Undervejs: Byen og bogen

Rostock

Har jeg betalt for den? Nej. Byen Wien skænker hvert år sine borgere en bog. I år altså Vargas Llosas værk fra 1987, oversat under titlen ”Der Geschichtenerzähler”. Kan man forestille sig en lignende gestus i Danmark? Vist nok ikke.

I Danmark sælger kriminalromaner, religiøse mysterier og kogebøger storslået, hvilket weekendens bogmesse vil bekræfte. Lødig litteratur, hvormed jeg mener den litteratur, der ikke nødvendigvis er skrevet med profit for øje, men søger det eksistentielle, går anderledes trægt. Sydamerikanske bøger havde en glansperiode i 1960'erne og 1970'erne opmuntret af revolutionen på Cuba, men desuden sat i værk af længst afdøde venner som Ebbe Traberg på Information og Jan Stage, der optrådte både hist og pist. Nu om dage? Glem det.

Faktisk egner Vargas Llosa sig ikke til smålæsning. Dertil er hans bøger for tætte, således også ”El Hablador”, hvis hovedperson er jøden Saúl Zuratas, der slår sig ned blandt indianere i Amazonas. Sproget er intenst og elegant, dette sprog, denne evne til at udforske menneskesindet, som har indbragt Vargas Llosa talrige priser, blandt dem Nobelprisen 2010. Ikke desto mindre smålæser jeg, springer frem, blader tilbage, gør notater i marginen, understreger, bruger papiret, alt det, man ikke kan med de elektroniske bøger.

Jeg kom væk fra dette, at byen Wien hvert efterår i de seneste 10 år har foræret sine borgere en bog. Denne hovedstad, måske den mest europæiske af alle europæiske hovedstæder, har kultur, finkultur især, en vilje til det klassiske. ”Der Geschichtenerzähler” trykte man i 100.000 eksemplarer - som forsvandt i løbet af få timer - med en hilsen fra borgmester Michael Häupl og direktøren for byens kraftværker, Thomas Irschik, der havde påtaget sig udgivelsen med støtte fra banker, forsikringsselskaber, de statslige jernbaner, postvæsenet, hvad ved jeg.

Samme aften kunne man møde Vargas Llosa himself i den offentlige fjernvarmecentrals store hal samt dagen efter på et af byens gymnasier. Han læste op, talte og signerede, alle morede sig glimrende. Og så er det, man spørger sig selv: Hvorfor lader den slags sig ikke gøre i København? I bogmessens anledning. Og hvis København frabeder sig æren, hvorfor gør Aarhus eller Horsens eller Esbjerg eller Aalborg ikke en indsats? Hvad foretager de sig i Odense? Og hvad i Sønderborg, som mener, at man i en ikke særlig fjern fremtid skal være europæisk kulturhovedstad, dette Sønderborg, der har tilladt ødelæggelsen af Dybbøl skanser? Jeg forventer ikke svar på disse spørgsmål, men jeg synes, de skal stilles.

Dyr er den ikke, den her nævnte bog af Vargas Llosa. Den kan bestilles i enhver østrigsk boghandel for et beløb svarende til ca. 60 kr. (inklusive 10 pct. moms!) og er længst købt af bogelskerne.

At Wien uddeler bogen gratis, har et andet formål, dette at nå dem, der normalt ikke køber bøger, at indføre dem i det, som Vargas Llosa i sin takketale i Stockholm sidste år, kaldte for ordets magi, væk fra sladerbladene, fra tv-reality og bogfjæs, væk fra den larmende og lammende såkaldte rytmiske musik bestående af tre tæppebankere og et højtaleranlæg, væk fra den kommercielt motiverede, totalt ligegyldige underholdning, ind på nye veje, i retning af et rigere liv.

Hr. kulturminister, tjek lige denne adresse: www.einestadteinbuch.at

Jeg forventer ikke svar på disse spørgsmål, men jeg synes, de skal stilles.