Pittelkow: Kære Helle Thorning
Jeg skriver til dig, fordi jeg har fået en god idé. Jeg forventer ikke, at de borgerlige vil kunne se dens perspektiver, men jeg er sikker på, at du kan.
Jeg vil foreslå en afgift på surhed. Sure mennesker skal spytte i statskassen, så vi kan give det offentlige forbrug en ekstra skalle. En sådan afgift vil samtidig tilskynde mange flere mennesker til at blive glade, og når de bliver glade, vil de også arbejde mere.
Mine beregninger viser, at forslaget kan give en merbeskæftigelse på helt nøjagtig 12.638,74 personer. Min beregningsmetode er inspireret af den, I anvender i jeres nye plan ”Fair Løsning 2020”. Det gode ved den er, at den bruger følelser og fantasi i stedet for bare kendsgerninger og kølig fornuft:
I føler, at I kan få arbejdsløsheden helt ned på 90.000 personer (den såkaldte strukturelle arbejdsløshed). Og I lader jer ikke presse til at fortælle, hvordan det kan lade sig gøre. Flot!
I føler, at mere og bedre uddannelse kan hente knap 5 mia. kr. mere til statskassen. Og I tager jer ikke af alle økonomerne, der påpeger, at man ikke kan opnå den virkning på så kort tid. Fornemt!
I føler, at I kan få 10.000 flere indvandrere i arbejde, blandt andet ved at give dem sprogundervisning, som de i forvejen kan pålægges. Og I fortaber jer ikke i detaljer om, hvordan I når det tal. Stærkt!
I føler, at en bedre sundhedsindsats kan bringe 5.000 flere i arbejde. Blandt andet vil I lægge afgift på usunde ting. Det er en spændende tanke, at man kan regne sig frem til, hvor meget et mindsket forbrug af lakridskonfekt kan give på arbejdsudbud og beskæftigelse. Originalt!
I føler, at I kan skaffe 15 mia. kr. ved at aftale med fagbevægelsen, at vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Og det får jer ikke til at blinke, at fagbosserne ikke vil være med, og at ingen i øvrigt ved, hvordan det skulle foregå i praksis. Sejt!
De borgerlige kalder jeres forslag for fugle på taget, og økonomerne dumper jeres beregninger. Men det er, fordi de hænger fast i gammeldags begreber og metoder. De har ikke fattet nytænkningen i jeres plan.
Jeg tror, at I med fordel kunne gøre denne nytænkning tydeligere. Tag et opgør med Finansministeriets traditionelle måde at regne på, som foregår i milliarder kroner Find et nyt og mere kreativt begreb i stedet for
milliarder.
Jeg vil foreslå
villyarder - opkaldt efter din partner, SF-formand Villy Søvndal, der jo er kendt for at have et kreativt forhold til tal og beregninger.
Lad bare de borgerlige og økonomerne snakke om, at I mangler milliarder i jeres plan. I ved, hvad I ved: Der er masser af villyarder i den plan.
Det samme gælder min afgift på surmuleri. Jeg regner med, at den kan indbringe 15 villyarder kr. Men vi kan også godt sige 25, hvis I synes.
Min afgift vil også ramme folk med jævne indkomster, ligesom en del afgifter og skatter i jeres plan. Men man kunne lægge en ekstra afgift på højtlønnede, veluddannede og kapitalstærke surmulere, i stil med jeres plan.
Hvis de bliver sure over det, får vi bare mere ind i afgift. Hvis de vælger at rejse, er vi gudskelov af med dem. Så kan de tage til Kina og skabe vækst og arbejdspladser dér, kan de. De skal ikke bryde sig om at tigge om at komme tilbage.
Vi må koncentrere os om det, vi er bedst til - vores spidskompetence, som det hedder på nudansk: Danmarks førerposition i offentlige udgifter og skattetryk skal udbygges.
Må jeg foreslå et nyt navn til jeres plan: ”Lad villyarderne rulle!”
Med venlig hilsen
Ralf Pittelkow