Pittelkow: Løkke bliver en blødere mand
Thorning har dog ingen grund til at føle sig beroliget over modstanderens ny stil.
Forhandlingerne om finansloven kører stadig. Men allerede nu kan man drage en vigtig konklusion: Regeringen kan bruge sit flertal sammen med Enhedslisten i den økonomiske politik.
Det er klart, at Enhedslistens indflydelse drejer regeringen til venstre på en række punkter. Men støttepartiet har været så disciplineret med sine krav, at det ikke har ødelagt hovedlinjerne i finansminister Bjarne Corydons planer.
Senest er en større ståhej om genforhandling af Nordsø-aftalen med A.P. Møller – Mærsk/DUC blevet droslet ned til, at aftalen skal overholdes, men underkastes et ”serviceeftersyn”. Hvad det end betyder, er det jo i hvert fald anderledes nøjsomt.
Enhedslisten har lært af Dansk Folkepartis måde at gribe rollen som støtteparti an på: Man leverer stemmer til regeringen mod at gå målrettet efter indrømmelser på særlige mærkesager. For Enhedslistens vedkommende er det især den sociale og grønne profil, der bliver plejet.
Lod løjtnanter signalere
Faktisk er Enhedslisten nødt til at være endnu mere disciplinerede end Dansk Folkeparti. Deres krav lægger normalt op til at bruge en masse penge, men dem er der ikke så mange af i øjeblikket.
Til gengæld har Johanne Schmidt-Nielsen den fordel, at hendes vælgere ikke har andre steder at gå hen, hvis de synes, at hun er for forligsivrig. Pia Kjærsgaard kunne trods alt miste stemmer til S og SF.
Men det er ikke kun Bjarne Corydon, der har testet Johanne Schmidt-Nielsen. Det samme har Venstres og oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen.
Han startede med at være hård i filten over for regeringen, fordi han ville se, om den overhovedet kunne bruge sit flertal med de revolutionære, eller om det hurtigt ville ende i kaos.
Nu står det klart, at regeringens samarbejde med Enhedslisten ikke dør ved fødslen. Derfor bliver Løkke en blødere mand.
Den hårde Løkke lod sine løjtnanter signalere, at Venstre ikke nødvendigvis ville stemme for den færdige finanslov, hvilket partiet ellers har tradition for.
Den blødere Løkke siger nu, at man vil stemme for finansloven.
Den hårde Løkke slog fast, at Venstre ikke medvirkede til forlig, som indebar højere skatter og afgifter.
Den blødere Løkke siger nu, at man vil modarbejde skattestigninger mest muligt, men at man er villig til kompromiser.
Tre grunde
Man kan for så vidt også se det som et udslag af den blødere Løkke, at Venstre-lederen nu er parat til at støtte en undersøgelse af hele forløbet omkring Helle Thorning-Schmidts skattesag.
Løkke har tre grunde til at ændre signaler:
- Det er dumt at køre en linje, der på forhånd udelukker indflydelse. Man får mere ud af at vurdere den konkrete situation.
- Regeringen har ikke kunnet hente megen støtte fra vælgerne indtil nu. Men Venstre risikerer at forære den noget sympati, hvis man overdriver konfrontationerne.
- Endelig: Hvis Venstre deltager i vigtige forhandlinger, kan de stille krav, som udstiller problemerne i regeringslejren.
Forhandlingerne om en skattereform giver således rige muligheder for at vise den interne splid i flertallet. En undersøgelse af Thornings skattesag kan måske bruges til at få nye oplysninger frem om Thorning-Kinnocks skatteforhold.
Så Thorning har ingen grund til at føle sig beroliget over modstanderens ny stil.