Stikpillen: Ekstremisternes forbrødring

Min hemmelige kilde “Deep Throat” informerede mig om, at de højreekstreme var i færd med at forberede en racekrig. Efterhånden fandt jeg ud af, at også de venstreekstreme og de islamiske ekstremister var i gang med at gøre sig klar til kamp. Jeg gik straks i gang med at undersøge sagen og lave en reportage om de ekstreme miljøer i Danmark. Takket være min hemmelige kilde fandt jeg frem til tre personer fra disse miljøer, som indvilligede i at blive interviewet. Dagens stikpille er et uddrag fra dette interview, som foregik på et hotelværelse et hemmeligt sted i Danmark. Foran mig sad de tre ekstremistiske gruppers talsmænd, SS-Johnny fra det ekstreme højre, KGB-Rune fra det ekstreme venstre og Hamas-Abdul fra ”De Ekstreme Halalslagtere”. Deres øjne var det eneste, jeg kunne se. Resten af deres ansigter var skjult bag sorte elefanthuer.

Er I er i gang med at opruste til en racekrig?” spurgte jeg.

»De røde skal dø!« skreg SS-Johnny og kastede sin støvle i hovedet på mig.

»Død over nazisterne,« snerrede KGB-Rune og sparkede mig i maven.

»Islam er fredens religion…« brægede Hamas-Abdul og sparkede mig hovedet. Jeg prøvede forgæves at være ordstyrer; men de var ligeglade og fortsatte med at kaste stole på hinanden.

Stop det nu. Nu skal I svare én ad gangen. Først dig, SS-Johnny fra det ekstreme højre. Hvorfor bærer du på så meget had? spurgte jeg.

SS-Johnny kiggede usikkert på de to andre og prøvede på at svare. »Jeg… Øh… Jeg kan bare ikke holde dem ud…« sagde han usikkert.

Hvorfor ikke? spurgte jeg og prøvede på at lyde lige så åben og forstående som Oprah.

»Tja… De hader mig, og derfor hader jeg dem,« svarede SS-Johnny. Jeg spurgte både KGB-Rune og Hamas-Abdul fra ”De Ekstreme Halalslagtere” om det samme.

»Jo… Altså… Jeg hader nazisterne, fordi de er så voldelige,« sagde de begge i kor, mens de kastede et bord i hovedet på SS-Johnny. Endnu en gang kom de alle tre op at slås.

Stop det nu. Vi er kommet her for at tale sammen. Ingen af jer kan fortælle mig, hvorfor I hader hinanden så meget. I ved det simpelthen ikke. Men nu skal jeg fortælle jer, hvorfor I hader så meget. Det er, fordi I ikke kender hinanden. I har ladet fordommene gøre jer blinde. I har brug for dialog. I skal lytte til hinanden, og så vil I forstå, at I først og fremmest er mennesker. I besidder kærlighed, og inderst inde er I bare uskyldige sjæle, der tørster efter netop kærlighed, sagde jeg og kunne mærke en klump vokse i min hals. Min tale havde også påvirket de tre ekstreme mænd, og jeg kunne tydeligt se, at de også havde tårer i deres øjne. Så begyndte dialogen, og de fortalte om sig selv.

Dialogen var ganske effektiv. De opdagede, at de i virkeligheden lignede hinanden meget. De fandt ud af, at de stammede fra den samme kilde: had og fanatisme. De hadede de samme ting: demokrati, fred, frihed, oplysning - og ikke at forglemme: Israel. Både SS-Johnny, Hamas-Abdul og KGB-Rune gav hinanden hånden og lovede aldrig mere at kaste sten efter hinanden. Men derimod besluttede de at angribe deres fælles fjender: demokrati, fred, frihed, oplysning - og naturligvis Israel.