevel mere lige end andre.