Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Pittelkow: Thorning tæt på sammenbrud

For bare en uge siden lignede statsminister Lars Løkke Rasmussen en slagen mand. Uanset hvad han forsøgte, fik han ikke vælgerne med. Sidste søndag måtte han se de røde fejre 1. maj i triumf.

Men så kom en sensationel vending. Den seneste Rambøll-måling indsnævrer rød bloks forspring til bare fem mandater (JP 7.5.). Andre meningsmålinger viser samme udvikling.

Folketingsvalget er pludselig blevet åbent. Så åbent, at det må friste Løkke til at udskrive valg før sommer for at udnytte medvinden - hvis han ellers får hentet et forlig hjem med Dansk Folkeparti og De Radikale. .

Et forlig bliver ikke nogen let sag. Men også her kan Løkke hente opmuntring i Rambøll-målingen. Den er nemlig positiv for både De Radikale og Dansk Folkeparti, hvilket kan tilskynde dem til at gøre arbejdet færdigt.

Alle taler om, at blå bloks comeback skyldes, at De Radikale har splittet oppositionen ved at melde sig seriøst ind i forhandlingerne. Men det er ikke den fulde sandhed. Inden De Radikales forligsvilje stod klart, kom den første måling, som viste et spring fremad for de blå (Voxmeter/Ritzau).

Allerede dér var de røde altså blevet ramt af et eller andet. Måske var det den skæbne, som er overgået mange partier i opposition: De får i første omgang stor opbakning på at være imod den siddende regering. Men på et tidspunkt begynder vælgerne at vurdere, om de er klædt på til at tage det politiske ansvar, og det kan tage glansen af dem.

Rød bloks succes har været båret mere af, at vælgerne var imod Løkke, end at de var for den røde politik. Helle Thorning-Schmidt (S) har bevidst satset på at holde igen med sine egne politiske meldinger for at gøre valget til en folkeafstemning for og imod Løkke. En 2020-plan fra S-SF mangler stadig.

Mens den selvberusende røde retorik blomstrede 1. maj, var vælgere imidlertid begyndt at reagere som drengen i ”Kejserens nye klæder”: ”Men de har jo ikke noget på!”

Thornings problemer er så blevet mangedoblet af, at den radikale Margrethe Vestager søger forlig. Det bringer S-lederen tæt på et politisk sammenbrud.

Med et forlig står oppositionen dybt splittet og dermed svækket. Samtidig styrker det Løkkes økonomiske troværdighed, at en del af rød blok siger god for hans politik. Derudover vil kritikken hagle fra både blå blok og De Radikale, når S-SF engang lægger deres egen økonomiske plan frem.

Selv hvis der bliver forlig, kan Thorning dog stadig ende som statsminister. Men hun vil i så fald stå i den uhørte situation, at Vestager vil fastholde forliget og dermed tvinge hende til at føre en økonomisk politik, som hun har tordnet imod.



Nogle røster konkluderer, at Thorning slet ikke kan regere på det grundlag. Andre siger, at De Radikale i hvert fald ikke kan sidde med i en rød regering.

Man skal dog vogte sig for den slags kategoriske domme. I politik kan selv de mest vanartede kameler blive slugt, hvis de involverede parter finder det hensigtsmæssigt.

Men hvis Thorning må finde sig i et forlig mellem VKO og R, bryder den strategi sammen, som hun og SF's Villy Søvndal har bygget deres fælles projekt på: De skulle lægge den økonomiske linje, og så måtte Vestager bare følge med, fordi hun ikke havde noget alternativ.

”Kære Vorherre, lad Pia og Margrethe kradse øjnene ud på hinanden, så der ikke bliver noget forlig.” Sådan lyder et godt bud på Helle Thornings aftenbøn i disse dage.

Laver Løkke forlig, vil Thorning tabe valget eller blive en hårdt vingeskudt vinder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.