Fuglsang i sit livs form – nu er der Tour-feber i Danmark

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Så blev det sommer.

Med OL-sølv og søndagens samlede sejr i Critérium du Dauphiné har Jacob Fuglsang siden den seneste udgave af Tour de France cyklet sig selv op i en helt anden og højere kategori af cykelryttere. En af dem man ikke blot i Danmark men internationalt skal behandle i feltet af favoritter til ethvert etapeløb, hvis Fuglsang har timet formen til netop det. Det har han på helt perfekt vis til Tour de France i år, og nu er der officielt Tour de France-feber i Danmark fra dags dato og helt til afslutningen af løbet 23. juli 2017.

Jeg har denne søndag forhørt mig hos journalisten Lars B. Jørgensen, som skal dække dette års udgave af Tour de France for Jyllands-Posten. Han er en af de mest vidende cykelsportsjournalister i Danmark og fastslår, at Fuglsangs sejr denne søndag er det største, danske resultat i cykelsporten siden de syndige 90’ere, og kan man indberegne dem, når man forsøger at sætte Fuglsangs resultat i perspektiv?

Nej, egentlig ikke.

Fuglsangs triumf er en enorm præstation på grund af Critérium du Dauphinés hårdhed, deltagerliste og historiske placering i cykelsporten. Engang hed det Dauphiné Liberé og lige så længe, jeg kan huske, har det været det vigtigste forberedelsesløb til Tour de France. Rytterne forcerer nogle af de samme bjerge og vil her en lille måned inden Tour starten måle sig selv og konkurrenterne på de allermest strabadserende stigninger. Sådan har det altid været, og sådan var det også i år.

Engang sagde man, at vinderen af Dauphiné Liberé ikke bliver vinderen af Tour de France, fordi det aldrig skete. Som Lars B. Jørgensen pointerede over for mig, har Chris Froome ikke desto mindre vundet løbet tre gange, mens Bradley Wiggins også sejrede samlet det år, han vandt Tour de France.

Vinder Jacob Fuglsang nu Tour’en? Nej, det gør han selvfølgelig nok ikke, men han har med dette resultat kørt sig selv op blandt de favoritter, man vil tale om og holde øje med. Sandsynligvis fra begyndelsen af Tour’en den 1. juli i Düsseldorf indtil den afgørende enkeltstart på den næstsidste dag på en rundstrækning i Marseille. Denne sejr åbner helt nye perspektiver for denne sommer for os danskere, der godt kan lide at slå stængerne op med en omgang Tour de France, når græsplænen er blevet slået. Vi danskere vil lede efter adgang til fjernsyn på ferierne i syd på samme måde som i 90’erne, inden vi vidste, at det hele dengang var snyd og bedrag.

Ikke mindst fordi Fuglsang nu har kørt en tro ind i sig selv om, at han godt kan. At han ikke ”blot” er nr. to på sit hold, men det sætter også danskerens hold Astana i en knibe. Dette hold har haft en direkte rædderlig og tragisk sæson. Fuglsangs etapesejr i fredag var holdets første på World Tour’en i sæsonen, som har været voldsomt præget af, at holdets store profil Michele Scarponi på forfærdelig vis blev slået ihjel på en træningstur kort før Giro d’Italia.

Til Tour de France vil en af de store historier nu blive om det dilemma, Astana befinder sig i. Skal holdet køre for den tidligere vinder af Vueltaen Fabio Aru, der missede Giro d’Italia på grund af en knæskade, eller skal det være formstærke Fuglsang, som aldrig har vist kvalitet til en topplacering i en Grand Tour, men i disse har vist sig som Tour-feltets stærkeste rytter lige nu? Holdet vil sandsynligvis kommunikere, at det er en fordel af have to så stærke ryttere, men når feltet rammer alperne på 8. etape kan de underlige situationer opstå, og her skal Fuglsang vise sig som den stærkeste af de to. Gør han det, kan han få et helt hold til at køre for sig i Tour de France. Dette kan blive det mest spændende Tour de France i et dansk perspektiv siden 2007. 10 år efter dengang, da Michael Rasmussen iført den gule trøje blev smidt ud af det.