Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

På tværs: Videnssamfund uden viden

»Et sandt bureaukratisk helvede, som ikke gør eleverne bedre« ( Margit Mortensen m.fl. fra Svendborg Gymnasium i Information 2007).

»Hvordan har man forestillet sig, at eleverne skulle nå alt dette stof på den halve tid og med generelt færre timer til det end før på grund af almen studieforberedelse og andre tværfaglige forløb?« ( Knud Michelsen fra Virum Gymnasium i Weekendavisen 2009).

Gymnasiereformen er noget af det mest katastrofale, den borgerlige regering har vedtaget. Lektorer har længe råbt vagt i gevær, men den borgerlige regering hørte ikke efter. Nu sidder de borgerlige ikke længere ved magten. Vil de så erkende, at de tog fejl? Ja. Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen tilstod således tirsdag aften ved et arrangement hos Cepos, at gymnasiereformen er »forfærdelig«. Han har fortrudt, at han var med til at indføre den.

Gymnasiereformen er forfærdelig, og den er kun blevet mere gyselig i det økonomiske mørke, der breder sig over Europa i disse dage. Både rød og blå blok har i årevis sunget med på sangen om videnssamfundet. Vi skal konkurrere med Asien med kvaliteten af de unge poders hoveder som lod.

Men er det kvalitet, vi udbyder i gymnasiet? Efter reformen har underviserne blandt andet skullet bruge en masse timer på at sidde i team og planlægge tværfaglige forløb. Dansk parres med idræt og så fremdeles. Eleverne får undervisning i videnskabsteori og akademisk tekstanalyse, der ofte bilder sig selv ind, at den afslører, hvordan verden i virkeligheden hænger sammen, mens den afskyr empirisk efterprøvning. Men hvad kan man afsløre og lære om verden, hvis man ikke har viden om historie, kultur og naturvidenskab på rygraden? Hvad kan man tage med sig videre i uddannelsessystemet andet end form?

Med gymnasiereformen fik eleverne også flere valgmuligheder. Det er fornemt, men det betød, at man i dag kan komme nogenlunde velforvaret gennem en gymnasial uddannelse uden at få basal viden om sprog, historie og matematik med sig. Det kan ende katastrofalt, når nutidens gymnasieelever bliver fremtidens borgere og arbejdskraft, for hvad skal de vurdere samfundsindretningen, økonomien eller den innovative vej mod vækst ud fra?

Vi skal leve af de gode hoveder med de gode ideer. Men gode, udviklende ideer får man af at tilegne sig viden og se ud i verden. Ideer kommer ikke ud af den blå luft, fordi elever og lærere bliver tvunget ind i en tværfaglig rundkreds.

Gymnasiereformen skaber ikke kloge hoveder, der kan udvikle både stat, økonomi, kultur og erhvervsliv. Det kræver nemlig den viden, eleverne kan fravælge. Den dannelse, gymnasiet tidligere skabte grundlag for, gav mennesker mulighed for at leve i oplyst frihed og bidrage positivt til eget liv og fællesskabet og dermed udvikle samfundet med en solid ballast af viden om verden som grundlag. Den er ved at gå tabt.

En kulturradikal, reformpædagogisk embedsmandsreform, der eksperimenterer med vores fremtid, mens vi burde sikre den, er trådt i stedet. Den er form uden indhold. Den lægger alt for store åg på alt for unge skuldre og piller al videnskabelig autoritet ud af de lektorer, der har viet deres arbejdsliv til fagligt at udvikle næste generation. I stedet for at bruge tiden på faglighed fik de tværfaglige team, strategi og detailstyring.

Vi må smide gymnasiereformen i Claus Hjorts skraldespand - og taxametersystemet med - hvis vi vil leve af viden.

Ellers bliver vi et videnssamfund uden viden og uden evne til at klare os i den globale konkurrence. Og det er knap værd at kalde et samfund overhovedet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.