Hvornår trykker Løkke på knappen?
Dér er Løkke. Dér er valgknappen. Imens dirrer luften af usikkerhed om, hvor vælgerne er.
En ny Rambøll-måling for Jyllands-Posten viser, at et flertal af vælgerne støtter den aftale om efterløn og pensionsalder, som blev indgået sidste fredag. 47 pct. er for, 41 pct. er imod. En anden måling viser et flertal for aftalen i samme størrelsesorden (Gallup/Berlingske).
Hvorfor trykker statsminister Lars Løkke Rasmussen så ikke bare på valgknappen?
Mangler lidt endnu
For det første er han ikke færdig med arbejdet. Regeringens separate aftaler med Dansk Folkeparti er ikke helt i hus. Derudover mangler regeringen stadig at fremlægge sin vækstplan med bud på, hvordan der sættes mere gang i dansk økonomi.
Vækstplanen vil være en naturlig optakt til valgkampen, fordi den leverer positive forslag oven på efterlønsreformens indgreb. Samtidig er den gemt, så den kan tage højde for meldingerne fra S-SF.
For det andet kan Løkke godt bruge nogle flere dage til at afklare, hvad vej det bærer hos vælgerne. Til syvende og sidst vil meningsmålingerne afgøre, om valget kommer før eller efter sommerferien.
Næppe før næste uge
Bliver valget udskrevet før ferien, sker det næppe før næste uge. Med minimum 20 dage til valgkampen falder valgdagen ret sent i juni. Vi har jo tradition for valg om tirsdagen (senest 21. juni). Men der er ingen regel om det, og andre dage har været brugt.
Løkke kan glæde sig over, at vælgerne umiddelbart støtter efterlønsreformen. Men to store spørgsmål står tilbage: Hvor stabil er den opbakning? Og hvor meget vil det styre vælgernes partivalg, hvad de mener om aftalen?
Hvor stort er det røde forspring?
Trods opbakningen til aftalen har alle meningsmålinger foreløbig vist rødt flertal. Men hvis dette flertal er beskedent, kan han meget vel hugge til, fordi han tror på, at efterslæbet kan hentes i valgkampen.
Her kommer så Løkkes problem: I en række målinger er rød bloks forspring på elleve mandater, men forspringet har været nede på fem mandater og er det igen i den seneste måling. Fem er til at hente, men med elleve er det svært. Hvad vej går de næste målinger?
Samtidig ved Løkke af erfaring, at opbakningen til efterlønsreformen hurtigt kan smuldre igen. Sådan gik det, da han oprindelig lancerede reformen i sin nytårstale.
I første omgang fik den en ret velvillig modtagelse. Men så gik det galt. Inden Løkke trykker på knappen, skal han helst have et indtryk af, om det samme er ved at ske igen.
Oppe imod tv-dækning
I den forbindelse skal han kalkulere med, at han ikke bare er oppe imod oppositionen i Folketinget, men også imod Journalistisk Venstreparti, specielt i tv.
Journalistisk Venstreparti har haft en fast skabelon for tv-dækningen af efterlønsreformen:
Man fortæller meget lidt om, hvilke problemer reformen skal løse. Til gengæld vrimler det med raske og rørige pædagoger og stovte håndværkere, der fremstilles som lidende ofre for reformen. Hvis det gøres tilpas massivt, kan det endnu engang øge modstanden.
Huller i S-SF-plan
Men blå blok har trods alt en vis medvind for tiden. Måske kan det styrke dens muligheder, at S-SF har lavet en 2020-plan med store huller, som de nu skal stå til regnskab for.
I dette øjeblik er et sent junivalg det mest sandsynlige. Men vælgerne er tvivlrådige, og stemningen kan skifte næsten fra dag til dag.
Dér er Løkke. Dér er valgknappen. Imens dirrer luften af usikkerhed om, hvor vælgerne er.