Smidt ud af Københavns Borgerrepræsentation for at sige sandheden

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I kølvandet på terrorangrebet mod Krudttønden og Synagogen fik min kollega i Københavns Borgerrepræsentation Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti en bøde på 10.000 kr. for at have lækket såkaldte fortrolige oplysninger om terroristen Omar El-Hussein. Den dom tvinger ham nu ud af Københavns Borgerpræsentation, det har Valgbarhedsnævnet netop afgjort.

Jeg er ærligt talt rystet over Valgbarhedsnævnets afgørelse. Det er jo budbringeren, der er kommet i fedtefadet. Jeg har intet belæg for at betvivle byrettens dom. Til gengæld er det min ret som politiker og borger at stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i den gældende lovgivning.

Omar el-Hussein var kendt af myndighederne, men Københavns Kommune foretog den helt afsindige vurdering, at familien var ressourcestærk og gjorde derfor ikke mere. Det på trods af at begge forældre havde været på kontanthjælp igennem to årtier. Ressourcestærk? Godt at det kom frem i dagens lys, men det at bringe disse vigtige oplysninger frem er efter gældende lovgivning kriminelt og resulterer i at man ikke er værdig til at være folkevalgt. Det er altså vigtigere at beskytte en uduelig forvaltning end at respektere vælgernes dom hver fjerde år.

Der er ingen tvivl om at sagen mod Finn Rudaizky kommer til at have en præventiv effekt i forhold til åbenmundede folkevalgte. Et er at lide et politisk nederlag, men noget andet er at risikere en plettet straffeattest og offentlig vanære i form af at blive smidt ud af et byråd. Muligheden for at fratage politikere deres folkelige mandat burde være forbeholdt de tilfælde, hvor der er tale om at der er blevet taget af kassen, udøvet vold eller anden grov kriminalitet. At en politikker vælger at følge sin egen overbevisning og samvittighed burde ikke kunne få så drastiske konsekvenser. Dansk lovgivning skal naturligvis overholdes og Rudaizky accepterede dommen, men at fratage ham hans sæde på Rådhuset er efter min mening meget problematisk ud fra et demokratisk synspunkt. Især fordi der har været tale om sag, der i den grad har haft offentlighedens interesse.

Det helt groteske i sagen er at samme valgbarhedsnævn vurderede at Enhedslistens medlem af Borgerrepræsentationen Ulrik Kohl, der er dømt for terror, kunne forblive som medlem af Borgerrepræsentationen. Det vil sige at, det er ikke noget problem at være terrordømt, men hvis man forsøger at bekæmpe terror så får man frataget sit mandat.