Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En del af noget større

Præsidenterne Thomas Jefferson og John Adams var med til at underskrive Uafhængighedserklæringen den 4. juli 1776, men de var også forbenede rivaler, der førte valgkamp mod hinanden, der mindede om noget, man ser i USA i dag. De blev dog forsonet, inden de begge døde samme dag – den 4. juli 1826.

Artiklens øverste billede
Thomas Jefferson og John Adams døde ikke bare på samme uafhængighedsdag, de var også blandt "the founding fathers". Her ses John Trumbulls maleri "Uafhængighedserklæringen underskrives" den 4. juli 1776. Fra højre præsident John Hancock (siddende), John Adams, Roger Sherman, Robert Livingstone, Thomas Jefferson og Benjamin Franklin.

Den 4. juli 1826 døde to tidligere amerikanske præsidenter og founding fathers med få timers mellemrum og flere hundrede kilometers afstand fra hinanden. Den ene døde i Quincy, Massachusetts, mens den anden døde i Monticello, Virginia.

Jefferson og Adams var i deres lange liv gået fra at være nære venner til at blive bitre politiske rivaler, før de fandt hinanden igen til sidst.

Præsidenten i 1826 hed John Quincy Adams. Han var – du har nok gættet det – John Adams’ søn. Quincy Adams skrev i sin dagbog den dag, at der næppe kunne være tale om et tilfældigt dødssammenfald på sådan en historisk dag. Der måtte være tale om en »synlig og håndgribelig« manifestation af »guddommelig gunst«. Så rosenrødt havde synet på de to forfatningsfædre dog ikke altid været. Jefferson og Adams var i deres lange liv nemlig gået fra at være nære venner til at blive bitre politiske rivaler, før de fandt hinanden igen til sidst.

John Adams havde været USA’s første vicepræsident – en post, som han selv meget berømt betegnede som »det mest ubetydelige embede, mennesket nogensinde har opfundet eller udtænkt« – inden han ved præsidentvalget i 1796 knebent slog den daværende udenrigsminister, Thomas Jefferson.

Valgkampen var beskidt, og her blev Jefferson blandt andet beskyldt for at have en affære med Sarah “Sally” Hemings, en af Jeffersons sorte slaver (faktatjek: korrekt. Hemings fødte i øvrigt mindst seks børn, som Jefferson var far til). Adams blev til gengæld beskyldt for at ville starte et politisk dynasti, hvor sønnen John Quincy Adams skulle efterfølge ham som præsident (faktatjek: Det kom sidenhen til at ske, om end dog først i 1825).

Adams den ældre nåede kun at sidde i én embedsperiode. Ovenikøbet med Jefferson som stedfortræder, for dengang blev kandidaten med næstflest stemmer automatisk vicepræsident, før Adams i 1800 tabte præsidentvalget til – lige præcis, Thomas Jefferson.

Valgkampen var igen barsk og beskidt og bemærkede sig blandt andet ved, at Jeffersons valgfolk anklagede Adams for at være »en rasende, løgnagtig, krigshærgende fyr«, en »frastødende pedant« og »grov hykler«, der »hverken opførte sig som en mand eller som en kvinde, men i stedet besidder en hæslig hermafroditisk karakter«.

Jefferson blev til gengæld beskyldt for at være »en ondsindet, skurkagtig fyr«, og Jeffersons USA ville ifølge en kritiker blive »en nation, hvor mord, røveri, voldtægt, utroskab og incest åbenlyst vil blive undervist og praktiseret«.

Nå ja, og så var der selvfølgelig også anklager om valgsvindel og bredsider mod medierne, der blev anklaget for at sprede misinformation og løgne. Jefferson blev undervejs i valgkampen også erklæret både kronisk syg og død af sine politiske modstandere. Men modsat i dag foregik magtoverdragelsen dog fredeligt efter valget, omend Adams nægtede at deltage i Jeffersons indsættelse.

Det var først, efter at Jefferson havde været præsident i to embedsperioder (1801-1809), at det politiske fjendskab blev begravet for alvor. Adams tog initiativet og skrev til Jefferson den 1. januar 1812, godt hjulpet på vej af sin kone, Abigail Adams: »Du og jeg burde ikke dø, før vi har fået talt ud.«

Det blev starten på en korrespondance med mere end 185 breve, der fortsatte til døden skilte dem den 4. juli 1826. Eller rettere: Til døden skilte dem i små fem timer, før de blev genforenet i det hinsides. Det vidste John Adams dog ikke. En af hans sidste sætninger inden døden skal angiveligt have været: »Thomas Jefferson overlever.«

Adams tog fejl i så fald, for Jefferson havde faktisk allerede taget afsked fem timer forinden og ventede formodentlig i det hinsides på sin gamle rival og ven. For som den amerikanske advokat og politiker Daniel Webster så smukt formulerede det i sit mindeord tilbage i 1826:

»Det kan ikke andet end at virke slående og ekstraordinært … at himlen skulle åbne sig for at modtage dem begge på én gang den dag, der for evigt havde forbundet deres egen berømmelse med deres lands herlighed.«

Mirco Reimer-Elsterklummeskribent

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.