Påske Handel

Det sker vist nok i anledning af påsken. Man gad nok vide, hvorfor et postmoderne, kulturradikalt publikum, der ikke aner, hvad påske er, vil fejre påske ved at høre salmer om Jesu liv, død og opstandelse. Forklaringen er måske, at man tilsætter Handels musik bongotrommer, dansere og let påklædte gymnastikpiger. Så keder folk sig ikke så bravt. Jo, vi er ved at underholde os selv til døde. Sådan her annonceres opførelsen: »Georg Friedrich Händel (1685-1759), tysk barokkomponist, der hovedsageligt skrev oratorier, operaer og koncerter. Han blev født samme år som Johann Sebastian Bach og bliver af den grund ofte sammenlignet med Bach.« Handel hedder han altså og ikke Händel. Det er underligt, at danskere, der ikke kan sige tre ord på dansk uden at bruge engelske ord, bliver ved med at bruge det tyske ord.

Handel blev britisk statsborger i 1726. Og han sammenlignes ikke med Bach, fordi de blev født samme år. Der var vel ingen, der kendte Bach i England, og der gik også mange år, før han blev gjort til en barokkomponist. Sådan fortsættes der: »Messias blev til på blot 23 dage i 1741, men er på trods af det et mægtigt værk, der skildrer Messias-historien fra de første forudsigelser af Messias og op til Händels samtid. Den er en videreudbygning af Jennes' libretto, som er skrevet ud fra vers i Bibelen«. ”Messias-historien”? Ja, hvad mon det er for en historie? ”Ud fra vers?” Dernæst nævnes Jennes, som faktisk hedder Charles Jennens. Og hvad mon der fortælles om Handels England? Baggrunden var to ting: Engelsk kirkemusik havde nået et lavpunkt. Og Handel var ruineret og ville holde op. Da så Jennens - eller i virkeligheden hans sekretær - kom med en række bibelsteder, livede Handel op. Det samme gjorde engelsk kirkemusik. Den 22. august 1741 begyndte han. Tre uger senere, 12. september, var han færdig - sådan da. I The New Music Hall i Dublin blev værket opført i 1742. Der blev solgt så mange billetter, at kvinderne måtte lade deres krinoliner blive hjemme for at få plads. Og så fortsætter de danske ”eksperter”: »og (Messias) er kort sagt en præsentation af Jesu betydning for kristendommen.« Her brød latteren løs. At tænke sig at ”Messiah” fortæller om Jesu betydning for kristendommen. Ja, vi må vel formode, at Jesus har betydet et eller andet for denne religion. Mette Ovesen hedder instruktøren. Hun mener, at Jesus var rebelsk, og det er Christiania også. Så de to steder passer godt sammen, men der er nu ikke noget rebelsk over ”Messiah”. Hvem orker hører ”Halleluja-koret” endnu en gang? Og så med trommer? Mette Ovesen ser netop én central pointe i påskefortællingen, som gælder for alle mennesker. Den går ud på følgende: »Jesus dør og opstår. For mig handler det om, at vi alle skal igennem nogle ting, som vi ikke er så vilde med. Men på den anden side så betaler det sig, og så kan vi se tingene og livet i et nyt perspektiv.« Noget for noget. Det er vel den mest platte fortolkning, der nogensinde er fremsat af Handels ”Messiah”. Man skulle tro, Mette Ovesen havde studeret musik på Aarhus Universitet. Hans Hauge holder nu orlov. Han er tilbage på denne plads den 1. juli.