Selvfølgelig overvurderer folk, hvor mange muslimer her er

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En nylig global undersøgelse fra Ipsos Mori peger på en meget stor tendens til at overvurdere antallet muslimer i ens land – både mange, der overvurderer antallet, og mange, der overvurderer antallet betragteligt.

Der er guf til alle fløje. På den ene side har man en optimistisk-globalt orienteret fløj, der tager undersøgelsen til indtægt for det synspunkt, at store befolkningsflertal gør fem høns ud af en fjer, at den kyniske højreorienterede Lügenpresse oppisker hysteri, og føler sig bekræftet i deres evne til at svæve over vandene, uberørt af folkedybets mørke understrømme.

Der er nu også en pudsig undertone i dé indlæg. Hvis man vitterlig er så integrationsoptimistisk, hvorfor så sprede nyheden om, at der er færre muslimer i ens land med underforstået følgetekst, at det faktisk slet ikke stod så (skidt?) til, som højrefløjen siger? Der er ikke mange øjenrullende Facebook-opslag, der gør så meget ud af at fortælle, at befolkninger overvurderer antallet homoseksuelle, hvad de konsekvent gør.

Grovheder til side, har de ret i, at den brede befolkning 'mener så meget.' Og sikke meget de mener. Store flertal tror, at verdens ulighed og fattigdom er stigende (den er faldende), tror at kriminaliteten er stigende (også faldende), tror at protektionisme kan beskytte et lands velstand (det kan det ikke) og tror at kondisko er acceptabelt fodtøj til jakkesæt.
Det er noget nær umuligt at skyde korrekt fra hoften om store sociale fænomener. Jeg tror da pokker. Mennesket kan dårlig skønne antallet blyanter i et gennemsnitligt penalhus uden at tælle nøje efter. Vi har kun hver vores lille flig af verden og så andenhåndsberetninger for resten.

Der er en grund til at statistikken, sociologien, statskundskab og hele den empiriske samfundsvidenskab eksisterer. Samfundsfavnende tendenser er for store til at man nemt kan overskue dem. Man kan snildt genkende, bemærke, få fornemmelse for dem, men sætte tal på? Næppe. Der er ikke et menneske i denne verden, som oplever et repræsentativt udsnit af verdens befolkning.

Gennemsnitsvælgeren er måske ikke 'dum', men har andet og typisk bedre at tage sig til end at studere politik og demografi. Det er fuldstændigt fair, så længe folks mere eller mindre ufunderede vurderinger ikke lægges til grund for drastiske politiske tiltag. Det er ikke hysteri, men letforklarlig bias.

Modsat har vi Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen, som mener, at muslimerne har en ganske særlig evne til at stikke ud i den offentlige debat. Dagsordenen uagtet, er det for en gangs skyld ham, der kommer med den rimeligste forklaring.
Grunden til, at folk i Danmark og Europa overvurderer antallet muslimer ér selvfølgelig, at de er mere synlige end den gængse befolkning. Men det er ikke en særlig evne, muslimerne har, men har at gøre med at være synlig minoritet. Amerikanerne overvurderer eksempelvis, hvor mange sorte der er i landet. Mellem 12 og 13 pct. af befolkningen er sorte, men folk tror oftest, det er omkring de 30.

Ligeledes adskiller de fleste danske muslimer sig udseendemæssigt fra den ikke-muslimske del af befolkningen; de stammer jo for det meste fra Mellemøsten, Sydasien og Afrika. De muslimske mindretal i Danmark er herudover koncentreret i visse bydele i de større byer, så den andel af muslimer og etniske mindretalspersoner, man støder på i sit daglige liv, varierer vildt fra noget nær ingen som helst til overvældende flertal.
Denne ujævne fordeling af befolkningsgrupper umuliggør intuitive skøn. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere optræder også med en vis overhyppighed i nogle af de mindre attraktive tabeller i Statistisk Årbog, hvad der yderligere tiltrækker opmærksomhed og får dem til at ’fylde mere’.

Jo mere iøjnefaldende noget er, jo mere af det, tror vi der er, fordi det fanger opmærksomheden og fordi vi ikke fra naturens side er begavet med evnen til at skelne mellem, hvad der fylder meget i vores hoveder og hvad der fylder meget i verden.
Jeg husker første gang, jeg satte mig i en bus på Nørrebro, hvor jeg var eneste etnisk danske person ombord. Påfaldende, men ikke retvisende. Det er kun i retning af hver tredje borger på Nørrebro, som er indvandrer, men der mangler aldrig grundlag at drage falske slutninger på.

Det er nok en af årets mindst overraskende nyheder, at antallet af muslimer overvurderes. Selvfølgelig overvurderer folk, hvor mange medlemmer af et visuelt, adfærdsmæssigt, sprogligt og geografisk koncentreret mindretal der er. På godt og ondt.